FILMFEST I BERLIN

Foto: AP

Omkring 400 film blev vist på Berlinalen, der foregik fra 11. til 21. februar.

De mest prestigefyldte priser er Guldbjørnen og Sølvbjørnen. Der var to danske film med i hovedkonkurrencen.

Berlinalen 2010

BERLINALE 2011

Omkring 400 film bliver vist på filmfestivalen i Berlin, der foregår fra 10. til 20. februar.

De mest prestigefyldte priser er Guldbjørnen og Sølvbjørnen.

Politikens filmskribent Erik Jensen har utrætteligt dækket filmfestivalen i Berlin, der sluttede i weekenden med bjørne-uddeling - desværre uden gevinst til de danske bidrag.

Her kigger Erik Jensen tilbage på Berlinalen. Fra A til Z:

Arrogant ...
... (på den franske måde). Giganten Gérard Depardieu, der antager større og større lighed med Obelix, skulle have spillet den mandlige hovedrolle i Lars von Triers ’Breaking the Waves’, fortalte han i et tysk interview i lørdags.

Danskeren talte ifølge Depardieu »i en lang køre om, hvad det var for en film, han ville lave. Men jeg kunne ikke se nogen billeder for mine øjne … det var for intellektuelt«. Hvortil journalisten spørger, om Depardieu har set den alt for intellektuelle film: »Nej, hvorfor skulle jeg? Jeg var jo ikke med i den«.

Billetsalget ...
... har igen i år overgået sig selv. Berlinalen har været en publikumssucces med et billetsalg på over 300.000. Hele byen Berlin har været ramt af festivalen, hvis film er vist i 75 biografer. Sejt.

Citater ...
... har der været mange, mange morsomme, rammende og præcise af på Berlinale nummer 60. Men her dagen efter dagen derpå og med firkantede filmøjne hænger jeg min hat på juryformand Werner Herzogs vrisne opgørelse af filmåret 2009: »Jeg så kun to film sidste år. Og de var begge så frygtelige, at jeg ikke vil nævne deres navne«.

Dumme ...
... Dänen. Her troede vi lige, at vi med rekorddeltagelse af danske film var nogenlunde sikre på at slæbe et vognlæs bjørne med hjem mod nord. Det kunne vi så glemme og gange med 100. Både ’Submarino’ og ’En familie’ er fremragende film, men manglede – i denne sammenhæng – lige det sidste.

LÆS OGSÅIngen bjørne til dansk film i Berlin

Men tør øjnene. Pernille Fischer Christensen fik en kritikerpris for ’En familie’, kortfilmen ’Ønskebørn’ fik hædrende omtale, og at der var otte bidrag med fra lille Danmark siger vel noget om, at filmnationen stadig tages alvorligt.

Berlinalen er faktisk ikke forpligtet til at repræsentere Danmark, som kun var overgået af værtslandet og USA med hensyn til antallet af bidrag af i hovedkonkurrencen.

Eksistens ...
... har været et vigtigt tema på en festival med mange film om de basale spørgsmål som »hvem er jeg, hvor kommer jeg fra og hvor skal jeg hen?«. For min del er svaret: hjem og sove.

De vigtigste Berlinale-bjørne

guldbjørn. Den tyrkiske instruktør Semih Kaplanoglu fik Berlinalens fornemste pris for 'Bal'. Foto: Kai-Uwe Knoth/AP

GULDBJØRNEN FOR BEDSTE FILM

Bal (Honning) af Semih Kaplanoglu (Tyrkiet)

Ikke så overraskende, at en jury med Werner Herzog som formand vælger en film om naturen på den anatolske højslette. I den stille, mørke og poetiske ’Bal’ er naturen både dræber og den sidste virkelige kraft i en verden, hvis religioner stivner og politiske ideologier udhules. Alt det viser filmen, der er tredje og sidste del af en trilogi, uendeligt langsomt og uden brug af musik i sikker satsning på, at den 7-årige hovedperson, drengen Bora Altas klarer alt i samspil med naturen. For spinkelt og anti-action til denne anmelder.

