Annonce
Annonce
Annonce
Film 6. sep. 2012 KL. 10.39

Bille August: Jeg valgte selv at forlade Blixen-film

Oscarvinderen afviser, at Regner Grasten droppede ham som Blixen-instruktør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I går kom det frem, at Regner Grasten havde droppet at lade Oscar-vinderen Bille August instruere sin film om Karen Blixen.

Beslutningen skyldtes uenigheder mellem Grasten og August, om Blixen-filmens fokus.

Det er sandt nok, at de to ikke kunne blive enige, bekræfter Bille August nu overfor Jyllands Posten, men at han at er blevet smidt ud af filmprocessen, det er en gang vrøvl.

»Det var mig selv, der gik ud af projektet«, siger Bille August til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅBille August droppet til ny Blixen-film

Han fastslår samtidig, at uenigheden er kunstnerisk og ikke personlig.

»Vi ville nogle forskellige ting med filmen, men jeg har dyb respekt for Regners projekt«, siger Bille August, der afviste at gå ret meget mere i detaljer over for Jyllands-Posten.

Hvidsten-instruktør tager over
I stedet for Bille August har Regner Grasten valgt Anne-Grethe Bjarup Riis, der kun har instrueret én spillefilm, nemlig 'Hvidsten Gruppen'. Den film lavede hun også i samarbejde med Grasten.

»Det er med ondt i maven og sved i hænderne, at man skal ind og overtage fra Bille August. Men jeg er ambitiøs«, siger Anne Grethe Bjarup Riis til Ritzau.

LÆS OGSÅKaren Blixens bøger er forskellige på engelsk og dansk

Bille August bakker dog op om det nye samarbejde.

»Det er meget klogere, at hun laver det. De kører godt sammen«, siger Bille August til Jyllands-Posten.