Annonce
Annonce

Sektioner

Medier

Aktuelle temaer

Satire

Genveje

Services

Andre websites

Kontakt

Fokus Cannes 2013

Annonce
Film 19. maj. 2012 KL. 11.19

Kim Skotte: Fordomsfri 'Big Brother'-film er et pletskud

Italienske Matteo Garrone er tilbage med delikat afbalanceret sædekomedie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Kim Skotte, filmredaktør
AF Kim Skotte, filmredaktør

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Drømmen om den store filmoplevelse lever, hver gang jeg venter på den næste film, mens blid jazz af Chet Baker eller Thelonious Monk strømmer ud fra biografens højttalere.

For i hovedkonkurrencen er det jomfrueligt hver gang. Ingen har anmeldt disse film før. Ingen ved, hvem der vil skuffe eller begejstre.

Efter Matteo Garrones suveræne debut ’Gomorra’ om mafialiv i Napoli krydser jeg fingre for et nyt pletskud fra Garrone. Det kommer.

LÆS OGSÅ Mads Mikkelsen er blandt favoritterne i Cannes

Også i ’Reality’ er scenen sat i Napoli med en perlerække af sublimt udfoldede locations. Hvert eneste billede emmer af geografisk og menneskelig ægthed i denne delikat afbalancerede sædekomedie om små menneskers store drømme.

Fra starten går med et karnevalsbryllup, hvor festens højdepunkt er en lynvisit fra ’Big Brother’-stjernen Enzo, er alt belagt med en tynd og bedragerisk fernis af eventyr. En af gæsterne er fiskehandleren Luciano, som drømmer om at komme med i ’Big Brother’. Kommer man med i Grande Fratello venter rigdom og berømmelse.

På i døgndrift
Filmen om det vulgære, ekshibitionistiske tv-fænomen er lavet uden en løftet pegefinger. Luciano kommer til optagelsesprøve i Cinecitta i Rom, hvor han fortæller alt om sit liv. Også, fornemmer man, de mere lyssky ting. Luciano er sikker på, at han vil blive udvalgt.

Han sælger sin fiskehandel på torvet. Mens ventetiden trækker ud, begynder hans liv at skride fra hinanden. Overbevist om, at han er under overvågning af de højere magter, ændrer Luciano adfærd for at tage sig godt ud. Han er på. I døgndrift.

Fiskehandleren, der har bidt på krogen som en torsk, forvandler sig til en menneskefisker, der giver sin families ejendele til de fattige, som flokkes om ham. Siver Lucianos gustne overlæg dybere ind og forvandler ham? Kan drømmen om ’Big Brother’ gøre en fidusmager, der lugter af fisk, til en frelser?

LÆS OGSÅ Sexisme-debat eksploderer i Cannes

Ligger der bag den endeløse fascination af reality-tv en drøm om at høre til, blive set for alvor og måske endda en spirituel stræben iklædt kunstigt oppustet selvværd og meget små trusser?

Med et drillende, solidarisk smil i sin films mundvig sætter Garrone ikke en fod forkert med sin blidt klovnende og udogmatiske kulturkritik.

Ingen kærlighed i Paradis
Blid er nok det sidste, man kan beskylde østrigeren Ulrich Seidls kulturkritik for at være.

Instruktøren af ’Hundedage’ tager med ’Paradis: Liebe’ hul på en trilogi om tre østrigske kvinder på jagt efter paradis.

I denne første film gælder det den 50-årige wiener Teresa, der tager til et turistparadis i Kenya, hvor unge beach boys kun venter på at servicere Europas Hausfrauen. Selvfølgelig ikke vederlagsfrit.

Seidls film har paralleller til Laurent Cantets ’Vers le Sud’, men Margarethe Tiesel er af en noget anden støbning end Charlotte Rampling. Både skuespilleren Tiesel og de hvide og sorte amatører optræder med dødsforagt i Seidls improvisationer og tableauer.

Alle lader det hele hænge ud i skildringen af den gensidige udnyttelse og de underliggende økonomiske og racemæssige magtstrukturer i den officielt postkoloniale verden.

Teresa drømmer om en smule kærlighed. Det er selvfølgelig det eneste, hun ikke kan købe sig til i Paradis.

LÆS OGSÅ Italiensk reality-film var et tilløbsstykke i Cannes

FACEBOOKBliv ven med Politiken