Annonce
Annonce
Annonce
Film 11. maj. 2012 KL. 18.38

Vinterberg: Mads Mikkelsen græd i otte timer

Dansk verdensstjerne får formentlig masser af opmærksomhed, når Cannes Filmfestival åbner i næste uge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Instruktør Thomas Vinterberg, der i 1998 vandt Juryens Specialpris for 'Festen', gør i år comeback på den prestigefyldte filmfestival i Cannes.

Det sker med dramaet 'Jagten', der handler om en mand, der bliver beskyldt for incest.

Mads Mikkelsen, der for nylig har fået ros for sin rolle som Struensee i 'En Kongelige Affære', spiller den altdominerende hovedrolle i Vinterbergs film, der deltager i hovedkonkurrencen.

SE TV »Vinterberg har gode chancer for at hive palmerne hjem«

En rolle, hvor den ellers så maskuline skuespiller fremstår hjælpeløs og blød.

Thomas Vinterberg forklarer i det nyeste nummer af filminstituttets engelsksprogede Film Magazine, at makkerparret har arbejdet intenst med rollen som den 40-årige, skilsmisseramte Lucas, der prøver at opbygge et nyt liv med sin teenagesøn, nye kæreste og arbejde.

»Rollen er på en måde et portræt af den moderne skandinaviske mand«, siger Vinterberg i interviewet.

LÆS INTERVIEWETFilm Magazine (eksternt link)

Han forklarer desuden, at Mads Mikkelsen i 'Jagten' skal holde fast i at være varm, venlig, hjælpsom og ydmyg, selv om han bliver presset fra alle sider.

»Han skal beholde sin værdighed og ikke ty til vold«, siger Vinterberg.

Græd i otte timer
Instruktøren er tydeligvis imponeret over Mads Mikkelsens indsats. Ikke mindst efter en dag på settet, hvor skuespilleren fik til opgave at græde en hel dag.

»Jeg har aldrig set noget så professionelt. Scenen var planlagt helt ned i detaljen, men vi skød den fra mange forskellige vinkler, og han skal igennem en række følelser: beslutsomhed, sammenbrud, vrede, lettelse. Han græd i otte timer, og det er der meget få skuespillere, som kan«.

Usædvanligt for genren af heksejagt-film holder handlingen sig hele vejen tæt på hovedkarakteren i stedet for at følge landsbyboerne eller politiet. Det betyder, at Mads Mikkelsens indsats er altafgørende.

LÆS ARTIKELVinterbergs Cannes-comeback gavner dansk film

Forventinger til Mikkelsen
Og der er allerede forventinger til, at han gør et godt stykke arbejde.

På filmbloggen Little White Lies spås Mads Mikkelsen gode chancer i kampen om at få prisen som Cannes Filmfestivalens bedste mandlige skuespiller.

Her skriver redaktøren Adam Woodward:

»Send danskerne ind. I Thomas Vinterbergs 'Jagten' ses Mads Mikkelsen spille en Average Joe, som mister alt, efter han bliver skyldt for en forbrydelse, han ikke har begået. Måske ikke et oplagt valg, men Mikkelsen har vist god form på det seneste. Ikke mindst i Nikolaj Arcels saftige kostumedrama 'En Kongelig Affære'.

'Jagten' får verdenspremiere i Cannes 20. maj, mens der endnu ikke er nogen helt fastlagt dansk premieredato.

Allerede nu kan man se klip fra filmen på Ekko Films hjemmeside.

FACEBOOKBliv ven med Politiken