Under ramadanen i 2007 fulgte millioner af seere i hele Mellemøsten den 30 afsnit lange tv-serie ’Saqf al Alam’ – ’Verdens tag’.

Tv-serien tog afsæt i konflikten om Muhammedtegningerne og blandede nutid og fortid. Den handler om en ung syrisk studerende i Danmark, der blev så chokeret over offentliggørelsen af tegningerne, at hun tog hjem.

I Damaskus ville hun vide mere om forholdet mellem nordboerne – fra ’verdens tag’ – og araberne. Og hun vælger at skrive en ph.d.-afhandling om den arabiske historiker og diplomat Ahmed Ibn Fadlan, der i det 10. århundrede blev sendt til Bulgarien og mødte og beskrev et folk, der formentlig var vikinger.

Serien blev instrueret af syriske Najdat Anzour, der er en af den arabiske verdens mest succesfulde tv-instruktører og har en lang række tv-serier bag sig. Blandt andet tv-serien ’Paradisets jomfruer’ fra 2005, der var særdeles kritisk over for fundamentalisme, ekstremisme, terror og selvmordsbombere.

Tror på dialog
I denne uge var Najdat Anzour i København for blandt andet at vise dele af sine tv-serier og fortælle om dem på Københavns Universitet og Den Danske Filmskole.

Politiken mødte den storrygende gråhårede instruktør tirsdag eftermiddag i Hotel Kong Arthurs gård til en kop kaffe i en solstribe og en snak om Muhammedkrisen og dens betydning set med instruktørens øjne.

Hvorfor lavede du ’Verdens tag’?

»Det var min måde at gøre klart for publikum på, at Muhammed er en meget stor mand, og at trykningen af tegningerne var forkert. Jeg tror ikke på, at man skal slås eller brænde ambassader af. Jeg tror på dialog. Og målet for tv-serien var ikke blot de arabiske seere, de ved jo godt, at profeten Muhammed er stor, men også at få den ud i andre lande, så vi måske forstår hinanden bedre. Det var også et forsøg på bedre at forstå den nordiske tankegang«.

Israel har en finger med i spillet
Kendte du noget til Danmark, før du gik i gang?

»Kun fra internettet. Og da vi kom til landet for at optage nogle af scenerne, ændrede vi fuldstændig opfattelse af folk i Danmark. De var meget hjælpsomme og gav os alt, hvad vi behøvede. Vi brugte også danske skuespillere. Under opholdet blev vi overbeviste om, at det, der skete med Muhammedtegningerne ikke var en del af det danske samfund. Det måtte være kommet udefra. Det er vores klare fornemmelse. Min manuskriptforfatter er overbevist om, at Israel på en eller anden måde har en finger med i spillet«, forklarer Najdat Anzour og ligner en mand, der er fuldstændig enig.

LÆS ARTIKEL Muhammedtegning fører til norsk landsholdsspillers avisboykot

Han forstår simpelthen ikke, at det land, han nu har besøgt flere gange, står bag en af de mest sårende handlinger over for muslimer i nyere tid. Han kan ikke få tingene til stemme.

»Jeg synes, I har tabt«
Med dit kendskab til Norden og vores måde at tænke på, har du så nået en eller anden form for forståelse eller accept af, at Muhammedtegningerne blev trykt?

»Nej. Vi accepterer det overhovedet ikke. Men jeg er nødt til at tro på, at I kan forstå vores holdning og vores måde at se tingene på, så I ikke gentager det i fremtiden. I er nødt til at spørge jer selv: Hvorfor have det her opgør med en milliard muslimer rundt om i verden. Hvorfor gøre det? Vil I vinde eller tabe på det. Jeg synes, I har tabt. Frihed er godt, det er godt, at man kan gøre alting og diskutere, hvad man vil. Men når man begynder at begrænse eller såre andre menneskers frihed, må man stoppe«.

Grænser
Bliver muslimers frihed begrænset af, at man gør grin med deres tro?

»Ja. Som kunstner forsøger jeg at forklare, at Muhammed ikke er et mål for satiriske tegninger«.

Er der en grænse for ytringsfriheden, når det gælder Muhammed og islam?

»Selvfølgelig er der en grænse. Det er der i alting. Man kan ikke leve alene i verden og gøre præcis, hvad man vil, uden at tage hensyn til andre. Selvfølgelig er man nødt til at tænke på relationerne mellem lande, kultur og mange andre ting, når man bruger sin ytringsfrihed«.

Et privat sted
Hvis nogen bruger deres ytringsfrihed til at sige, at islam er en dårlig religion, er det så ikke o.k.?

»Det kan være deres holdning, men den er forkert. Man må så forklare dem, at de er fuldstændig forkert på den«.

LÆS OGSÅ Muhammed-advokat anklages for fup

Men har de ret til at ytre den holdning offentligt?

»Ja, de kan sige, hvad de vil. Men vil man kritisere islam, må man argumentere for det. Og man må være meget varsom – det gælder alle religioner – for man rører et meget privat sted. Og man behøver ikke at offentliggøre kritik og satire alle mulige steder bare for at vise, at man er fri og kan gøre, som man vil«.

Som et uvarslet atomangreb
Hvorfor reagerer muslimer som dig så stærkt på de tegninger?

