'Project Nim' vandt i konkurrencen på Sundance i kategorien World Cinema Documentary Directing Award og har siden modtaget flere priser, blandt andet Directors Guild of America Award i kategorien Outstanding Directorial Achievement in Documentary.

I 2009 vandt instruktør James Marsh en Oscar for dokumentarfilmen 'Man on Wire' om den franske vovehals Philippe Petits linedans mellem tvillingetårnene i New York.

Den næste spektakulære historie, Marsh fattede interesse for, fandt han i et helt andet univers: i 1970'ernes amerikanske forskningsverden, hvor et radikalt eksperiment med aber, sprog og kommunikation fandt sted på Columbia University.

LÆS OGSÅPolitikens Publikumsfavorit kæmper om doku-Oscar

Det blev til dokumentarfilmen 'Project Nim', der er Månedens Dokumentar i Cinemateket i september. Politiken talte med James Marsh, da 'Projekt Nim' havde premiere på Sundance Film Festival 2011.

Opfostret som et menneskebarn
Hvad gik eksperimentet med chimpansen Nim ud på?

»Nim blev ved fødslen fjernet fra sin mor og givet til en menneskemor, der opfostrede ham præcis, som var han et menneskebarn. Ideen var, at hvis man opdrog en chimpanseunge som et menneske, ville den blive mere ligesom os, og særligt ville den lære at kommunikere med os«, fortæller han.

»Chimpanser kan ikke vokalisere ligesom mennesker, så de lærte ham tegnsprog. Men temmelig hurtigt begyndte tingene at gå skævt for Nim og hans menneskefamilie. Det er filmens udgangspunkt - derefter følger vi chimpansen vokse op og dens ekstraordinære rejse i det menneskelige samfund«.

LÆS OGSÅFantastisk film om World Trade-linedanser

Efter at have arbejdet med dette projekt, hvor tæt mener du så, at mennesker og chimpanser er på hinanden?

»Der er nogle tydelige adfærdsmæssige overlap mellem arterne. Nim griner, han græder, han higer efter opmærksomhed og kærlighed, han søger spænding og er en hedonist med en forkærlighed for ulovlige stoffer. Han har en ekstraordinær hukommelse og glemmer aldrig nogen, han har mødt«.

»Empatisk og kærlig«
»Han kan være empatisk, kærlig og drilsk. Det virker ikke til, at han lærer disse egenskaber fra os - de er hard-wired (genetisk bestemt, red.), og måske er de også hard-wired i os. Men som han bliver større, stærkere og klogere, forsøger han at dominere alle de mennesker, han møder, præcis ligesom han ville, hvis han havde levet i naturen blandt andre chimpanser«.

»Dette forårsager store problemer for folk omkring ham, som han overfalder og bider, hvis de er små eller viser tegn på psykologisk svaghed«.

LÆS OGSÅRapport fra Oscar-land: »Vi har fået en ny søn«

Er der fællestræk i de to historier om Nim og om Philippe Petit, der tiltrak dig?

»En af grundene til, at jeg ville lave 'Project Nim', var, at den var så forskellig fra 'Man on Wire'. Der er mange store tanker indlejret i Nims historie - spørgsmål om evolution, sprog, hvad det betyder at være menneske. Filmen handler ikke kun om chimpansens adfærd, men kommer i høj grad til at beskrive den menneskelige adfærd«, siger han.

»Dramatisk version af arv vs. miljø«
»Det bliver til et episk drama, hvor man ser den menneskelige adfærd gennem Nims liv. Det sagt, så er min stilistiske og fortællemæssige tilgang til 'Project Nim' meget lig 'Man on Wire'. Det er en dramatisk film, der udspiller sig i nutid, mens du ser den. Jeg benytter mig også af en tilsvarende blanding af råmateriale, øjenvidneberetninger, arkivmateriale og rekonstruktioner«.

Lærte vi noget af projektet?

»Det har jeg ikke lyst til at afsløre her, da det er en af filmens store overraskelser. Det må være tilstrækkeligt at sige, at filmen er en dramatisk gengivelse af debatten om arv vs. miljø«.