Rumænske filmhold, flere offentlige støttekroner eller færre danske spillefilm.

Det kan være nogle af løsningerne for en dansk filmbranche, der er trængt af faldende indtægter og øgede omkostninger.

Senest har Zentropa varslet fyringer af op mod halvdelen af filmselskabets 80 faste medarbejdere, og med en skarp kritik af skyhøje lønkrav fra de danske filmarbejdere, vil direktør Peter Aalbæk Jensen flytte flere filmproduktioner til udlandet.

LÆS ARTIKELAalbæk: Rumænske filmhold er fremtiden

Henrik Bo Nielsen, der er administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, nævner også et vigende dvd-marked som et af filmselskabernes store problemer.

»Det er ikke så enkelt, at vi kan udråbe en krise i dansk film. Men finansieringen af filmene er under voldsomt pres«, siger Henrik Bo Nielsen.

Zentropa er heller ikke det første filmselskab, der har været igennem en fyringsrunde.

LÆS ARTIKELNimbus Film er plaget af gæld

Mindre selskaber har også småttet skære i medarbejderstaben, og tidligere i år stillede Nordisk Film skarpt på udgifterne:

»Vi sparede over 100 millioner i den samlede virksomhed. Det var fordi, vi anså, at krisen var lang og dyb. Det er den tilpasning, Zentropa nu er i gang med«, siger Allan Hansen, administrerende direktør for Nordisk Film.

Allan Hansen kan godt nikke genkendende til Peter Aalbæks bekymringer om stigende udgifter. Filmproduktionen har brug for et eftersyn, og samtidig ser Allan Hansen gerne en øget offentlig støtte på mellem en og to millioner kroner til hver film.

»Og det tredie element er selvfølgelig, at man skal lave film, der sælger til publikum«, siger Allan Hansen. Han foreslår, at en højere filmstøtte til den enkelte film kan finansieres ved at sænke den årlige filmproduktion i Danmark fra omkring 25 til 20 film.

Tre ting på èn gang
Filminstituttet regner med, at der i gennemsnit produceres 26 danske spillefilm hvert år. Og mens det niveau også bør være realistisk at holde i fremtiden, ser direktøren tre indgreb, der kan rette op på filmbranchens trængsler:

»Man kan sælge flere billetter, man kan reducere omkostningerne, og så kan man øge den offentlige støtte. Og jeg mener, man skal skrue på alle tre håndtag«, siger Henrik Bo Nielsen.

Dermed hilser han direktør for Zentropa Peter Aalbæk Jensens kritik af filmarbejdernes stigende lønkrav velkommen, selv om han ikke vil blande sig i de kommende overenskomstforhandlinger mellem filmbranchens parter.

Arbejdsmarkedet flytter ud
»Som administrator af filmstøtten og dermed danske støttepenge synes jeg, det er fint at kaste lys på den sag. Jeg har ikke noget imod, at stjerner får stjernegager, men jeg kan godt forstå, at et lønkrav på 30.000 kroner for en uges arbejde som fotograf kan lyde som meget for en almindelig lønmodtager«, siger Henrik Bo Nielsen.

Direktøren for filminstituttet synes, det er en helt naturlig følge af udviklingen i filmbranchen, at Zentroa fremover vil lægge en større del af filmproduktion i udlandet. Sådan gør man også i andre brancher, og det behøver ikke at få større indflydelse på støttekronerne.

LÆS ARTIKEL Zentropa vil lave film i Spanien

»Det er en generel tendens på arbejdsmarkedet, at ting flyttes derhen, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Dele af filmen 'Flammen og Citronen', der jo regnes for at være ærkedansk, er også optaget i Berlin og Tjekkiet«, siger Henrik Bo Nielsen.

Film viser ikke altid sandheden
Filminstituttet regner dog ikke med en fremtid, hvor alle danske film rykker til udlandet.

Dels er Zentropa et af de eneste selskaber, der for alvor er integreret i et europæisk samarbejde, og dels vil helt praktiske forhold, som hvor skuespillerne opholder sig, holde hovedparten af filmene herhjemme.

»Man man skal heller ikke glemme, at en del af filmens magiske univers er, at handlingen ikke altid udspiller sig lige der, hvor man tror«, siger Henrik Bo Nielsen.