Hongkong-filmen ligner ingen anden national filmarv, hverken den kinesiske, koreanske, japanske eller for den sags skyld den amerikanske.

Den er kommerciel helt ind i sit gustne, pengegriske hjerte og tager gidsler på alle niveauer.

Den har så sjældent, at det turde være løgn, interesse for den logiske rimelighed i plottet, for psykologisk udvikling eller for sociale strukturer.

Filmisk mesterskab
Men hvad har den så?! Hvad laver de fem hjerter, der danser rundt ovenfor?

Det, den gode Hongkong-film har, er et formelt filmisk mesterskab, som ikke overgås af nogen. Et er det usvigelige filmtekniske håndværk, noget andet er den skala, de store bærende scener tænkes og konciperes på. De store scener, og ' Fire of Conscience' har mange, er kernen, og de er skrevet og filmet ned i mindste detalje.

Og i disse år magter ingen genre så godt som instruktøren Dante Lam, der senest stod for den lige så brillante ' Stool Pidgeon' og tidligere endnu et af genrens nylige hovedværker, ' Beast Stalker'.

At bløde fra munden
Hongkong-politifilmen er en national genre, der har fuldt lige så mange regler som den amerikanske western eller den danske folkekomedie. Man ved, at når hovedpersonen går ind på et større spisested for at stille sin sult, er der lagt op til en showstopper af den mere pistolkuglepiftende slags.

Når man ser kameraet svinge sig op over et befærdet vejkryds i indre Hongkong i kranhøjde, kommer det i de næste mange minutter ikke til at skorte på slowmotion og civilister som tilfældige ofre.

Og ja, skurken skal forfølges ind i labyrintisk uoverskuelige basarer og vælte boder bag sig, så politiet snubler, og smutte ind ad små gyder, dårligt, men fotogent oplyst af neonrør, og hvis der foran et højhus står et stillads i 20 etagers højde, ved vi bare, at det skal bruges til endnu en hæsblæsende forfølgelsessekvens, og at nogen - helst helten, men ofte også bare en strisser i en mere underordnet position - skal falde derfra og lande oven på en parkeret bil.

Og bløde fra munden. Ja, endelig bløde fra munden.

Uanet filmnydelse
Alt dette sker i den mest ordinære actionthriller fra Hongkong, men hos Dante Lam skal der selvfølgelig fødes et barn midt under et kæmpemæssig brand i en garage, og det skulle da bare mangle, at dragefestivalen og et overdådigt nattebelyst tempel bliver rammerne om filmens klimaks - den sidste af mange, rigtig mange.

Dette er genren, hvor ' enough' bare aldrig er ' enough', og kan man pejle ind på den frekvens, er her hidtil uanet filmnydelse at hente.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN