Omgivet af sine otte børn, vist lige så mange hunde, endnu flere tjenestefolk og en mere end 30 år ældre milliardær af en ægtemand har den tidligere amerikanske skønhedsdronning Jackie Siegel tilsyneladende mest travlt med at bruge penge i begyndelsen af dokumentarfilmen 'Dronningen af Versailles'.

Ofte fikser hun grundigt den voluminøse kavalergang og resten af kroppen før et eller andet kendt menneskes velgørenhedsarrangement. Hvis ikke hun pusler om sin mand lidt på samme hjertelige måde, som hun nusser om alle sine små hvide hunde og den store børneflok.

LÆS OGSÅTo halvdokumentarer befinder sig for langt fra virkeligheden

I Laureen Greenfields Sundance-vinder af en film ligner familien Siegel på mange ledder og kanter en fuldkommen overstadigt vulgær inkarnation af den amerikanske drøm om grænseløs materiel velstand.

Familiepatriarken David Siegel er selvlært 'konge af timeshare', og sammen med sin repræsentative kone er han i 2008 ved at opføre Amerikas største private hjem.

Med bowlinghal, 10 køkkener, kinesisk marmor på gulvene, antikt italiensk møblement og en arkitektur, der skal være en kopi af slottet i Versailles.

Fra slot til skrot
Hvis nu Laureen Greenfields film var blevet som sandsynligvis tænkt på forhånd, havde publikum sikkert fået lov til at se republikanske politikere, andre surrealistisk rige erhvervsfolk og en hel masse filippinske tjenestefolk optræde i USA's største og formentlig også mest ekstravagante hjem.

Men sådan skulle det ikke gå The Siegels.

LÆS OGSÅ'Operation Argo' er ren filmisk magi der hylder humor og intelligens

Med finanskrisen begyndte drømmen at falme. Endog meget hurtigt. Mens David Siegel i filmen ser millioner fordufte og begraver sig i bekymringer over store og også bittesmå økonomiske ting, træder Jackie Siegel i karakter som familieankeret, der prøver at bevare det varme smil og taler om, at penge ikke er alt.

Mere end sin mand synes hun faktisk at interessere sig for mennesker.

Retfærdig behandling
Det havde været så nemt at udstille og hudflette dette ægtepar, men det undlader instruktøren.

Hun hverken nedgør eller idoliserer Jackie Siegel, som af sig selv gennem den tiltagende krise viser, at hun i misundelsesværdigt omfang kan bevæbne sig med uskyld, tålmodighed, naivitet og også rummelighed.

Mens hundelortene nok så illustrativt får lov til at plette gulvtæpper på grund af manglende tjenestefolk, og også alt andet i hjemmet styrter i forfald, bevarer Jackie Siegel overlevelsestrangen - og så nogenlunde også facaden.

LÆS OGSÅAlmindelige amerikanere kæmper mod giganterne i satirisk dokumentar

I hele sin opbygning er 'Dronningen af Versailles' en traditionel dokumentar. Der er interviewsekvenser med nogle af børnene, en af Jackie Siegels barndomsveninder og flere tjenestefolk. Der er også elementer af reportage fra for eksempel skingert dyre receptioner og en lettere krampagtig juleaften, da nedturen er begyndt.

Alt det fungerer udmærket, men det er nu først og fremmest lige præcis dette her ufatteligt rige ægtepars absurde historie og personlighed, som gør filmen fascinerende.

»There is no place like home«, siger David Siegel indledningsvis. Hvilket hjem der her er tale om!