En meteor, ildsprudende, drønende hed, giftiggrøn og med fart som en supernova satte en forårsdag i 1889 kursen mod Jorden, mod Europa, mod Østrig-Ungarn og den lille landsby Braunau am Inn.

Den slog ned og antog menneskeform.

Eftertiden skulle kende den som Hitler. Adolf Hitler.

Sådan omtrent kan det historiesyn udlægges, som den kontroversielle amerikanske filminstruktør Oliver Stone gør kort proces med i sit kommende projekt.

Et ti timer langt tv-lynkursus i det 20. århundredes historie på kabel-tv-kanalen Showtime, henvendt til amerikanerne, som ifølge Stone er helt blanke, hvad årsagssammenhænge og følgevirkninger angår.

Projektets titel er ’Oliver Stone’s Secret History of America’, et navn, der mere end antyder den konspirationsparanoia, der altid ligger bag Stones virkelyst.

Diktatorer i nyt lys
Da Stone i denne uge præsenterede sin hemmelige historieskrivning over for en mindre gruppe af tv-anmeldere i Pasadena og blandt andet sagde:

»Hitler har været den nemme syndebuk gennem historien, og udnyttelsen af ham har været billig«, så vidste den drevne gamle provokatør godt, at ikke alene måtte jødiske bevægelser over hele verden gøre anskrig.

Men også at medierne ville prøve at dreje historien derhen, at Stones egentlige ærinde er at hvidvaske Hitler og Stalin og de andre tyranner, som tv-serien kommer til at omhandle.

Nogle af de øvrige er den kinesiske formand Mao, hvis blodige kulturrevolution ifølge Oliver Stone heller ikke opstod ud af det bare intet, Harry Truman, der vel ikke helt på egen hånd og løsrevet fra sin samtidshistorie besluttede at smide atombomben over Hiroshima, og senator Joseph McCarthy, der måske gjorde kommunister i det offentlige Amerika til ’uamerikanske’ syndebukke som led i en større masterplan, hvori han selv kun var en skakbrik.

Spiser små jødiske børn som snacks
Det er en af det 20. århundredes ældste diskussioner.

DR’s Steffen Kretz befandt sig decideret i den modsatte grøft af Oliver Stone, da han udtænkte og producerede sin interviewserie ’De skrev historie’, hvor udgangspunktet er, at enkeltpersoner kan være helte – eller skurke – og slet og ret hævet over historiens øvrige gang: Walesa, Gaddafi, de Klerk, Tutu.

Uden dem, er tanken, ville verden have set helt anderledes ud, og ondskab kan, lige så lidt som godhed, gradbøjes.

Der kan sættes partifarve på og polariseres i venstre og højre, men gradbøjes kan den ikke, ondskab er absolut, en monolitisk størrelse, der ikke kan forhandles med.

Irans Ahmadinejad for eksempel, hvis vi ikke positivt ved om ham, at han spiser små jødiske børn som snacks, så er det bare, fordi oplysningen ikke er sluppet ud i offentligheden endnu.

Stone implicerer os
Problemet med Oliver Stones historiesyn er naturligvis, at han kommer til at implicere os andre i uhyrlighederne. Hvis Hitler ikke kom drønende som en meteor fra Mars, men var en del af noget større utøj, er vi så ikke en del af dette ’større’?

Bliver en århundreder gammel bølge af europæisk antisemitisme ikke undskyldt, hvis vi hænger Hitler op på det hele?

Elia Kazan lavede en film, ’Gentleman’s Agreement’ (’Mand og mand imellem’, 1947), hvor Gregory Peck er en journalist, der udgiver sig for at være jøde for at afprøve amerikanernes tolerance.

Det, der især gjorde filmen til en bombe, var, at den var lavet umiddelbart efter Anden Verdenskrig, en krig, som De Allierede vel bl.a. formodedes at udkæmpe for at undsætte verdens jøder.

Og så viste det sig, at antisemitismen trivedes fint og flot i New York City og det vidt oplyste New England, et par år efter at den angiveligt var blevet udraderet fra europakortet.

Hitlers død og Det Tredje Riges sammenbrud var ikke i sig selv nogen garanti for, at det totalitære nazistiske spøgelse ikke kunne dukke op igen.

Skam dig, Stone
Den amerikanske vestkyst-rabbiner og talkshowvært Schmuley Boteach har helt forventeligt været ude i god tid med en bandbulle over Oliver Stone:

»Hitler var indbegrebet af ondskab, et umætteligt, blodtørstigt monster«, siger rabbineren og sætter trumf på:

»Stone skulle skamme sig«.

Abe Foxman fra Anti-Defamation League, der har til opgave at bekæmpe antisemitisme, rystede bare på hovedet:

»Det her er bare Oliver Stone, der opfører sig som Oliver Stone. Han vender alt på hovedet for at gøre opmærksom på sig selv og for at tjene penge«.

Oliver Stone er i forvejen ikke det patriotiske Amerikas yndlingsperson, han kommer ikke langt efter Michael Moore på den liste.

Han har fremstillet den tudevorne George W. Bush i ’W.’, insinueret grumme sammensværgelser bag Kennedy-mordet i ’JFK’, genfremmanet selveste Tricky Dick i ’Nixon’, harceleret over Vietnamkrigen i ’Born on the Fourth of July’, gjort blodig grin ad storkapitalen i ’Wall Street’, hyldest Fidel Castro, Amerikas traditionelle fjende numero one, i ’Comandante’ og senest hædret Venezuelas uforfærdet socialistiske præsident, Hugo Chávez, i ’South of the Border’.

LÆS ARTIKEL Stone skaber nuanceret portræt af Chavez

Så Stone kommer til at nuancere billedet af det 20. århundredes største, mest uundskyldelige skurk, Adolf Hitler, og han har allerede udtalt, at »vel var Stalin ingen helt«, men at Stalin »mere end nogen bekæmpede den tyske krigsmaskine«.

Stones partner på projektet, historieprofessor Peter Kuznick, har uddybet:

»Han har jo ikke sagt, at vi vil vise et mere positivt billede af Hitler. Men vi kommer til at beskrive ham som et historisk fænomen«.

Og spørgsmålet er, i hvor høj grad Hitler selv skabte historien. Der er en lang centraleuropæisk tradition for antisemitisme, der går langt, langt tilbage til før Hitler.

Var Hitler selv overhovedet antisemit, eller i hvor høj grad valgte han med kynisk kalkulation at gøre jøderne til syndebuk og give dem skylden for Tysklands forarmelse og moralske degeneration under den forudgående Weimar-republik?

Meningen er, at ’Oliver Stone’s Secret History of America’ skal optages og sendes senere på året.