Annonce
Film 3. maj. 2010 KL. 09.57

Carsten Jensen: ’Armadillo’ er et jordskælv

Dokumentarfilm vil ændre danskernes selvforståelse, siger forfatter.

Annonce

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Seneste uge

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
 print
AF Torben Benner

Cannes 2012


Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Armadillo er noget større end en debatfilm og meget mere end en politisk bombe. Den er et jordskælv i en nations selvforståelse«.

Forfatter og debattør Carsten Jensen har som en af de få set Janus Metz’ dokumentarfilm ’Armadillo’ om danske soldater i krigen i Afghanistan. I et stort essay i filmmagasinet Ekko, der udkommer på onsdag, gennemgår Carsten Jensen filmen og den voldsomme betydning, han mener, den vil få for Danmark.

Janus Metz og hans fotograf Lars Skree har fulgt Hold 7, der var udsendt til Armadillo-fortet i Helmandprovinsen i første halvår af 2009.

De to har som de første nogensinde været helt tæt på frontlinjen sammen med danske soldater for med deres kameraer at dokumentere, hvad der egentlig foregår, når Danmark sender unge mænd i krig.

Praler af drab
De viser blandt andet, hvordan danske soldater under en intens ildkamp med Taleban dræber fem talebanere, der beskyder danskerne fra en grøft, og bagefter er fuldstændig høje af eufori og adrenalin oven på sejren.

»Vi ser dem prale af de drab, de netop har begået. Vi ser dem i en adrenalinpumpende tilstand, der knap er til at skelne fra blodrus, og som måske er blodrus. Vi ser dem smykke sig med de dræbte fjenders våben og ligne grinende bersærkere fra en fortid i menneskehedens historie, et stykke barbari, vi troede, vi for længst havde ladt bag os«, skriver Carsten Jensen.

LÆS ARTIKELDansk Cannes-kandidat er en stædig dokumentarist

Det danske selvbillede smadres uopretteligt med Janus Metz’ film, mener han. De fleste danskere vil efter at have set den gispende spørge sig selv: Er det virkelig danskere, officielle repræsentanter for vores land, der opfører sig på den måde?

»Der er en smertelig opvågnen i denne film. Efter ’Armadillo’ vil det aldrig være muligt at tale om Afghanistan som før. Det vil heller ikke være muligt at se os selv som danskere på samme måde som før«, skriver Jensen i sit essay.

LÆS ARTIKEL Læsere koger af vrede over Carsten Jensen

Mellem civilisation og barbari
Han kalder ’Armadillo’ »en uafviselig dokumentation« af, hvor hurtigt forråelsen kommer, og hvor tynd væggen mellem civilisation og barbari er:

»I næsten 150 år har vi troet, at vi som danskere inkarnerede godhedens princip, at vi i næsten genetisk forstand var født til at være fredsommelige, hjælpsomme, uden morderiske tilbøjeligheder. Den illusion er nu taget fra os. Og det er godt det samme«.

Ifølge Carsten Jensen er filmen hverken en stillingtagen for eller imod krigen. Nogle vil forlade den dybt rystede, fulde af eksistentiel kvalme og opfatte den som et antikrigsmanifest. Andre vil gå fra den i farlig opstemt tilstand og mene, at den er en rekrutteringsvideo for hæren.

LÆS ARTIKELHvad ville du selv have gjort som dansker i krig?

Men uanset hvordan man ser den, så er den et uafviseligt argument for ærlighed omkring krigen, mener forfatteren.

»Krig er altid af det onde, men det udelukker ikke, at krig nogle gange kan være uundgåelig og nødvendig. I forsvaret for civilisationen kan vi blive nødt til midlertidigt at alliere os med de instinkter, der trives bedst i barbariet, og det er altid en farlig balancegang«, skriver Carsten Jensen og fortsætter:

»Hvis vi benægter, at vi i en hvilken som helst krig – både den der føres i en god sags navn, og den der føres i en dårlig – også opmuntrer til de destruktive kræfter i os selv, så mister vi balancen, og taber vi den, bryder civilisationen sammen – den civilisation, som vi påstod, vi kæmpede for«.

Et tågeland af løgne
»’Armadillo’ river i den grad tæppet væk og tvinger Danmark til at tage stilling til de eksistentielle og politiske spørgsmål, som »vi nu i årevis har udskudt ved hjælp af alle tænkelige løgne og fortielser«.

»Efter ’Armadillo’ er det ikke længere muligt«, mener Carsten Jensen.

Han klandrer samtidig den danske presse for aktivt at medvirke til, at krigen i Afghanistan »er forsvundet i et tågeland af løgne« og følgagtighed over for Forsvarsministeriets udgave af, hvad der foregår.

