Annonce
Annonce
Annonce
Film 19. maj. 2012 KL. 22.38

Kim Skotte: 'Jagten' er en virkelig stærk film

Alle detaljer er lige i øjet i Thomas Vinterbergs 'Jagten', siger filmredaktøren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

»Det er Thomas Vinterbergs mest formfuldendte film til dato«.

Sådan lyder vurderingen fra Politikens filmredaktør kort efter verdenspremieren på 'Jagten' i Cannes.

»Det er en stærk film om et kontroversielt emne, fortalt på en tankevækkende måde. Og alle detaljerne er vellykkede. Skuespillet er virkelig godt, manuskriptet er godt, det hele«, siger Kim Skotte.

LÆS OGSÅ Vinterberg høster bragende bifald

»Virkelig nervepirrende«
Filmen fortæller historien om den ny-fraskilte børnehavepædagog Lucas (Mads Mikkelsen), der bliver anklaget for pædofili. Han er uskyldig, men rygterne ruller i det lille provinssamfund.

»Hovedpersonen Lucas kan ikke forsvare sig imod anklagerne. Og samtidig har filmen forståelse både for forældrenes utryghed og vrede og Lucas' kollegers reaktioner. Og her står den stakkels mand midt i det hele. Det er virkelig nervepirrende«, siger Kim Skotte.

LÆS MERE 'Ålen' i Cannes: »Hysteriet er latent«

En mandefilm
Og så er 'Jagten', tilføjer Kim Skotte, også på en led »en rigtig mandefilm«.

»Den stiller spørgsmålet, hvad den bløde mand kan gøre, når han kommer i virkelig alvorlig knibe. Og på den måde er den også en hyldest til mandefællesskabet, altså så længe det varer«, siger filmredaktøren.

LÆS MERE Vinterberg viser 'Jagten' i Cannes på sin 43-års fødselsdag

Thomas Vinterberg og flere andre fra 'Jagten'-holdet møder søndag den internationale presse til det officielle pressemøde for filmen.

Tag et smugkig på Vinterbergs 'Jagten'