En film med Paul Giamatti er altid værd at se. Punktum. Så det er i mere end én forstand en ’Win Win’-situation med denne nye film. Hvorfor kommer den ’kun’ direkte på dvd? Måske fordi instruktøren er ret ukendt.

Måske fordi den bliver betragtet som en lidt smal voksenfilm. Men faktum er, at ’Win Win’ i allerhøjeste grad er værd at se og ikke kun på grund af den selvfølgelig fremragende, flejnskaldede Giamatti.

Det store i det små
Skuespilleren Thomas McCarthy er ikke nogen voldsomt rutineret instruktør, men både hans instruktion og manuskript er virkelig godt håndværk.

Finfølelse og humor afbalancerer hinanden på en måde, så man aldrig føler sig helt tryg ved, om det vil være en feel good eller en feel bad film, når man når frem til rulleteksterne. ’Win Win’ er en af den slags små film, der vokser sig ganske store ved at kunne kunsten at tilgive sine hovedpersoners små og store fejl.

Krisen kradser stille og roligt i New Jersey. Lillebyadvokaten Mike Flaherty har sin fine lille prøvelse af en familie, men ellers har han aldrig haft det helt store held i sprøjten. Nu skrumper hans lille praksis ind til en størrelse, hvor det for alvor kniber med at få slæbt nok bacon hjem.

Mike bliver regelmæssigt overmandet af panikangst. Til overflod er han træner for brydeholdet på det lokale college, som ikke har vundet en kamp i mands minde.

Som bryder var Mike i sine unge dage intet lysende talent, men kompenserede med en kampånd som en ilder. En kampånd, som lige så stille tilsyneladende er ved at sive ud af stort og småt.

To tabere slår følgeskab
Således humper det af sted, indtil han en dag får chancen og griber den, selv om den er mere end en smule ulden i kanten. Mike får manøvreret sin lettere demente klient Leo på aldershjem.

Samtidig med at han i rollen som værge modtager 1.500 dollar om måneden for at sørge for, at Leo kan blive hjemme og klare sig selv. Rævekagen hæver fint i ca. tre øjeblikke.

LÆS OGSÅBirollernes konge: »Jeg får heldigvis tit tilbudt temmelig excentriske roller«

Så dukker først Leos barnebarn Kyle op. En utilpasset ung mand med et lysende om end misrøgtet talent som bryder. Mike tager ham under sine vinger. Kyle er flygtet fra et liv med en mor på stoffer og hendes voldelige kæreste.

Nu kan Mike og Kyle hjælpe hinanden. Mike kan dulme sin dårlige samvittighed, og i processen måske veksle to tabere til en vindersituation.

Elegant uden letkøbte løsninger
Men så dukker også Kyles mor op. Hun vil have Leo og Kyle med hjem til Ohio, men hun er stofmisbruger og har først og fremmest blikket stift rettet mod de 1.500 dollar om måneden.

Takket være et øjebliks fristelse til at redde egen røv ved at smide alle principper over bord står Mike i sin egen selvskabte klemme og ligner for første gang i sit liv ikke et ordentligt menneske, men en taber på den grimme måde.

Dette lille drama snor sig elegant uden om fordømmelse og letkøbte løsninger med helt igennem troværdig miljøskildring og fine birollepræstationer af især de unge talenter Alex Schaffer som Kyle og David W. Thompson som hans kejtede holdkammerat Stemler.

Også Bobby Cannavale får skabt en pudsig og ganske original figur med Mikes lige så indebrændte og overtændte ven Terry.

FACEBOOKBliv ven med Politiken