Annonce
Annonce
Annonce
Film 21. sep. 2012 KL. 13.41

Dansk Oscar-kandidat: Vores chancer er gode

Nikolaj Arcel er forsigtig optimist om 'En kongelig affæres' Oscar-chancer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Instruktøren Nikolaj Arcel var ikke selv til stede, da hans film 'En kongelig affære' i dag blev udpeget som dansk Oscar-kandidat på et pressemøde i Det Danske Filminstitut i København.

Det var til gengæld skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard, der spiller den forstyrrede kong Christian VII i filmen, og det var ham, der overbragte beskeden til Arcel.

»Jeg blev helt rørstrømsk, da jeg hørte Mikkel Boe Følsgaards stemme. Den har jeg ikke hørt i månedsvis, så kan I ikke lige hilse ham og give ham et ordentligt bjørnekram?«, spurgte Nikolaj Arcel på en Skype-forbindelse til TV 2 News.

LÆS OGSÅ'En kongelig affære' bliver Danmarks Oscar-kandidat

»Men apropos bjørne skal man jo ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Jeg er sindssygt taknemmelig og lykkelig, men nu står vi over for en meget hård kamp, for jeg har set nogle af de film, vi kommer op imod, og de er rigtig gode. Jeg tror, vi har gode chancer, men det bliver ikke bare sådan lige ...«, fortsatte instruktøren, der for tiden opholder sig i Los Angeles, USA med manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg, som satser på at lave en engelsksproget film sammen.

'Et overraskende stort hit'
Komitéen, der indstiller en dansk film til kapløbet om en Oscar-nominering, valgte 'En kongelig affære' frem for 'Den skaldede frisør' og 'Marie Krøyer'.

»Jeg tror, de valgte 'En kongelig affære', fordi den er forholdsvis kommerciel, den er bred, har nogle værdier, og så har den noget på hjerte, hvilket er meget typisk for Oscar-film. Og så tror jeg også, det har spillet ind, at den har været et overraskende stort hit i England og Australien, og nu også her i USA, hvor den er blevet modtaget enormt godt på de festivaler, den har været vist på«, sagde Nikolaj Arcel til TV 2 News.

LÆS OGSÅLæserne vil sende kongens livlæge til Oscar-fest

'En kongelig affære' havde dansk premiere den 29. marts og er set af et biografpublikum på godt en halv million.

Filmen er produceret af Louise Vesth, Sisse Graum Jørgensen og Meta Louise Foldager for Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut.