Annonce
Annonce
Annonce
Film 18. sep. 2012 KL. 03.00

Filminstituttet anklages for at diktere støttefilms indhold

Filmkonsulenter kritiseres fra flere sider for at gå for vidt, når de behandler film, som søger støtte.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det Danske Filminstituts konsulenter kritiseres fra flere sider for at blande sig for meget i indholdet af de film, der søger filmstøtte.

En af kritikkerne er tegnefilmsinstruktøren Jannik Hastrup, som har oplevet, at en konsulent ville skære negative scener væk fra hans kortfilm om livet på et asylcenter, hvor en beboer hentes af politiet.

»Hun ville dreje filmen i en retning, jeg ikke ville. Men man kan ikke filtrere alle ubehageligheder fra«, siger instruktøren, som indtil videre har lavet filmen færdig med hjælp fra kollegaer, mens han fortsat venter på om han kan få støtte fra DFI til at færdiggøre filmen, der kun er den første ud af tre film om asylbørn.

Kritik fra Jørgen Leth
Kritikken kommer, efter at Jørgen Leth i magasinet Ekko kritiserede en konsulent for at ville diktere indholdet i hans film.

Problemet er også kendt hos Danske Filminstruktører og Producentforeningen, som har set konsulenter gå for vidt.

Ikke en del af arbejdsopgaven

Lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet Peter Schepelern mener, at det er problematisk, hvis konsulenterne stiller krav til filmens indhold som en betingelse for støtte.

For det er ikke en del af deres arbejdsopgave:

»Konsulenter må komme med forslag, men hvis de kommer med betingelser for det indholdsmæssige og det kunstneriske, er det helt forkert efter min opfattelse«.

Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, afviser Jannik Hastrup og Producentforeningens kritik:

»Jeg oplever ikke, at konsulenterne har noget problem med at forstå, at de ikke er medskabere af filmen«.

----------------------------

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, generelt afviser kritikken. Han var imidlertid ikke blevet gjort bekendt med, at en del af kritikken kom fra Danske Filminstruktører og fra lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet Peter Schepelern, og havde derfor ikke haft lejlighed til specifikt at tage stilling til den. Ydermere fremgik det, at Jannik Hastrup havde fået finansieret filmen andet sted fra. Det er dog ikke tilfældet. Filmen har fået udviklingsstøtte fra DFI og er derudover blevet til ved egen indsats og hjælp fra kollegaer, og er fortsat i forhandling omkring produktionsstøtte fra DFI.