Annonce
Annonce
Annonce
Film 16. maj. 2012 KL. 16.21

Manuskriptguru skriver film om Steve Jobs

Manden bag Facebook-film og 'West Wing' skriver film om afdød Apple-boss.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der gik ikke mange timer efter, at Apple-grundlæggeren døde af kræft i oktober, før medierne begyndte at spekulere i, hvem der skal lave filmen, og hvem der skal spille rollen som Steve Jobs.

Nu er der kommet en afklaring af, hvem der skal skrive manuskriptet. Det skal en af USA's mest respekterede eksperter på feltet, Aaron Sorkin, der blandt meget andet har skrevet Facebook-filmen 'The Social Network' og tv-succesen 'The West Wing'.

»Der er ingen anden forfatter i Hollywood, der er bedre i stand til at indfange så ekstraordinært et liv til det store lærred«, lyder det fra Amy Pascal, chef i Sony Pictures, i en pressemeddelelse.

»I Sorkins hænder er vi overbevist om, at filmen vil blive alt det, som Steve Jobs var: Fortryllende, underholdende og fuld af modsætninger«, siger Amy Pascal.

NEKROLOG Steve Jobs var nørdernes visionære konge

Bygges på bestseller
Filmen skal bygges over Walter Isaacsons biografi 'Steve Jobs - en biografi om manden bag Apple'. Biografien udkom kort efter Jobs' død 5. oktober og er solgt i millioner af eksemplarer verden over. Med god grund, mener Sony:

»Steve Jobs' historie er unik. Han var en af de mest revolutionære og indflydelsesrige mænd - ikke bare i vores tid, men til alle tider«, siger Amy Pascal.

LÆS MERE 'Forsvundet' Steve Jobs-interview får biografpremiere i USA

Isaacsons stærkt roste biografi stryger bestemt ikke Apple-grundlæggeren med hårene, men fortæller historien med skudsmål fra både venner og fjender, kolleger og konkurrenter.

ANMELDELSE AF BIOGRAFIEN Selvfølgelig var Steve Jobs utålelig

Travl Sorkin
For 50-årige Aaron Sorkin kommer opgaven kort efter færdiggørelsen af tv-serien 'The Newsroom' for HBO, som får premiere på amerikansk tv i næste måned.

Desuden er Sorkin også dybt involveret i filmatiseringen af en bog om den tidligere demokratiske senator John Edwards ('The Politician') - en film, som Sorkin ifølge filmmagasinet Variety skal skrive, producere og instruere.

LÆS MERE Hed politikerskandale skal filmatiseres

Som om det ikke var nok, arbejder han tillige med teksterne til en Broadway-musical om den legendariske udbryderkonge Houdini, som får premiere næste år. Australske Hugh Jackman ('X-Men', 'Australia' mm) skal spille hovedrollen i stykket.