SØLVBJØRNE FOR BEDSTE MANDLIGE SKUESPILLERE OG BEDSTE KUNSTNERISKE BIDRAG

Kak ya provel etim letom (Sådan sluttede jeg den sommer) af Alexei Popogrebsky (Rusland)

En af de mere mærkværdige, men ekstremt velspillede film om to mænd på en vejrstation, øde og isoleret. Fortjent skuespillerpris til Grigory Dobrygin og Sergei Puskepalis – de eneste medvirkende i dette vellykkede filmiske eksperiment.

JURYENS STORE PRIS OG ALFRED BAUER-PRISEN

En cand vreau sa fluier, fluier (Hvis jeg vil fløjte, fløjter jeg) af Florin Serban (Rumænien)

En overraskende favorit i de internationale medier. Med undtagelse af den betagende Ada Condeescu overspiller det unge hold, hvoraf flere er amatører i en dramatisk tynd historie om en ung kriminel, der bortfører sin socialrådgiver.

SØLVBJØRN FOR BEDSTE INSTRUKTION

The Ghost Writer af Roman Polanski (USA og England)

Med en solid, morsom og aldrig overdreven instruktion i en thriller, der tør bygge sin spænding, langsomt, men sikkert op, kom den 76-årige Polanski tilbage uden at være i Berlin. Prisen fik det mest bragende bifald i Berlinale Palast som endnu en markering af, at mange finder behandlingen af en filmlegende med fængsel, krav om udlevering og retsforfølgelse i en over 30 år gammel sag om seksuelt misbrug, urimelig.

SØLVBJØRN FOR BEDSTE MANUSKRIPT

Tuan Yuan (Sammen, adskilt) af Wang Quan’an (Kina)

Den fine kinesiske åbningsfilm i hovedkonkurrencen var en fortjent vinder. Måske ikke et mesterværk, men en sober skildring af, hvor svært det er at blive skilt af skæbnen og mødes mange år senere. Et tema, der gav genklang i den engang delte by, Berlin.

SØLVBJØRN FOR BEDSTE KVINDELIGE SKUESPILLER

Caterpillar af Koji Wakamatsu (Japan)

Det er givet ikke let at spille konen til en officer, der vender hjem fra krig uden arme, ben eller hørelse. Men Shinobu Terajima udlever både smerten, desperationen, længslen og hævnfølelsen i en ellers ikke særlig vellykket film.

Endelig slut med endeløse arbejdsdage med film og skriveri på 33. etage på Hotel Park Inn (også kendt som Stand Inn i disse festivaldage) på Alexanderplatz og byens bedste udsigt, som jeg lige må nyde et minut eller to på en solrig søndag. Hallo! Vågn nu op, Erik!

Fest ...
... var der ikke så meget af på en 60-års festival. De tyske medier skriger op om fraværet af den fest, den begivenhed, der kunne have samlet by og film.

Til gengæld var der mange film, der som Pernille Fischer Christensens danske bidrag handlede om familier og det nærmiljø, som synes at optage filmverdenen efter nogle år med blikket på globalisering, krig, klima og storpolitik.

Gays ...
... against Guido’, stod der på en sticker, jeg fik stukket i hånden forleden. Og nej, jeg forstår det heller ikke. Hvem er du, Guido?

Hollywood ...
... brillerede mest med fraværet af de stjerner, der kunne have været i Berlin for at bakke op om de film, de medvirker i. Finanskrise, flyveskræk eller rædsel for den tyske vinter? Vi ved det ikke, men den røde løber siger sikkert tak for den manglede slitage.

Indien ...
... har med en filmdirektør, der røg på rumpetten på den glatte is, der har præget festivalområdet omkring Potsdamer Platz, og den storpolitiske og antiamerikanske Bollywood-film ’My Name Is Khan’ markeret sig flittigt på Berlinalen. Mange er gledet i sne og is på vej ind i de varme biografer. Men den tyske hjælpsomhed er ikke at kimse ad.

