Annonce
Annonce
Annonce
Film 25. jul. 2012 KL. 12.39

Batman-stjerne overrasker de sårede i Colorado

Patienter og sygeplejersker fik besøg af Christian Bale og hans kone.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Christian Bale, der har spillet hovedrollen i de seneste tre Batman-film, besøgte i går nogle af ofrene fra biograf-massakren i fredags.

Det skriver Denver Post.

Den store stjerne mødte af eget initiativ op på et af Auroras hospitaler, hvor han snakkede med personalet og nogle af de patienter, der blev såret under skyderiet.

Lagde blomster for ofrene
Sårede og personale fra et andet hospital fik sig også en overraskelse, da de blev transporteret over til hospitalet, hvor den populære skuespiller gik rundt.

»Patienterne var virkelig glade for at møde Bale. De er selvfølgelig store fans af hans film. De ville gerne se Batman og var meget glade for at møde Bale«, siger Bill Voloch, der midlertidigt er chef for hospitalet.

LÆS MEREBatmanfilm sælger tonsvis af billetter trods skyderi

Personalet på hospitalet, politibetjente og redningsfolk, der havde deltaget i de første minutter efter gerningsmanden åbnede ild i biografen, fik også lov til at møde Bale og hans kone, Sibi Blazic.

Foto:  AP »Det var godt for patienterne. Vi håber, at det virkede terapeutisk på dem, og alt personalet satte også pris på, at han kom«, siger Voloch.

Stjerneparret besøgte også et mindested, hvor de lagde blomster til minde om de 12 personer, der blev dræbt i biografen.

LÆS OGSÅBatman-instruktør aflyser gallapremiere efter biograf-skyderi

Filmselskabet Warner Brothers siger ifølge Denver Post, at de ikke havde noget med besøget af gøre, men at det var Bales egen ide og beslutning.