Annonce
Annonce
Annonce
Film 13. sep. 2012 KL. 11.05

'En kongelig affære' fik stående klapsalver i Toronto

Den danske film fik stående ovationer efter visning på canadisk filmfestival.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

2.000 gæster ved Toronto Film Festival rejste sig i nat og gav lange stående ovationer til holdet bag 'En kongelig affære'.

Den danske storfilm om Struensee og Caroline Mathildes kærlighed og politiske projekt blev vist ved en gallaforestilling, hvor skuespillerene Mads Mikkelsen og Trine Dyrholm, instruktør Nikolaj Arcel og manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg var til stede.

LÆS ARTIKELAmerikanerne er vilde med 'En kongelig affære'

Ros fra koryfæ
Ud over den overstrømmende modtagelse på den canadiske filmfestival, der er ved at overtage Venedigs rolle som den tredjevigtigste i verden, har filmen også fået flot kritik af flere amerikanske anmeldere.

For få dage siden kunne man i The Wall Street Journal blandt andet læse, at filmen er »sindssygt underholdende og smukt lavet«. I går var det så Roger Ebert, en af USAs største anmelderkoryfæer, som i sin anmeldelse i Chicago Sun Times kaldte 'En kongelig affære' for »et førsteklasses historisk drama« og fortsatte med at rose både Arcel, skuespillerne og filmens spektakulære look.

LÆS ARTIKEL'En kongelig affære' slår rekord i udlandet

Filmen får premiere i USA 9. november. Den er i øvrigt indstillet som én af de tre danske bud på en Oscar-nominering.

LÆS ARTIKELTre danske film kæmper om Oscar-nominering