FILMFEST I BERLIN

Foto: AP

Omkring 400 film blev vist på Berlinalen, der foregik fra 11. til 21. februar.

De mest prestigefyldte priser er Guldbjørnen og Sølvbjørnen. Der var to danske film med i hovedkonkurrencen.

Berlinalen 2010

BERLINALE 2011

Omkring 400 film bliver vist på filmfestivalen i Berlin, der foregår fra 10. til 20. februar.

De mest prestigefyldte priser er Guldbjørnen og Sølvbjørnen.

Meget kan man sige om den tyske filminstruktør Werner Herzog, men nogen diplomat er den 67-årige veteran ikke.

Herzog, der i år er præsident for den jury, som i dag afgør, hvem der skal vinde priserne i Berlinalens hovedkonkurrence, præciserede forleden, hvor hårdt det job egentlig er:

»Problemet med festivalen er, at der kun er tre eller fire gode film«.

En holdning, mange kritikere deler i år. Det amerikanske brancheblad Variety var ikke mildere stemt i sin bedømmelse: »Dette års hovedkonkurrence har budt på værdige, men ofte kedelige film, som en gigant af en festival, der bevæger sig i slowmotion«.

Favoritterne kommer fra Øst
Sandt er det, at Berlinalen synes at have vægtet underholdning højere end holdning i år efter nogle år, hvor arrangementet konstant fik skældud for at være for politisk korrekt og mere engageret i verdens brændpunkter end i filmkunst.

I år har der ikke været meget, der kunne sætte sindene i kog, og desværre har det også været så som så med underholdningen på en festival på det jævne.

Underligt nok har den jubilerende Berlinale ikke engang allieret sig med nogle heftige Hollywood-giganter, der kunne have tiltrukket mere opmærksomhed over det forfrosne Berlin.

De to gamle gubber Roman Polanski, der endda måtte blive hjemme i rigmandsparadiset Gstaad i Schweiz med sin fodlænke, og Martin Scorsese var med deres hold alene om at sprede glamour a la Hollywood.

Favoritterne kommer derfor især fra Øst, hvor blandt andet den rumænske filmbranche gør opmærksom på sig selv, en tendens Cannes-vinderen fra 2007 ’4 måneder, 3 uger og 2 dage’ og dette års bidrag på Berlinalen ’Eu cand vreau sa fluier, fluier’ (Hvis jeg vil fløjte, fløjter jeg) understreger.

Filmen om en 17-årig kriminel, der vender tilbage til en hård virkelighed fra et fængselsophold, har poetiske værdier og betragtes af mange kritikere som et lysende indslag på festivalen.

Modsat den stilfærdige tyrkiske ’Bal’ (Honning) om en far og hans søn på vandringer i naturen. Endnu større rolle spiller naturen i den russiske ’Kak ya provel etim letom’ (Sådan sluttede jeg den sommer) om to mænd, der lever og arbejder isoleret på en meteorologisk station.

På Berlinalens sidste dage trådte dog især den nære og vedkommende bosniske film ’Na Putu’ (Stien) dog i karakter som storfavorit til forgyldte bjørne i aften.

Det der gør ondt
Det har i det hele taget været et tema på en festival fra en forvirret klode med mange indre og ydre konflikter. I den sammenhæng er de to danske bidrag i hovedkonkurrencen repræsentanter for anderledes nære problemstillinger.

LÆS OGSÅ Filmkritikere: Berlinalen er for brutal

Pernille Fischer Christensens tredje og klart bedste film, ‘En familie’, der nåede frem til Berlin og sin visning i går, understreger den danske instruktørs fremragende evne til at stille de spørgsmål, der gør ondt, og som vi alle kommer til at besvare i løbet af vores liv. Om det er nok til at gentage Pernille Fischer Christensens succesrige indtog på Berlinalen med debuten ’En Soap’, der vandt to priser, er tvivlsomt.

Dertil er ’En familie’ formentlig for lille og privat en film til at gå ind som prisvinder i 11. time. Ligesom Thomas Vinterbergs nådesløse, sociale deroute i ’Submarino’ synes at have delt vandene for meget til at vinde priser.

De største muligheder for priser til Danmark er formentlig for mandlige hovedroller til Jesper Christensens fandenivoldsk døende bager i ’En familie’ og Jakob Cedergreens hårdtslående, men alt andet end afstumpende drukkenbolt af en taber i ’Submarino’.

Til gengæld har Werner Herzog egentlig ret i, at det slet ikke giver megen mening at holde forskellige film op mod hinanden og præmiere dem i en konkurrence:

»Det er mere velegnet til et hundeshow«.