TIM BURTON

Amerikansk filminstruktør, født 1958.

Har med inspiration fra populærkulturen skabt flere anderledes Hollywood-film.

Heriblandt: ’Beetlejuice’ (1988), ’Batman’ (1989), ’Edward Saksehånd’ (1990), ’Mars Attacks!’ (1996), ’Corpse Bride’ (2005), ’Charlie og Chokoladefabrikken’ (2005) og ’Sweeney Todd’ (2007).

Har ofte arbejdet sammen med Johnny Depp, som har spillet hovedrollen i flere Burton-film.

Tim Burton.

Alle skoleklasser har dem formentlig.

Typerne, der altid sidder og tegner sjove og sære personer i mere eller mindre mærkelige positurer.

For de fleste er det blot en overgangsfase, før de vokser op og bliver ansvarlige samfundsborgere, men for nogle enkelte bliver det begyndelsen på en kunstnerisk karriere.

Det gælder tydeligvis for den flippede filminstruktør Tim Burton, manden bag de forjættende fantasiverdener i film som ’Edward Saksehånd’, ’Beetlejuice’ og ’The Nightmare Before Christmas’.

Hundredvis af tegninger
Og har man nogensinde siddet i mørket og undret sig over, hvilken snørklet hjerne der kan skabe så sælsomme scenarier og forunderlige skabninger, kan man nu få forklaringen.

Eller i al fald en del af den.

Frem til april har Museum of Modern Art i New York en særudstilling, der er viet udelukkende til Tim Burton.

LÆS Filmbranchens mærkeligste legebarn

Det er museets hidtil største monografiske udstilling, med hundredvis af tegninger, figurer fra Burtons film og eksempler på hans mindre kendte tegnefilm.

Middelklassefængslet
Men hvordan bliver en filminstruktør pludselig forvandlet til billedkunstner med en stor udstilling på et af verdens mest prestigiøse museer?

Ved at kede sig, føle sig anderledes, fanget og sidde og tegne i skoletimerne.

For Burton var det Los Angeles-forstaden Burbanks i Californien, der var middelklassefængslet.

Umiddelbart et ganske rart og spændende et af slagsen, med masser af sol og nogle af verdens største film- og medievirksomheder lige om hjørnet, men for Burton, der blev født i 1958, føltes det tydeligvis bogstaveligt talt som en spændetrøje.

I en tegning, som han lavede i 1974, ser man en ung mand, der er håbløst låst i en Michelinlignende massiv spændetrøje og uden held eller udsigt til succes kæmper for at komme ud.

Men hallo! 1974?

På det tidspunkt var Burton 16 år gammel, slår det måske nogle.

Hvad laver den tegning dog på MoMa? Den er skam en del af udstillingen, der på enhver måde er meget anderledes, end hvad det berømte museum ellers begiver sig ud i.

Monstre i indgangen
Indgangen er formet som en slags mund med hugtænder, som et af de utallige monstre, der dominerer Burtons film, og når man kommer gennem halsen ind i selve udstillingens bug, går det op for en, hvor speciel både Burtons verden og udstillingen er.

LÆS OGSÅ Tim Burton viser topform med blodig musical

Langt størstedelen af udstillingen består af et uoverskueligt mylder af tegninger og kruseduller, som går helt tilbage til hans tidligste ungdom.

MARSATTACKS.  En skitse til et af de ret nuttede og særdeles dødbringende væsener, der senere fik hovedroller i filmen 'Mars Attacks' (1996). Tegning: Tim Burton/ Museum of Modern Art Her er alt fra tegninger i skolen til en plakat, han tegnede i 1976 og vandt en dag på den lokale brandstation med og videre til den illustrerede børnebog, han i en alder af 18 år uden held forsøgte at sælge til Walt Disney.

Dystert, bizart og absurd
De fleste af tegningerne og modellerne tilhører Burton selv og har aldrig tidligere været vist offentligt og effekten af de umådeligt mange billeder og genstande betyder, at udstillingen minder lidt om at træde ind i et velordnet børneværelse, hvor forældrene stolt har indrammet den lilles tegninger og kreative udfoldelser.

Der er mange store monstre og små bekymrede børn, dystre gentænkninger af klassiske eventyr som ’Hans og Grete’ og en tilbagevendende fascination af rød-hvide slikkepinde og skygger, der kan forvandles til de mest bizarre former.

Overalt har fantasien og ideen om, at der gemmer sig en forunderlig, men også lidt skræmmende verden lige under overfladen, fået fuldkommen frit løb.

Der er tegningen af monsteret, der iført maske og Supermandtrøje narrer en lille kappeklædt dreng, halloweenhuset, der selv er blevet til et udklædt uhyre, eller parret, der ikke bare bliver ramt, men ligefrem gennemboret af Amors kærlighedspile.

Det er det dystre blandet med det bizarre og absurde, og som man går gennem udstillingen og kommer videre til den voksne Burtons værker og dukkerne og modellerne fra hans film, bliver det klarere og klarere, at Burton nok er blevet ældre, men alligevel nærmest ikke har forandret sig.

Har bevaret drengen i sig selv
Der er en fuldkommen klar tråd fra tegningerne fra skolen i Burbanks til Burtons film, lige fra ’Pee-wee’s Big Adventure’ i 1985 til ’Corpse Bride’ tyve år senere.

Man siger, at det gælder om at bevare drengen i sig selv, og er det missionen, er den lykkedes i helt overvældende grad for Tim Burton, der ligefrem har gjort en stor karriere ud af det.

Husk det, næste gang læreren klager over, at den lille ikke hører efter og sidder og tegner i timerne. Det kan føre hele vejen til Museum of Modern Art.