Annonce
Annonce

Sektioner

Medier

Aktuelle temaer

Satire

Genveje

Services

Andre websites

Kontakt

Fokus Cannes 2013

Annonce
Film 29. maj. 2012 KL. 09.11

Kim Skotte: Palmen blev helt igennem europæisk

Cannes gav amerikanerne en lang næse, da europæerne delte rovet i det franske.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Kim Skotte, filmredaktør
AF Kim Skotte, filmredaktør

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Priser 2012:

Vinderne i Cannes

Hovedpriserne ved den 65. filmfestival i Cannes gik til:

Guldpalmen: 'Amour', Michael Haneke (Østrig).

Bedste instruktør: 'Post Tenebras Lux', Carlos Reygadas (Mexico).

Bedste kvindelige hovedrolle:

Cristina Flutur og Cosmina Stratan, begge i 'Beyond the Hills', Cristian Mungiu (Rumænien).

Bedste mandlige hovedrolle:

Mads Mikkelsen i 'Jagten', Thomas Vinterberg (Danmark).

Bedste manuskript: 'Beyond the Hills', Cristian Mungiu (Rumænien).

Grand Prix: 'Reality', Matteo Garrone (Italien).

Juryens pris: 'The Angel's Share', Ken Loach (Storbritannien).

Man skal vist være døv, stum, blind og dertil langsomt opfattende, hvis man ikke på nuværende tidspunkt har opdaget, at Mads Mikkelsen fik skuespillerprisen, da priserne på den 65. filmfestival i Cannes blev overrakt søndag aften.

Allerede lørdag uddelte de internationale filmkritikere deres pris sammen med den respekterede Økumeniske Jury. Priser, som traditionelt betragtes som strømpile.

LÆS OGSÅPrisbelønnet fotograf »er helt rundt på gulvet« - teknisk set

Sergei Loznitsas ’The Fog’ vandt kritikernes, mens Thomas Vinterbergs ’Jagten’ vandt den økumeniske for sit blik på de nye relationer mellem mænd og børn i det moderne samfund.

Eller sagt på en måde: Ude i den store verden ser man ikke ’Jagten’s skildring af den danske manderolle – i øjenhøjde med børnene og tromlet af stærke kvinder – som fodformet realisme, men som et eksotisk postkort fra det høje nord.

Kunne næsten ikke blive mere fornemt dansk
Mads Mikkelsen kunne rejse sig og modtage sin anden store internationale filmpris på et halvt år.

Men hvor prisen ved European Film Awards i december måned var en overordnet pris, der skulle rumme alt fra Susanne Bier til James Bond, var denne en pris for en konkret præstation i et meget stærkt besat felt. Altså et internationalt kunstnerisk gennembrud til den allerede populære danske skuespiller.

Også filmens fotograf, Charlotte Bruus Christensen, blev belønnet, så fornemmere kunne det næsten ikke blive.

Vinterberg kunne jo selvfølgelig have fået Guldpalmen, men den gik til favoritten Michael Haneke på trods af alle historierne om, hvor meget juryformanden, Nanni Moretti, afskyr Hanekes film ’Funny Games’.

LÆS OGSÅØstrigsk mesterinstruktør vinder Guldpalmen i Cannes

Moretti belønnede alligevel fortjent ’Amour’, og med to Guldpalmer på fire år kunne den østrigske instruktør slutte sig til det eksklusive selskab af dobbelte Cannesvindere. De fem andre er Francis Ford Coppola, Emir Kusturica, Shohei Imamura, Dardenne-brødrene og danske Bille August.

At kende sin filmkultur
De to uger i Cannes er den årlige udfordrende og inspirerende konfrontation med andre filmkulturer og andre måder at vurdere film på. ’Jagten’ blev flot modtaget af de danske anmeldere. Heldigvis blev den også fornemt modtaget internationalt.

Det er altid en potentiel udfordring at bevare sin begejstring uden at miste sin kritiske sans og gå i nationalt selvsving. Cannes er hverken en fodboldkamp eller et melodigrandprix, men et møde mellem de ypperste repræsentanter for filmkunsten.

LÆS OGSÅ Mads Mikkelsen: Jeg gjorde mig klar til at klappe ad alle andre

Samtidig kan man jo se, at forskellige filmkulturer simpelthen ser på film forskelligt. Man har helt banalt et dybere kendskab til sit eget lands film. Det kan give en anden indsigt og vurdering. Samtidig kan jeg ikke vide, præcis hvor grænsen for min egen mangel på indsigt i de fremmedartede fortælletraditioner går.

Jeg var vist eneste danske anmelder, der var helt begejstret for Matteo Garrones ’Reality’. Den fik alligevel ’2.-præmien’, juryens Grand Prix.

Måske fordi Moretti som italiensk juryformand havde et særlig godt blik for filmens diskret klovnende buffone-tradition?

Hvad vil ordentlig fortællestil sige?
Sergei Loznitsa vandt som sagt kritikernes filmpris, mens rumænske Cristian Mungius klosterdrama ’Beyond The Hills’ fik prisen for bedste manuskript, og filmens to kvindelige amatørskuespillere Cosmina Stratan og Cristina Flutur delte filmprisen på spindesiden. To film med store kvaliteter hvad angår skuespil, fotografering og personlig fortællestil.

Under alle omstændigheder var det den europæiske filmtradition, som blev fejret søndag aften.

Kim Skotte

Men det er to film, jeg har kritiseret hårdt for ikke at komme nogle vegne. Især var jeg frustreret over, at Mungiu brugte 2 1/2 time på at fortælle en historie, der kunne have været ordentligt fortalt på 1 1/2 time. Men hvad vil ordentligt sige?

Måske er jeg stærkere underlagt konventionerne om effektivitet og underholdning, end jeg bilder mig ind? At Mungiu bruger en stiv klokketime på at lade tingene gå i ring, er typisk for rumænske film.

Og måske et passende udtryk for en dybt rodfæstet fatalisme i nogle af disse østeuropæiske lande – og deres filmtradition.

Den store omverden glimrede ved sit fravær
Under alle omstændigheder var det den europæiske filmtradition, som blev fejret søndag aften. Som den eneste formåede den mexicanske instruktør Carlos Reygadas at presse sig ind.

Hans ’Post Tenebras Lux’ og franske Leos Carax’ ’Holy Motors’ var de eneste film, som kan kaldes radikalt eksperimenterende.

Da filmen også havde festivalens mest forjættende åbningssekvens, synes jeg oven i købet også på en måde, hans instruktørpris kan kaldes fortjent.

LÆS OGSÅKim Skotte: Mads Mikkelsens Cannes-pris er fortjent

Fortjent synes jeg til gengæld ikke det var, at amerikansk film konsekvent blev udelukket fra søndagens festligheder.

Jeff Nichols’ ’Mud’ var i mine øjne festivalens store positive overraskelse, mens Andrew Dominiks ’Killing Them Softly’ var årets skarpe genrefilm, der tilmed introducerede samfundskritik på en festival, hvor den store omverden og dens problematikker var bemærkelsesværdigt fraværende.

FACEBOOKBliv ven med Politiken