LÆS ARTIKELFilm afslører brutale danske soldater i Afghanistan

»Alle danske instruktører og fotografer, der har været i Helmand, kunne have lavet denne film eller en lignende. De valgte bare ikke at gøre det. Måske havde de ikke det fysiske mod til at bevæge sig ud midt i kugleregnen, springe ned i en grøft, op igen, løbe hen over en mark, dukke sig, rulle rundt i mudderet, blive åndeløst liggende, hele tiden med et tændt kamera i hånden. Det moralske mod havde de i hvert fald ikke. De havde godt læst tidens tegn. De vidste, hvad der blev forventet af dem. Det var kugleregnen derhjemme, de var bange for«, skriver Carsten Jensen i Ekko.

I Afghanistan for at slå ihjel
Han mener, at de fleste danske journalister har glemt den helt elementære børnelærdom, at sandheden er krigens første offer, og derfor aldrig har dokumenteret, hvad der egentlig foregår i Afghanistan.

Der er en smertelig opvågnen i denne film. Efter Armadillo vil det aldrig være muligt at tale om Afghanistan som før

Carsten Jensen, forfatter

Bortset fra Christoffer Guldbrandsen i ’Den hemmelige krig’ har ingen før Janus Metz set og vist, at danske soldater ikke er i Helmand for at hjælpe, men for at slå ihjel. Det er derfor, ’Armadillo’ virker så chokerende, mener Carsten Jensen.

»I grunden er den en helt nøgtern, ukommenteret skildring af krig sådan som krig nu engang er, fuld af kedsommelig venten, ængstelse, angst, voldsomme, ukontrollerbare følelsesudladninger, mod, menneskeforagt, invalidering, drab, først og fremmest drab«.

Janus Metz’ ’Armadillo’ får premiere på filmfestivalen i Cannes, hvor den deltager i sideprogrammet Semaine de la Critique. Den ventes at få dansk premiere 7. juli.

Cannes 2012

22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.

I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.

Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P

Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P

Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P

Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P

Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P

Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9

Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7

Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7

Walter Salles: 'On the Road' - 2,7

Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P

Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P

Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6

Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)

Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1

John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1

Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1

Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)

David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9

Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7

Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4

Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)

Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)

Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.

Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:

2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg

2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)

2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)

2005 'Manderlay' - Lars von Trier

2003 'Dogville' - Lars von Trier

2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)

1998 'Idioterne' - Lars von Trier

1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)

1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)

1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)

1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)

1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)

1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn

1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)

1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)

1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen

1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen

1957 'Qivitoq' - Erik Balling

1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen

1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)


2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:

2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)

1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)

Research: Politikens Bibliotek

Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent

Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør

Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter

Emmanuelle Devos, fransk skuespiller

Diane Kruger, tysk skuespiller

Jean Paul Gaultier, fransk designer

Ewan McGregor, britisk skuespiller

Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)

Research: Politikens Bibliotek

15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år

Guldpalmen for bedste spillefilm

Juryens Grand Prix

Juryens pris

Juryens særpris

Bedste instruktør

Bedste manuskript

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)

Pris for en livslang indsats for filmkunsten

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm

Specialpris til kortfilm

Certain Regard-priser

Cinéfondation - sidekonkurrencen

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm

Research: Politikens Bibliotek

Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.

1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.

1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.

1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.

1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.

1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.

1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.

1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.

Research: Politikens Bibliotek

3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.

På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.

1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck

5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)

Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2

Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.

Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.

Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.

4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.

9 gange har to film delt Guldpalmen.

19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.

964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.

26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.

2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier

2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti

2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski

2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant

2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore

2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne

2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach

2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu

2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet

2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke

2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul

2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Gadeplan
27. maj. KL. 11.48
Overtalelse? Det ville være rart, hvis kommunen tændte på ideen om en smukkere Rådhusplads, mener man på Politiken. Fra venstre er det teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, arkitekturredaktør Karsten Ifversen, journalist Kjeld Hybel og overborgmester Frank Jensen. Borgmestrene er skeptiske. - Foto: FINN FRANDSEN

Frank Jensen vil ikke lave rådhuspladsen om til en stor vandseng

Overborgmesteren er glad for forslagene til en ny rådhusplads. Mange andre ting er bare vigtigere.

Dine penge
27. maj. KL. 11.50
Fornuftigt. 13-årige Clara Hjersgaard Grant planlægger ikke at shoppe alle sine konfirmationspenge op, men sætte dem i banken. Privatfoto

Konfirmanden: Jeg regner med at sætte de fleste af pengene i banken

Opsparing på en konfirmandkonto i fars og mors bank. Nykonfirmerede Cara Kjersgaard Grant ved godt, hvad der skal ske med de 17.700 kroner, hun fik ved konfirmationen.

Sport Seneste nyt

IBYEN Seneste nyt

Tjek Seneste nyt