Jubel ...
... har der været stor grund til i de passerede dage og nætter med film, selv om Berlinale 60 ikke rigtig havde den helt indlysende, kommende klassiker på programmet. Men den tyske ’Shabada’, den norske ’En ganske snill mann’, Roman Polankis ’The Ghost Writer’ og de to danske film i hovedkonkurrencen er nogle af dem, jeg glæder mig til at se igen.

Kærligheden ...
... har ikke været så fremtrædende på årets Berlinale. Måske er det tema langt om længe brugt op i filmens verden? Nu handler det om sex og vold. Well, keep on dreaming …

Lyde ...
... er der mange af i film, men der er samtidig forbløffende få lyde under lange, fastholdte scener i mange film på dette års filmfest i Tyskland. Vi vil have noget ro! Og film om stilfærdige hobbies. Som for eksempel at lægge puslespil som forløber for forførelse, hvilket den argentinske film ’Rompecazebas’ handler om.

Mad
Hold da kæft, hvor har de spist i de film, tyskerne ikke uden grund kalder »kulinarisk kino«. Kinesiske lækkerier fra bedstemorkøkkenet i ’Tuan Yuan’ med bl.a. en suppe, der får Buddha til at springe over mure, knap så norske retter, fulgt af krav om bedstemorsex i ’En ganske snill mann’ og 12 elefanter som dagens ret i danske ’Submarino’.

Velbekomme.

Nøgenhed
Det tog angiveligt den britiske instruktør Michael Winterbottom en rum tid at overbevise lillebror Casey Affleck om, at han skulle tage hovedrollen som morderisk psykopat i ’The Killer Inside Me’.

Hvad problemet var for den talentfulde amerikaner, er svært at se. Ikke alene fik han lov at være sammen med så dejlige kvinder som Jessica Alba og Kate Hudson – nøgne. Han fik sandelig også lov at smække dem begge to i hver deres yndefulde numser.

Oma
Her må vi ty til vore tyske værter og hale ordet Oma op af posen. For i en filmverden præget af afskeder og brud, er det rart, at der findes bedstemødre, som kan sætte verden på plads.

Som den 91-årige med de håndkantslagshårde replikker i amerikanske ’Please Give’, den stjernekiggende i den fine bosniske ’Na putu’ og det helt ekstremt søde, charmerende og kulinarisk geniale eksemplar i den kinesiske ’Tuan Yan’. Tak til alverdens bedstemødre. You rock!

Poeter
I den amerikanske film ’Howl’ fik vi et fint og filmisk spændende portræt af den amerikanske poet Allen Ginsberg. Tak for det det. Men pssst: I Arkaden ved siden af Berlinale Palast har Asia Gourmet-restauranten en helt utrolig god suppe fra Vietnam. Kig i menuen under Phò, hvis du lige har et kvarters tid mellem to film en eller anden dag.

Qurbani
Tommelfingeren op til den 29-årige afghansk-tyske debutant Burhan Qurbani, der med ’Shabada’ stod for en af de flotteste og mest vedkommende film. Den unge mand indledte kærlighedsforholdet til film med at leje videoer ud i Filmgalerie 451 i Torsstrasse her i Berlin. Samme karrierestart som Tarantino, ikke sandt?

Råd
Under en høflig konversation mellem gentlemen sidste søndag på Adlon Hotel, hvor de sande stjerner bor, gav en 56-årig irsk herre ved navn Pierce Brosnan dette gode råd til mig og alverdens andre mænd: »A happy wife makes a happy life«. Det er sand livsfilosofi fra en eks-Bond eller hva’, de damer?

S-tasten
Mange af årets film har været langt ude i skoven og brugt naturen som aktiv medspiller, ja, nærmest hovedrolleindehaver.

