Annonce
Annonce
Annonce
Film 20. sep. 2012 KL. 05.58

Skuespiller anlægger sag: Troede det var uskyldigt ørkeneventyr

Både filmskaberen, YouTube og Google bliver sagsøgt af skuespiller i Muhammed-filmen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den kvindelige skuespiller fra Muhammed-filmen 'Innocence of Muslims' føler sig så snydt af manden bag filmen, at hun vil have ham dømt for bedrageri og bagvaskelse.

Cindy Lee Garcia troede, at hun skulle medvirke i et uskyldigt ørkeneventyr om Egypten, men i stedet fik hun en rolle i den film, der har skabt voldsomme protester verden over og krævet flere dødsfald.

Hun ønsker at få filmen fjernet fra YouTube, og hun har derfor også sagsøgt både videotjenesten og dens ejer, Google, fordi hun mener, at hendes privatliv er blevet krænket, og at hendes liv er i fare.

Cindy Lee Garcia hævder, at hun har modtaget dødstrusler på grund af sin medvirken.

Muhammed fremstilles som skurk og skørtejæger
I den 13-minutter lange trailer, der cirkulerer på nettet, bliver profeten Muhammed portrætteret som en skurk og en skørtejæger. For mange muslimer er enhver afbildning af profeten blasfemisk.

Garcia beskylder producenten af filmen, Nakoula Basseley Nakoula, der har brugt dæknavnet Sam Bacile, for at have narret hende til at medvirke i en film »fyldt med had«.

»Bacile sagde til hende, at filmen var et eventyr om gamle egyptere«.

LÆS OGSÅ Skuespiller: Jeg blev narret til at være med i Muhammed-film

»'Muhammed' blev ikke nævnt under indspilningen eller på sættet. Samtidig blev der hverken talt om religion eller om seksuelt indhold«, lyder det i sagsanlægget.

LÆS OGSÅFrankrig frygter fredag: Lukker lokaler, ambassader, konsulater, kulturcentre og skoler

Sagsanlægget beskylder Nakoula, Google og YouTube for at krænke privatlivets fred, for illoyal forretningspraksis og for forsætlig at have påført følelsesmæssig stress.

»Dette sagsanlæg er ikke et angreb på amerikanernes ret til at sige, hvad de mener, men en anmodning om, at det krænkende indhold blive fjernet fra internettet«, hedder det i sagsanlægget.

En repræsentant for Nakoulas advokat afviser at kommentere sagen.

ritzau