Dansk film høster store priser og vækker international opmærksomhed med etablerede instruktørnavne – senest med Thomas Vinterbergs ’Jagten’, der deltager på filmfestivalen i Cannes i den kommende uge.

Men den danske filmbranche er i store problemer, når det gælder udviklingen af nye talenter. Det kan underminere chancerne for fremtidige danske filmsucceser, konstaterer de filmselskaber, som normalt leverer talentplejen.

»Vi ville helt sikkert ikke have lavet Susanne Biers første film i dag. Og for den sags skyld heller ikke Thomas Vinterbergs«, siger Peter Aalbæk Jensen, direktør i Zentropa.

Talentudvikling er en dårlig forretning
Problemet er, at det er svært at tjene penge på talentudvikling, og at der er meget få midler til at investere.

Zentropa har før i tiden slået sig op på at være et væksthus for instruktørtalenter, men har droppet det efter en økonomisk krise.

Saver I ikke den gren over, I selv sidder på?

»Jo, det gør vi. Men det er problem nr. 2. Problem nr. 1 er vores kassekredit, og den er vi nødt til at tage hensyn til først. Og så satser vi på, at vi kan klare os nogle år frem med de dygtige instruktører, vi allerede har i stalden«, siger Peter Aalbæk.

LÆS OGSÅZentropa tjener stort på at skræmme tyske filmpirater

I filmbranchen er det en tommelfingerregel, at man aldrig tjener penge på unge instruktørers første to-tre film, derfor vil Zentropa ikke påtage sig udgiften. Og det er også svært for de andre selskaber.

For ringe vilkår for filmskaberne
Administrerende direktør i Nordisk Film Production, Henrik Zein, forklarer, at de arbejder med nye talenter »så langt som overhovedet muligt«, og fremhæver, at de netop har udsendt filmen ’Labrador’ af debutanten Frederikke Aspöck og sponsorerer filmuddannelsen Super16.

Samtidig erkender han, at vilkårene for fremtidens filmskabere er blevet ringere:

»Mulighederne er snævret ind, og det er sværere at tjene penge. Der er grænser for, hvor mange chancer vi kan tage. Der er ofte ikke noget salg i talentfilm, hverken på dvd eller i biografen, så markedsmæssigt er det svært«.

Dyrere at lave film
Årsagen til den stigende forsigtighed skal findes i, at udgifterne til filmproduktion er steget, uden at finansieringen fra anden side er fulgt med.

Det betyder, at producenterne har flere penge ude at svømme på hver enkelt film, forklarer Henrik Zein.

Samtidig ender film sjældent som mellemvare: Enten bliver de et hit eller flop. Og det gør, at producenterne har større tilbøjelighed til at satse på det mere etablerede og sikre.

LÆS OGSÅDansk film vil satse på udlandet

Også Ronnie Fridthjof, direktør i Fridthjof Film, ærgrer sig over ikke at have råd til at satse på nye ansigter: »Ud af de otte projekter, vi har i gang, er kun ét af en debutant. Det burde være mindst to, men det er en sikker underskudsforretning«, siger han og foreslår, at Filminstituttet støttede færre film med flere penge.

LÆS OGSÅFilmfolk: Vi går mørke tider i møde

Omvendt står det til hos Nimbus Film, der afviser ideen om, at debutanter er lig med underskud. »Se Nikolaj Arcels ’Kongekabale’, som han lavede hos os«, siger direktør Birgitte Hald og fortsætter:

»Den yngre generation kommer med de nye ideer. Man stivner som selskab, hvis man ikke tager dem ind«.

Talentoverbygning på Filmskolen
Hos Det Danske Filminstitut mærker man en øget forsigtighed hos filmselskaberne, men der er fortsat støtte til instituttets talentprogram ’New Danish Screen’. Direktør Henrik Bo Nielsen mener, at selskaberne i virkeligheden er mere risikovillige, end de giver udtryk for.

»Men det bekymrer mig, at nogle selskaber siger, at nu må de satse på de sikre film. Det er der sjældent kommet noget godt ud af«, siger han.

På Filmskolen er man netop nu i gang med at ændre dele af uddannelsen og overvejer at åbne en overbygning, hvor eksperimentet kan få liv:

»Vi er nødt til at være endnu mere skarpe, så dansk film og tv-dramatik får den fornyelse, som de er dybt afhængige af«, siger rektor Poul Nesgaard.

FACEBOOKBliv ven med Politiken