Annonce
Annonce
Annonce
Film 22. maj. 2012 KL. 13.08

Brad Pitt tog Cannes med storm

Superstjernen er, under hysteriske tilstande, ankommet til festivalen i Frankrig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Som om, det ikke skulle være nok med heftige regnskyl og kraftige vindstød de seneste dage i Cannes, så kom der endnu mere storm i den sydfranske by i dag.

Dog ikke på grund af de vejrmæssige forhold. Men fordi den amerikanske filmstjerne Brad Pitt, her på dag syv under årets filmfestival, indtog festivalpalæet ved Croisetten.

Pitt er nemlig i byen med instruktøren Andrew Dominiks benhårde lejemorderfilm 'Killing Them Softly', hvor han spiller, ja..., en lejemorder.

LÆS OGSÅ Storm blæste taget af biograf i Cannes

Autografskrivning til den store guldmedalje
Ved det netop overståede pressemøde stod journalister, kameramænd og fotografer på skuldrene af hinanden for at få et glimt af superstjernen. Pitt tog sig god tid og skrev dusinvis af autografer, inden han satte sig ved bordet på scenen i festivalpalæet og svarede på utallige spørgsmål.

»Jeg synes, Andrews film beskriver meget godt, hvilken verden, det er, vi lever i. Vi lever i en voldelig verden. Og min karakter tænker egentlig ikke så meget over, at han slår folk ihjel. Han ordner bare sin business«, sagde Brad Pitt i pressesalen, hvor hver en plads blandt journalisterne var besat.

LÆS OGSÅ Vinterberg: Missionen er fuldført, fordi vi er her

Diskussioner under optagelserne
Pitt har selv produceret 'Killing Them Softly', hvor blandt andre Ray Liotta, Sam Shepherd og Ben Mendelsohn også er på rollelisten.

Den amerikanske filmstjerne har tidligere spillet med i instruktør Andrew Dominiks 'The Assasination of Jesse James', og de to var fulde af lovord over for hinanden på pressemødet.

»Andrew og jeg fortsatte bare, hvor vi slap, i samarbejdet fra vores forrige film. Vi har diskuteret en del, men sådan er det, når man er passioneret omkring det, man laver. Jeg har stor respekt for Andrew, og det er fedt og positivt at tage de her kampe med ham under optagelserne«, sagde Brad Pitt, som tronede frem foran pressen i et gråt jakkesæt, hvid t-shirt og med skulderlangt hår.

LÆS OGSÅ Vinterberg høster bragende bifald

Sladderspørgsmål, selvfølgelig
I løbet af det tre kvarter lange pressemøde nåede Brad Pitt, tilbagelænet og med et glimt i øjet, også at svare på de klassiske sladderspørgsmål. Blandt andet fik han sat en tyk streg under, at nej, han og Angelina Jolie har endnu ikke sat en dato på deres bryllup.

Derefter gik Pitt og resten af holdet bag 'Killing Them Softly', der er med i konkurrencen om Guldpalmen i år, ud fra pressemøde-salen. Og da Brad Pitt var på vej ind i en elevator, som skulle bringe ham væk fra pressen og de knipsende fotografer, brød hysteriet ud igen.

Selv de kvindelige vagter i festivalpalæet stimlede sammen for at komme tæt på Hollywood-stjernen og få taget et snapshot på deres mobiltelefoner af ham.

Og så er der altså tale om en virkelig superstjerne i forhold til hvor mange berømtheder, der generelt gæster den sydfranske badeby i disse dage.

LÆS OGSÅMads Mikkelsen er blandt favoritterne i Cannes

FACEBOOKBliv ven med Politiken