Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Django Unchained
’Django Unchained’ er det bedste, Tarantino har lavet siden ’Kill Bill 2’ - en perle af en western fra Tarantinos hånd.
Pluspris 140 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 250 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
Pluspris 140 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 140 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 60 kr.
Alm. pris 70 kr
|




Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«
Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST
Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Kom på eksklusivt besøg i de kongelige jagtgemakker
TV »Ich bin ein Berliner«
TV Ny protestform i Tyrkiet: at stå stille
TV Bombeangreb mod sportsklub i Malmø
TV Ekstrem regn skaber 40.000 hjemløse
TV Politiet overrasket over fredelige demonstrationer ved G8-topmødet i Belfast
TV Se VM-protester i Brasilien: 200.000 demonstrerer
TV Husmødre bruger potter og pander som støj-våben
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Cannes 2013
Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.
BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)
Tidligt lørdag morgen blev den sidste film i hovedkonkurrencen sat i gang.
Jeff Nichols film 'Mud' var den 22. film i kampen om Guldpalmen - den var god, mente anmelderne, og den markerede afslutningen på det officielle program. Og nu har juryen så lidt tid til at tage de sidste beslutninger, inden de store priser bliver uddelt søndag aften.
LÆS OGSÅ Bookmakerne tror på Vinterberg
Men en ting er filmene, som bliver vist i Cannes.
Noget andet er virvaret, den hektiske stemning og de tusindvis af 'civile' filmfans, der flyver til byen for at få et glimt af Brad Pitt, Bruce Willis, Robert Pattinson, Nicole Kidman eller en af de andre megastjerner, der har betrådt den røde løber i år.
»Cannes under filmfestivalen er en tilstand. En crazy tilstand«, siger Christine, en midaldrende fransk kvinde, der ejer restauranten Bellota i en sidegade nær den centrale busholdeplads i Cannes.
»Der er tryk på, og der kommer alene over 4.000 journalister til byen i maj. Men det er hyggeligt nok. Mange af dem kommer tilbage år efter år og spiser her hos mig«, siger hun.
Christine kommer oprindeligt fra Toulouse, men de seneste fire år har hun boet i den fashionable festivalby.
»Cannes er en dejlig by. Der er gode muligheder for at lave en forretning med en restaurant. For man skal huske på, at vi ikke kun huser filmfestivalen. Her er også lystbådefestival, slikfestival, musikfestival og tv-festival. Men om vinteren, der er der helt dødt her. Vi holder dog stadig åbent alle dage om året«, siger Christine til Politiken.dk.
LÆS OGSÅBrad Pitt tog Cannes med storm
Fattigdommen lige om hjørnet
Længere ude af byen, væk fra festivalpalæet, forbi togstationen, hvor alskens turister hopper på tog mod Antibes, Menton og Nice, forandrer byen sig og bliver mindre travl.
Her sidder et stort antal hjemløse tiggere, oftest mænd, ved på trappestenene, mange af dem med en hund liggende ved siden af dem og en flaske rosé inden for rækkevidde.
Den engelske filminstruktør Kathy Hill, som Politiken.dk møder på en af standene ved Croisetten, hvor markedsdelen på festivalen holder til, fortæller om de to hjemløse mænd, hun gennem et år har fulgt til sin kommende dokumentarfilm 'Down+Out in Cannes'.
LÆS OGSÅ Stjerneskuespiller sviner den store filmmogul til
»Cannes er kontrasternes by. Der ligger kæmpe lystbåde, hvor filmselskaberne lejer sig ind, nede ved havnen, og filmstjernerne holder glamourøse fester på de store hoteller. Men der er også meget fattigdom lige om hjørnet. Jeg fandt to af disse hjemløse mænd på gaden og begyndte bare at filme dem«, siger Kathy Hill, der er omkring 50 år gammel.
Hun fortæller, at hun selv levede som hjemløs i Cannes for at kunne komme helt tæt på tiggernes liv, mens hun lavede filmen.
»Disse to mænd har en vigtig historie at fortælle, synes jeg. Den ene af dem havde engang været rig og en succesfuld forretningsmand, indtil filmen knækkede, og han endte på gaden, ludfattig. Jeg håber, det bliver en god film. Men lige nu er her jeg her først og fremmest for at skaffe finansiering til at få den ud«, siger Kathy Hill, som kommer fra London.
LÆS OGSÅGranddirektøren: Syrede Carax skal med hjem
Midt på den centrale plads i Cannes, over for Palais des Festival, troner en McDonalds side om side med adskillige franske fortovsrestauranter. Billboards med billeder af Marilyn Monroe, Michael Douglas og Tony Curtis omkranser pladsen i 4. sals højde.
Også her går mange roma-kvinder rundt og strækker håndfladerne frem, mens de beder om en mønt eller to af de rige, ældre mænd, som promenerer med deres trophy wives i dyre kjoler og store solbriller.
