76-årige Robert Redford har trommet Hollywoods grå guld sammen i sin nye film ’The Company You Keep’.

Et klogt træk må jeg sige. Aldersgruppen over 60 år er ved at blive opdaget som et både pålideligt og voksende segment af biografgængere. Når Robert Redford har sat et stærkt oldboyshold m/k til ’The Company You Keep’, er det ikke for sjov som i ’The Expendables’, men fordi historien kræver det.

Foruden sig selv i hovedrollen mønstrer filmen bl.a. Chris Cooper, Susan Sarandon, Richard Jenkins, Brendan Gleeson, Sam Elliott og minsandten, om ikke han også har støvet Nick Nolte og Julie Christie op. En skøn parade af karakterfulde ældre ansigter på en stribe karakterskuespillere af karat i filmen, der torsdag blev vist uden for konkurrence i Venedig.

LÆS OGSÅVenedig dag 9. Der mangler stjernedrys på Lidoen

Eneste hanekylling i kurven er Shia LaBoeuf, som spiller den unge journalist Ben Shepard på sporet af en stor historie fra den fjerne fortid.

Nemlig dengang da Vietnamkrigen rasede, unge værnepligtige fandt helvede i junglen, og politiet skød studenter ihjel på hjemmefronten. Studenteroprørerne radikaliseredes, blev voldelige og gruppen The Weather Men måtte gå under jorden.

Jagten på de gamle vejrmænd
30 år efter at et medlem af gruppen The Weather Underground skød og dræbte en sikkerhedsvagt under et bankrøveri, lever medlemmerne under nye identiteter.

Så hvem er de egentlig nu?

Det får man nogle svar på, da en af dem bliver arresteret af FBI, og de andre må tage benene på nakken. Journalisten afslører, at den lokale sagfører Jim Grant (Redford) er identisk med den eftersøgte Nick Sloan, og så går den vilde jagt. Men til Bens og FBI’s overraskelse opfører Sloan sig ikke som den klassiske flygtning.

Der er hemmeligheder bag hemmelighederne.

Påtrængende spørgsmål
Jeg synes, det er en solid spændingsfilm med et interessant emne.

Hvad blev der af idealerne fra dengang? Er de også gået under jorden og så dybt begravet, at de ikke kan genfindes?

Det er jo ikke, fordi der ikke kunne være brug for lidt af den gamle ånd i en situation, hvor krigen er flyttet fra Irak til Afghanistan, og USA er mere skævfordelt end nogensinde med en grotesk koncentration af superduperrige, hvor 1 procent af befolkningen sidder på flæsket, og naturressourcerne udsuges.

»Det var ikke en drøm. Det var en mulighed, men det kunne være blevet til virkelighed«, filosoferer en af de nu gamle studenteroprørere om ånden fra 68.

Uden ligefrem at blive skræmmende dybsindig rummer ’The Company You Keep’ en moden refleksion over forholdet mellem ungdom og oprør og personlig og national identitet.

LÆS OGSÅVenedig dag 8: Koreansk vinderbud er som at spise glasskår

Spørgsmålet om, hvordan man genopliver den samfundskritiske ånd uden at løbe ind i de samme gamle fejltagelser, synes jeg nok burde være et mere påtrængende tema i tiden.

Afart cinema
Hvor svært det er, demonstrerer Peter Brosens og Jessica Woodworth ufrivilligt i den belgiske konkurrencefilm ’La Cinquième Saison’.

Filmen er en slags fabel over et økologisk sammenbrud. Først forsvinder bierne, så holder køerne op med at give mælk i den lille flamske landsby. Kornet spirer ikke. Markerne er golde, og sæsonerne bryder sammen. Opfindsomme billeder lavet med inspiration fra Peter Greenaway og Roy Andersson og fra 1980’ernes dystre belgiske tegneserier.

Først er jeg parat til at lade mig forurolige og fortrylle. Stilheden mellem de alt for få bier summer i ørerne.

Men ak, så udvikler den belgiske fabel sig til en dyster jeremiade. Ikke art cinema, men en afart cinema, der bliver forudsigelig og ubehjælpsom, hvad angår sociologi, samfundskritik og psykologi.

Mismod uden kunstnerisk kvalitet er i hvert fald ikke lige, hvad jeg har behov for, hvis der skal kæmpes for en bedre fremtid for bierne og blomsterne, mennesket og filmkunsten.