Det gælder den tyske ’Der Räuber’ med intens politijagt i en skov, Martin Scorseses regntunge træer på ’Shutter Island’, vinderfilmen ’Bal’ fra Tyrkiet og den iranske ’Shekarchi’ (Jægeren), der virkelig ender langt ude i skoven.

LÆS OGSÅTyrkisk film tog Guldbjørnen i Berlin med honning

S er i øvrigt også den fordømte tast, der er faldet af min computer.

Tøj
Når det kommer til tøj, har der været mange mærkelige bud på Berlinalen. Igen er Gérard Depardieu dog en sikker vinder som kjortelklædt gigant med langt hår og klip-klappere på knallert i ’Mammuth’! Tæt fulgt af den amerikanske instruktør Nicole Holofcener i stramme spandex-leggings på den røde løber for filmen ’Please Give’.

Hun var nogenlunde klædt som en lettisk luder på sin friaften. I hvert fald at dømme ud fra filmen ’Eastern Drift’ om … en lettisk luder.

Ude ...
... i kulden. Der var nogle, der holdt sig væk. Roman Polanski med sin fodlænke i husarrest hjemme i feriehuset i Gstaad i Schweiz.

LÆS OGSÅPris til Polanski på Berlinalen

Og den britiske graffiti-kunstner Banksy fra Bristol, der altid er anonym og skjult bag en hætte. Således også i hans egen film om sig selv, ’Exit Through The Gift Shop’, som ikke lokkede Mr. X på udflugt til Berlin.

Vold
Der er uddelt sindssygt mange tæsk, skudt mange skud og hugget med mange sværd og knive på den mest voldelige Berlinale i mands minde. Mest rå var dog scenen, hvor Casey Affleck i ’The Killer Inside Me’ med sine handskeklædte næver smadrer Jessica Albas smukke ansigt, så hendes kæbe flækker og benet hænger ned ad halsen.

En scene, der efter sigende er udtænkt for at overgå danske Lars von Trier i kvalmende vold i ’Antichrist’, men fik mange kvinder til at udvandre fra visningen af filmen i Berlin.

Who
The Who var ikke til Berlinale. Men mon ikke den britiske rockgruppe ville have undret sig en del , hvis de havde set, at titlen på deres film fra 1979, ’The Kids Are Allright’, gik igen i en film om et midaldrende lesbisk par, der har lidt problemer med teenagebørnene og de moderne familiemønstre?

Xrated
Så skal vi jo til det, nemlig at kåre vinderen i Politikens udsendtes opgørelse over vanvittige sexscener i årets Berlinale, der retteligen burde have været X-rated! De nominerede er:

A. Amerikanske ’The Killer Inside Me’ for sine dristige scener med endefuld.

B. Sex mellem mænd og en hund af racen dobermann i dokumentaren ’Geliebt’.

C. De stadig mere krævende hyp for svenske Stellan Skarsgaard og hans norske mad(bedste)mor i kittel og knæstrømper i ’En ganske snill mann’.

D. Gerárd Depardieu og hans fætter i gensidig onanistisk gensynsglæde hen over gigantiske maver i ’Mammuth’.

E. Den hjemvendte japanske krigsveteran uden arme og ben og hans kone med varme æg i hånden i ’Caterpillar’.

Og prisen går til: ’Mammuth’. Hvis denne ragen hinanden mellem benene under højlydt prusteri er, hvad den opreklamerede franske erotik og elegance er blevet til, siger vi mon Dieu og non merci!

Yndefuldt
Sjældent har nogen oplevet et mere høfligt, graciøst, hjælpsomt og overbærende personale end de kvindelige og mandlige vagter i Berlinale Palast i sorte bukser og kobberrøde jakker, som har taget imod alt fra stressede og sure journalister i så mange dage. ’Danke’ er virkeligt kun et fattigt ord.

ZZZZZZlut
Godnat og tak for i år, Berlin.