Cannes er ikke som sådan farlig at færdes i, undtagen hvis man går helt alene på gaderne sent om natten. Der skal man være på vagt over for lommetyve, fortæller danske Anne Charlotte.
»Jeg har oplevet et par enkelte gange, at jeg har følt mig utryg, hvis jeg er gået langt væk fra Croisetten og ud mod yderkanterne af byen. Ellers er her bare rart at være. Jeg bor selv ved den store gade Rue d'Antibes, og jeg kan sagtens gå alene hjem om aftenen, når vores bar her lukker«, siger Anne Charlotte, som Politiken.dk tilfældigt møder i baren Streckers, som har åbnet en aflægger på Rue Felix Fauvre i Cannes.
LÆS OGSÅ'Smølf' løb med prisen som årets filmhund i Cannes
Vennerne kommer hele tiden
Anne Charlotte stammer fra Jylland og er 21. Hun har været i Cannes i et år, fordi hun hjemme i København overtalte Streckers-dynastiet til, at hun skulle drive deres bar i Sydfrankrig.
»Det er et fantastisk sted at være. Jeg tænkte bare efter skolen, at jeg gerne ville opleve noget helt andet end Danmark. Og nu har jeg det sådan, at jeg bliver her. Jeg har ikke planer om at tage hjem igen«.
Men savner du ikke dine danske venner, når du er hernede?
»Jeg kan godt love dig, at der er rigtig, rigtig mange af mine venner, der har lyst til at komme her og besøge mig. Sådan er det, når man bor i Cannes«, siger Anne Charlotte til politiken.dk.
LÆS OGSÅ Kim Skotte: Man roder i en sump efter en palme af guld
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Cannes 2013
Guldpalmen for bedste spillefilm
La Vie d'Adèle - chapitre 1 & 2 (Blå er den varmeste farve) af Abdellatif Kechiche (Tunesien)
Juryens Grand Prix
Inside Llewyn Davis af Joel og Ethan Coen (USA)
Juryens pris
Hirokazu Kore-eda (Japan) for Soshite Chichi Ni Naru (Som far, også søn)
Bedste instruktør
Amat Escalante (Mexico) for Heli
Bedste manuskript
Jia Zhangke (Kina) for Tian Zhu Ding (A Touch Of Sin)
Bedste kvindelige skuespiller
Berenice Bejo (Frankrig) i Le Passé af Ashgar Farhadi
Bedste mandlige skuespiller
Bruce Dern (USA) i 'Nebraska'
Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Safe af Byounggon Moon (Sydkorea)
Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Ilo Ilo af Anthony Chen (Sydkorea)
Filmen var i Cannes i sideprogrammet Quinzaine des Réalisateurs
Un Certain Regard
The Missing Picture af Rithy Panh (Kambodja)
De 20 konkurrencefilm bliver bedømt af 9 toneangivende danske filmkritikere i den takt, de bliver vist på festivalen. Karakterskalaen går fra 1-4, hvor 4 er bedst, og er her regnet sammen til et gennemsnit. Et lille 'p', betyder, at filmen er blevet bedømt som palmefavorit.
Er blevet vist:
Paolo Sorrentino: La Grande Bellezza (Den store skønhed) 4 (P;P;P;P;P)
Abdellatif Kechiche: La Vie d'Adèle - chapitre 1 & 2 (Blå er den varmeste farve) 4,0 (P,P;P;P)
Asghar Farhadi: Le Passé (Fortiden) 3,6
Ethan og Joel Coen: Inside Llewyn Davis 3,2
Alexander Payne: Nebraska 3,0
Hirokazu Kore-eda: Soshite Chichi Ni Naru (Som far, også søn) 2,8
Nicolas Winding Refn: Only God Forgives 2,7
François Ozon: Jeune & Jolie (Ung og Smuk) 2,6
Alex van Warmerdam: Borgman 2,6
Amat Escalante: Heli 2,6
Roman Polanski: La Vénus à la Fourrure (Venus i Pels) 2,4
Steven Soderbergh: Behind the Candelabra 2,3
Arnaud des Pallières: Michael Kohlhaas 2,2
Jim Jarmusch: Only Lovers Left Alive 2,1
Jia Zhangke: Tian Zhu Ding (Lidt syndigt) 2,0
Arnaud Desplechin: Jimmy P. (Psychotherapy of a Planins Indian) 1,8
Valeria Bruni Tedeschi: Un Chateau in Italy (Et slot i Italien) 1,6
James Gray: The Immigrant 1,6
Takashi Miike: Wara no Tate (Stråskjoldet) 1,6
Mahamat-Saleh Haroun: Grigris 1,3
______________________________________________________
De anmeldere, der giver karakterer til barometret er Bo Green Jensen, Weekendavisen; Christian Monggaard, Information; Kristian Lindberg, Berlingske; Claus Christensen, Ekko; Kim Skotte, Politiken; Per Juul Carlsen, DR Filmland; Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten; Niels Lind Larsen, BT; Søren Høy, Viasat Film.
