Annonce
Annonce
Annonce
Film 29. jun. 2012 KL. 08.43

Mikkelsen-brødrene spiller brødre for første gang

De to erfarne skuespillerbrødre skal spille sammen i dansk western.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks to ombejlede skuespillerbrødre skal for første gang spille brødre i samme film.

Det sker, når de sammen skal medvirke i noget så uhørt som en danskproduceret western.

LÆS ARTIKELMads Mikkelsen skal spille sulten psykopat

Filmen skal ifølge BT produceres af Zentropa og instrueres af en af bagmændene bag dogme-koceptet, Kristian Levring.

Storebror.  Lars Mikkelsen kan måske ikke kun se frem til at spille sammen med sin lillebror for første gang. Han kan også skulle spille over for megastjernen Hugh Jackman.

Særlig autencitet
Dansk films to førsteelskere skal i filmen 'Salvation' spille et brødrepar. Og ifølge Levring bliver filmen, der har et budget på omkring 70 millioner kroner, en klassisk western, med alt hvad det indebærer.

LÆS OGSÅPeter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

»Mads Mikkelsen får hovedrollen i filmen som en dansk emigrant i det sydlige USA i 1870. Grunden til, at det er Mads og Lars, der skal spille filmens brødre, er ganske enkelt, at de er eminente skuespillere. Og så giver det en helt særlig autenticitet til en film, at et fiktivt brødrepar også er brødre i virkeligheden«, fortæller Levring til BT.

Kristian Levring fortæller videre udtalt til BT, at den australske filmstjerne Hugh Jackman netop nu går i seriøse overvejelser omkring at spille rollen som filmens superskurk. Han er blevet tilbudt rollen og ifølge Levring, er han meget interesseret i manuskriptet.

Lars og Mads Mikkelsen har tidligere spillet sammen i Ole Christian Madsens 'Flammen & Citronen'.