Den svenske thriller ’Call Girl’ havde premiere i fredags, men den debat, instruktøren Mikael Marciman og manuskriptforfatteren Marietta von Hausswolf havde håbet at rejse om magtens mænd og deres korrumpering, er helt druknet i opbragthed over, hvor ualmindelig meget filmens hovedkarakter, en navnløs forbryder af en svensk statsminister fra 70’erne, ligner Olof Palme.

LÆS OGSÅNy film går helt tæt på Skandinaviens mest mytiske politiker

»Det ville ikke være noget problem«, siger Björn Wiman, kulturredaktør ved Dagens Nyheter, til Politiken, »hvis ikke filmen anklagede ham for at købe sex af en mindreårig prostitueret, hvilket er en kriminel handling. Hvis han bare var fremstillet som løgnagtig eller upålidelig, havde det været, hvad det være ville, og det kunne regnes ind under kunstnerisk frihed«.

Hjem og spise pyttipanna
Wiman mener, at det er svært at opfatte filmens statsminister som nogen anden end Palme, selv om dens instruktør siger, at det »ikke nødvendigvis« er Palme, og har antydet, at filmens realisme befinder sig på et højere, mere abstrakt niveau.

»Men manuskriptet«, understreger Wiman, »har vægtet miljøskildringen af 70’ernes Stockholm med næsten fetichistisk nøjagtighed og autenticitet. Filmen rekonstruerer en scene, alle svenskere kender, nemlig talkshowet med Palme og Shirley MacLaine, hvor hun fortæller, hvordan hun beundrer ham og hans kamp for ligestilling, og den medtager hans berømte replik, fra da han tabte valget i 1976, om at nu skulle han hjem og spise pyttipanna«.

LÆS OGSÅInstruktør om Olof Palme: »Han nedtonede sin overklassebaggrund«

Som kriminolog og forfatter Leif GW Persson har sagt i Expressen: »Det svarer til at vise nogen på balkonen i Vatikanet iført en sjov hat og så påstå, at det ikke forestiller paven«.

Geijersagen
Det særligt pikante ved filmen er, at den bygger på den såkaldte Geijersag, hvor Palmes justitsminister Lennart Geijer blev anklaget for at købe sex.

Palme selv var ikke umiddelbart involveret, men han undlod at grave til bunds i sagen, og dermed kunne rygterne florere og blive til konspirationsteorier.

LÆS OGSÅ26 år efter mordet: Ny film fortæller om mennesket Palme

Men i filmen er en socialdemokratisk statsminister, der går klædt i Palmes signaturhabit i lyseblåt, blevet til sexkunden, og den prostituerede er her en 14-årig pige.

I Dagens Nyheter har Erik Helmersson ærgret sig over, at ’Call Girl’ har forspildt chancen for at diskutere vigtige politiske emner: »Ikke mindst er filmen en advarselsklokke over for dem, der hævder, at politik var bedre før, før ’medialiseringen’, personfikseringen og internetificeringen. Det er fascinerende at genopleve en tid, da politi, politikere, jurister og journalister levede i en halvverden af lukkede døre, hemmelige håndslag og maskulin solidaritet med hinanden«.

Insinuerende og spekulativ
Svenska Dagbladets kulturchef, Martin Jönsson, kalder filmen for »en grov krænkelse« og »fej«: »Statsministeren er klædt som Palme, lyder som Palme, bevæger sig som Palme, anvender samme ord som Palme. Det er ganske åbenbart, hvad man vil. Man vil gemme sig bag en fiktiv figur og samtidig udpege en rigtig person«.

LÆS OGSÅAnmeldere: Filmen om Olof Palme er mesterlig

Jönssons kollega på Dagens Nyheter, Björn Wiman, siger: »Instruktøren, der aldrig har instrueret en spillefilm før, har desværre sat sin moralske integritet over styr med en film, der er insinuerende og spekulativ«.

Efter premieren er både filmens instruktør og forfatter gået under jorden.

Palmes søn, Mårten Palme, overvejer at lægge sag an.