Anmeldelserne fra Cannes er ikke avisernes officielle anmeldelser.
Ved premieren i Danmark anmeldes filmene med avisernes egne karakterskalaer.
Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:
2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg (Mads Mikkelsen, bedste mandlige hovedrolle)
2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)
2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)
2005 'Manderlay' - Lars von Trier
2003 'Dogville' - Lars von Trier
2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)
1998 'Idioterne' - Lars von Trier
1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)
1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)
1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)
1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)
1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)
1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn
1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)
1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)
1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen
1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen
1957 'Qivitoq' - Erik Balling
1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen
1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)
2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:
2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)
1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)
Research: Politikens Bibliotek
Det er 66. gang, Cannes Film Festival afholdes.
1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.
1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.
1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.
1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.
1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.
1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.
1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.
Research: Politikens Bibliotek
3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.
På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.
1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck
6 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)
Michael Haneke, Østrig: 'Det Hvide Bånd' (2009) og 'Amour' (2012)
Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen, Østrig og Vesttyskland 2
Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.
Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.
Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.
4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.
9 gange har to film delt Guldpalmen.
19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.
964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen almindeligvis ser cirka 40.
26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.
2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier
2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti
2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski
2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant
2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore
2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne
2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach
2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu
2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet
2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke
2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul
2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick
2012 'Amour' - Michael Haneke
Research: Politikens Bibliotek
Præsident for juryen er Steven Spielberg - amerikansk filminstruktør og manuskriptforfatter
Medlemmer:
Vidya Balan - indisk skuespiller
Naomi Kawase - japansk instruktør
Nicole Kidman - australsk skuespille og producer
Lynne Ramsay - britisk manuskriptforfatter, instruktør og producer
Daniel Auteuil - fransk skuespiller og instruktør
Ang Lee - taiwansk instruktør, producer og manuskriptforfatter
Christian Mungiu - rumænsk manuskripsforfatter, instruktør og producer
Christopher Waltz - østrigsk skuespiller
Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)
Research: Politikens Bibliotek
20 film deltager i kampen om Guldpalmen 2013 i Cannes:
Steven Soderbergh: Behind the Candelabra
Alex van Warmerdam: Borgman
Mahamat-Saleh Haroun: Grigris
Amat Escalante: Heli
Ethan og Joel Coen: Inside Llewyn Davis
François Ozon: Jeune & Jolie (Ung og Smuk)
Arnaud Desplechin: Jimmy P. (Psychotherapy of a Planins Indian)
Paolo Sorrentino: La Grande Bellezza (Den store skønhed)
Roman Polanski: La Vénus à la Fourrure (Venus i Pels)
Abdellatif Kechiche: La Vie d'Adèle - chapitre 1 & 2 (Blå er den varmeste farve)
Asghar Farhadi: Le Passé (Fortiden)
Arnaud des Pallières: Michael Kohlhaas
Alexander Payne: Nebraska
Nicolas Winding Refn: Only God Forgives
Jim Jarmusch: Only Lovers Left Alive
Hirokazu Kore-eda: Soshite Chichi Ni Naru (Som far, også søn)
James Gray: The Immigrant
Zhanke Jia: Tian Zhu Ding (Lidt syndigt)
Valeria Bruni Tedeschi: Un Chateau in Italy (Et slot i Italien)
Takashi Miike: Wara no Tate (Stråskjoldet)
Se også
Ronaldo forlader Real Madrid: Utilfreds med kontrakten
Bøvl med rejsekortet forlænger klippekortets levetid
Salget af klippekortet forlænges 11 måneder.
NSA-chef: Læk kan skade muligheder for at afsløre terror
Asiatisk dræberfisk er fundet i dansk å
I sidste øjeblik: Odense vil være vært for Eurovision
Odense melder sig også ind i kampen om Melodi Grand Prix 2014.
Aldersgrænsen for fri abort bør sættes ned til 15 år
Københavns første dessert- og cocktailbar åbner i dag
Kom på eksklusivt besøg i de kongelige jagtgemakker
Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen har indviet det nyrestaurerede Eremitageslot. Siden 2010 har Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejdet på en omfattende restaurering af jagtslottet i Dyrehaven, så det nu fremstår, som da slottet stod færdigt i 1736, med sine »enestående velbevarede pragtinteriører«, som det lyder i en pressemeddelelse fra styrelsen. Vil man se, hvordan det ser ud, åbner Eremitageslottet fra 1. juli igen for omvisninger for offentligheden.
Lundbeck får EU-bøde på 700 millioner kroner
Den danske medicinalvirksomhed Lundbeck har brudt EU's konkurrenceregler.
Borgerlige om børnepengesag: Regeringen må lave ny værnsregel
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Kim Skotte i Cannes
Seneste Film
Tophistorier Kultur
Mest læste på IBYEN