Annonce
Annonce
Annonce
Film 22. jun. 2012 KL. 15.47

Erik Clausen: Biografklub minder om diktatur

Filminstruktøren Erik Clausen går ind i krigen mod Biografklub Danmark.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Presset stiger på Biografklub Danmark.

De seneste dage har der lydt knubbede ord mod biografklubben fra Zentropaboss Peter Aalbæk Jensen og filmproducent Regner Grasten, og i dag følger filmmageren m.m. Erik Clausen trop.

»Det kører fuldstændig som i DDR i 1965«, siger han til Jyllands-Posten.

»Hvis man er med i klubben, modtager man et dekret om, hvornår ens film kommer ud. Og så er det sådan, det bliver«, siger han.

Clausen: Klubben har kostet mig en million
Biografklubben udvælger hver år syv film, som de 200.000 medlemmer kan se til halv pris. Som flere branchefolk har pointeret, mener også Erik Clausen, at klubben har for meget indflydelse på, hvornår en film får dansk premiere.

Clausen mener, at klubben kostede ham en rund million kroner, da hans film 'Frihed på prøve' (med bl.a. Helene Egelund og Jesper Asholt) kom ud for to år siden.

LÆS MERE Peter Aalbæk truer Biografklub Danmark

»Den film sendte man ud, dagen før VM i fodbold begyndte. Det er selvfølgelig helt galt, men ingen ville lytte til mig, da jeg sagde, at de burde vente, til sommerferien var slut«, siger Erik Clausen.

Direktør: Dårlige anmeldelser var årsagen
Direktøren i biografklubben, Jonna Jensen, pointerer over for avisen, at Erik Clausen »sikkert ved mere om, hvad der foregik i DDR i 1965, end jeg gør«.

Biografklub Danmark

-- de er med

Biografklubben Danmarks bestyrelse tæller 10 medlemmer, hvoraf de syv udvælger filmene til klubbens ca. 200.000 medlemmer.

  • Per Neuman (formand), advokat
  • Klaus Hansen, Producentforeningen
  • Henrik Bo Nielsen, direktør, Det Danske Filminstitut
  • Michael Berg, distributør, UIP
  • Kim Foss, distributør, Camera Film
  • Mads Nedergaard, distributør, Disney
  • Jane Lykke, Vig Bio og foreningen af mindre biografer
  • Erik Hamre, Gentofte Kino og mindre provinsbiografer
  • Torben Villesen, Cinema Center i Helsingør og større provinsbiografer
  • Helle Schmidt, Nordisk Film og foreningen af premierebiografer

Jonna Jensen mener, at der er flere forklaringer på, hvorfor 'Frihed på prøve' klarede sig skidt, men fodbold-VM er ikke en af dem.

»Det var nok mere afgørende, at 'Frihed på prøve' fik dårlige anmeldelser«, siger hun.

LÆS OGSÅ Grasten: »Luk lortet«

Jonna Jensen tilføjer, at det er helt normalt, at der er ballade om klubbens program.

»Der er altid nogle, der føler sig forbigået«, siger hun til Jyllands-Posten.

Zentropa: De forpurrer markedsføringen
Netop datoen for en premiere er også essensen i den kritik, Zentropaboss Peter Aalbæk Jensen har lanceret mod filmklubben.

Peter Aalvæk Jensen er tosset over, at han ikke på forhånd kan få en melding om, hvorvidt Thomas Vinterbergs Cannes-hit 'Jagten' er blandt de syv udvalgte film i rabatordningen, når klubben ellers for længe siden har sikret sig, at Susanne Biers Zentropa-film 'Den skaldede frisør' kan åbne klubbens program i sensommeren.

Biografklubben offentliggør sit program på tirsdag, og det er alt for sent for en optimal lancering af 'Jagten', mener Aalbæk. Klubbens replik er, at Zentropa kunne have sørget for, at filmen var klar til biograferne umiddelbart efter Cannes Film Festival i sidste måned.

LÆS OGSÅ Peter Aalbæk truer Biografklub Danmark

Filmproducent Regner Grastens vinkel på sagen er, at producenterne er alt for optaget af klubben og dens evne til at lokke mange mennesker i biografen.

»Folk vil gerne betale fuld pris for en billet i dag, hvis filmen er god nok«, har han sagt med adresse til 'Hvidsten Gruppen', der solgte 750.000 billetter uden hjælp fra Biografklub Danmark. Derfor:

»Luk lortet«, siger han om klubben.

FACEBOOKBliv ven med Politiken