Annonce
Annonce
Annonce
Film 2. sep. 2012 KL. 13.26

Venedig dag 5: Lange køer til mesterens nye film

42-årige Paul Thomas Anderson føjer endnu en mesterlig film til sine fornemme meritter med 'The Master'.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På et år, hvor der synes at være mærkbart færre journalister til filmfestival i Venedig, var der for en gangs skyld lange køer, da Paul Thomas Andersons ’The Master’ lørdag havde sin eneste pressevisning.

Filmen, som i sidste øjeblik blev føjet til Venedigs konkurrenceprogram, har været ventet med spænding. Syv år er der gået, siden P.T. Anderson sidst lod høre fra sig med ’There Will Be Blood’.

Før har han lavet så fremragende film som ’Boogie Nights’, ’Punch-Drunk Love’ og ’Magnolia’.

Filmen er ikke mange øjeblikke gammel, før jeg kan konstatere, at Andersons kvaliteter bliver foldet ud efter alle kunstens regler.

Man skulle måske ikke tro, der kunne være så stor forskel på at filme noget så banalt som et kølvand. Men det kan der altså. Kølvandet er et nøglebillede. Man pløjer sig igennem livet med sit skrog. Kursen er sat. Man hvirvler livets vand op bag sig. Et sydende, lyseblåt, uforglemmeligt kølvand.

LÆS OGSÅ Venedig dag 2: Der er gået 'kendis'-kuller i branchen

Ligheder med virkelig sekt
’The Master’ starter med en original skildring af livet blandt amerikanske soldater i Stillehavskrigens sidste dage. Kameraet zoomer hurtigt ind på Joaquin Phoenix, der spiller en ung soldat med hovedet fuldt af liderlighed, svirrende fluetanker og posttraumatisk stress.

Efter et kort ophold på et nervesanatorium for soldater med sønderskudte nerver skal Freddie Quell ud og klare sig i civilsamfundet. Freddie med det eksplosive temperament drikker det værste hjemmelavede rævepis, han kan røre sammen, og er på vild flugt fra sit eget liv, da han møder Mesteren.

Phillip Seymour Hoffman spiller Lancaster Dodd. Leder af en kontroversiel nyreligiøs bevægelse, som blander psykoterapi, spiritisme, personlighedsudvikling, hypnose, marketingstrategier og pseudovidenskabelig fritænkning.

LÆS OGSÅVenedig dag 3: Filmfestivalen kom sløjt fra start

Vi er i 1950, og i USA er der mange tidligere soldater, som driver omkring.

Lancaster Dodd er en karismatisk charlatan og forfatter, der mere eller mindre improviserer sin filosofi undervejs, men ikke mindst takket være hans benhårde og fanatiske hustru, Mary Sue Dodd (spillet af en isnende god Amy Adams), bliver de farverige strøtanker efterhånden fortættet til et uniformeret system til personlighedsudvikling.

Lancaster Dodd har ikke så lidt tilfælles med L. Ron Hubbard, og det er heller ikke svært at få øje på noget, der minder om Scientology bag filmens pseudoreligiøse kult og salgstaler som ’Tag kontrol over dit liv’.

Ikke følelsesmæssigt medrivende
Men ’The Master’ er først og fremmest en fortælling om to mænd.

Freddie bliver Mesterens discipel, prøveklud og bidske vagthund. Freddie kan faktisk bruge den voldsomt manipulerende personlighedsudvikling til at få hul på sit eget indre kaos, men bag sin fordrukne galskab har han også en hårdt medtaget sund fornuft, som stritter imod.

Mesteren bliver på sin side afhængig af at erobre Freddies sind og hjerte. Tilbederen og den tilbedte, mesteren og disciplen, har begge brug for hinanden.

Filmens eksistentielle nøglespørgsmål er nok værd at overveje i disse tider, hvor selvhjælpsbølgerne er utallige, fundamentalistiske bevægelser er på fremmarch og Scientology er større end nogensinde. Ville du hjælpes til at få det bedre med dig selv – uanset omkostningerne? Eller vælger du dit liv og din elendighed – i frihed?

Da han for et par år siden lavede en fupdokumentarfilm om sig selv, lignede Joaquin Phoenix en mand, der tumlede rundt i sit livs rodebutik. Måske disse erfaringer hjælper ham til at yde sin karrieres stærkeste præstation.

LÆS OGSÅVenedig dag 4: Jesussex og anden helligbrøde

Over for ham spiller Philip Seymour Hoffman op til sin egen høje standard som sektleder og eksistentiel brugtvognsforhandler. Filmens handikap vil være, at den ikke hører til de mest følelsesmæssigt medrivende film. På trods af Freddies mange fortvivlede raserianfald er filmen fortalt med en distance, der er mere nøgtern end kølig.

Hvilket giver mulighed for at nyde Jonny Greenwoods filmmusik og f.eks. en scene, hvor kameraet pludselig ser med Freddies øjne. Freddie, som til en selskabelig sammenkomst har klædt samtlige tilstedeværende kvinder af med øjnene.

Da jeg kom ud fra ’The Master’, måtte jeg lige misse med øjnene nogle gange for at få fokus på den omgivende virkelighed. Som er ved at geare op til, at det er i dag på festivalens femte spilledag, at Pierce Brosnan, Trine Dyrholm, Susanne Bier og de andre fra holdet bag ’Den skaldede frisør’ skal på banen i Venedig.