»Måske fordi det var første gang, det skete. Det var som et uvarslet atomangreb. Det kom bare pludseligt. Vi forstår ikke hvorfor. Der var ingen grund til at gøre det. Det er derfor, at jeg er tilbøjelig til at tro, at der lå politiske motiver bag. Tro – hvad du og jeg tror på – er noget meget personligt og ukrænkeligt. Og det her er ikke en måde at tale med hinanden på. Vi må finde en anden måde. Vi må i dialog«.

Tror på frihed
Folk i Vesten er jo vant til, at der bliver gjort grin også med det religiøse og religiøse tabuer. Monty Pythons ’Life of Brian’ er måske det mest kendte eksempel. Reagerer I så kraftigt på tegningerne, fordi I ikke har været gennem den samme udvikling som Vesten?

»Vi tror på Gud. Det er det vigtigste. Og det er et urørligt område. I islam mener vi ikke, at det er den rette måde at udtrykke sig på. Vi tror på frihed. Men ens frihed bør stoppe der, hvor man sårer eller begrænser andres frihed. De her tegninger var relateret til terror og den slags, og det er et fuldkommen misvisende billede af islam. Den er en religion for fred, samtale og dialog. Folkene bag tegningerne har fuldstændig misforstået islam. Der må ligge nogle klare politiske motiver bag. Vesten forsøger at præsentere islam som voldelig. Det er den ikke«.

LÆS OGSÅ Politiken indgår forlig i Muhammed-sag

Alligevel er der muslimer, der forsøger at dræbe den danske tegner Kurt Westergaard, planlægger attentater på den svenske tegner Lars Vilks, brænder ambassader af og den slags. Og de gør det i Allahs navn?

»Nej, de reaktioner kommer fra dem selv. Det har ikke noget med Allah at gøre. Der blev sat ild til ambassader, fordi tingene kom ud af kontrol, ligesom de nogle gange gør ved fodboldkampe her i Danmark. Men de handlinger er ikke noget, muslimer i Mellemøsten støtter. Vi føler, at tegningerne var et overgreb og blev sårede, men tro mig; den brede reaktion var, at vi var nødt til at prøve at forstå jeres mentalitet, og hvorfor I kunne finde på at publicere de tegninger«.

Respekt for religionerne
I Danmark var der mange, der var imod tegningerne, men samtidig mente, at Jyllands-Posten havde ret til at bruge sin ytringsfrihed til at trykke dem. Er du enig i det synspunkt?

LÆSOGSÅ Muhammed-advokat vil lægge sag an mod aviser

»Nej. Man skulle have tænkt sig om, før man gav tilladelse til, at tegningerne blev trykt. I må forstå, at I ikke lever alene på denne Jord, at det ikke bare er Danmark det hele. Der findes andre lande, og der er muslimske lande, der bliver sårede over den slags. I dag har man adgang til hele verden via internettet, derfor bør man tænke sig endnu bedre om og respektere andres tro«.

Ser tingene fra en anden vinkel
Men hvis man ønsker en debat om islam eller en anden religion, er man så ikke nogle gange nødt til at overtræde grænser og dogmer, sige det uudsigelige eller lave satire?

»Som kunstner og muslim ser jeg tingene fra en anden vinkel. Dialog er en nødvendig del af livet i dag. Man er nødt til at tale med andre mennesker og forsøge at forstå deres tro. I Damaskus kan en moske, en kirke og en synagoge ligge i samme gade. Alle lever sammen, selv om de tror på forskellige måder. Det er en anden og mere civiliseret måde at udtrykke sig på og leve sammen på.«

»Jeg ved godt, at man i Vesten har diskuteret religion i mange år. Men for os i Mellemøsten er religion et privat, helligt og urørligt sted. Det er et meget sensitivt område. Måske ser europæerne anderledes på det. Men når man har en relation til Mellemøsten, må man respektere, at sådan har folk det i de lande, før man begynder diskussionerne«.

Alle religioner er gode
Hvis man eksempelvis er ateist og mener, at religion dybest set er dårligt for mennesker, er det så ikke i orden, at man argumenterer imod den på alle mulige måder?

»Alle religioner er gode for mennesker. Der er ikke noget galt med religioner, uanset om man er kristen, muslim eller noget andet. Religioner handler om moral, om hvordan vi opfører os sammen med andre mennesker, hvordan man bliver et godt menneske og så videre. Det kan jeg ikke se, at der kan være noget galt med.

»Hvad har I vundet?«
Men er du ikke nødt til at acceptere, at nogle har en anden holdning. Jyllands-Posten mente for eksempel, at det var uacceptabelt, at der var ting, man ikke måtte sige eller tegne af hensyn til islam?

»Problemet er, at de gjorde grin med Muhammed. Og hvad har det danske folk fået ud af det? Hvad har I vundet? Man kan selvfølgelig vælge at publicere tegningerne igen og igen, men man er nødt til at tænke på fremtiden og relationen til muslimer og så afgøre, om det er rigtigt eller forkert. Europæiske lande må til at tænke anderledes for at få gode relationer til Mellemøsten og muslimer overalt i verden«.

Kender du nogen i Mellemøsten, der, selv om de ikke brød sig om tegningerne, forsvarede retten til at trykke dem?

»Nej. Ingen. Der var ingen, der kunne acceptere det. Selv de kristne i Mellemøsten mente, at det var forkert. Religion er et meget sensitivt område, og der var ingen grund til at gøre det. Vi er født og opvokset med, at moskeerne kalder til bøn fem gange om dagen. Gud og Muhammed er en væsentlig del af vores liv. Derfor sårer de tegninger os så dybt«.