Annonce
Annonce
Annonce
Film 13. jul. 2012 KL. 06.47

Krigsdokumentaren Armadillo nomineret til fire Emmy-priser

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske 'Armadillo' er blevet nomineret til fire Emmy-priser inden for nyheder og dokumentar.

Den danske dokumentarfilm 'Armadillo' har chancen for at løbe med hele fire af de prestigefyldte amerikanske Emmy-priser, når de uddeles i New York i oktober.

Filmen om den danske krigsindsats i Afghanistan har allerede høstet flere danske og internationale priser, og torsdag stod det klart, at filmen ved Emmy-uddelingen blandt andet kan løbe med prisen som 'Bedste dokumentar'.

'Armadillo' og instruktøren Janus Metz er desuden nomineret i kategorien 'Enestående dækning af en løbende nyhedshistorie'.

Dokumentar med flest nomineringer
Herudover er fotograf Lars Skree nomineret for "Bedste fotografering" af en dokumentar, og klipper Per K. Kirkegaard er nomineret for "Bedste klipning" af en dokumentar.

Den danske dokumentar er således det bidrag, der får flest nomineringer til årets udgave af den fornemme tv-pris.

LÆS OGSÅBiografer stopper 'Armadillo'-dvd

'Armadillo' skal kæmpe mod nyheds-, aktualitets- og dokumentarprogrammer fra hele verden, for eksempel fra Egypten, Libyen, Syrien og Japan, med emner som naturkatastrofer, finanskrise, drabet på Osama bin Laden og meget andet.

Fulgte soldater i Helmand
Den unikke film 'Armadillo' blev lavet, da instruktør Janus Metz og fotograf Lars Skree fik lov til, i et halvt år, at følge de danske soldater i forreste linje med kameraet tændt på afgørende tidspunkter og under voldsomme kamphandlinger.

Armadillo er baseret på optagelser, der er foretaget i Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor instruktør og fotograf fulgte danske soldater under kamphandlinger, og flere af filmens scener vakte stor furore.

LÆS OGSÅArmadillo-fotograf får pris

Især en kontroversiel scene, hvor en soldat fortæller om likviderede talibanere, blev omtalt og diskuteret voldsomt, da filmen fik premiere.

Da 'Armadillo' blev vist på TV 2 i 2011 trak den 1,1 mio. seere.

ritzau