Annonce
Film 14. maj. 2010 KL. 14.49

Oliver Stone: Grådighed fik alting til at falde sammen

Den amerikanske instruktør har præsenteret 'Wall Street 2' i Cannes.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Cannes 2012


Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

»Grådighed er ikke bare godt; grådighed er blevet lovligt«.

Ordene kommer fra Gordon Gekko, finansiel skurk dømt for insiderhandel, der i første scene af filmen 'Wall Street: Money Never Sleeps' bliver løsladt efter at have tilbragt en årrække bag tremmer.

Han venter på sin datter, men hun dukker ikke op.

Alene, svigtet af sin familie, uden en krone på lommen (men dog med en tom pengeseddelholder af guld) må filmens hovedrolleindehaver begynde forfra fra bunden.

Der er gået 23 år, siden den første Oliver Stone-film ’Wall Street’ havde premiere

I dag blev to'eren, ’Wall Street: Money Never Sleeps’ præsenteret på filmfestivalen i Cannes, hvor den er med uden for konkurrence.

FOTOS Filmene i hovedkonkurrencen

Efter visningen mødte en afslappet Oliver Stone, flankeret af et stjernespækket hold: skuespillerne Michael Douglas, Carey Mulligan, Josh Brolin, Shia Labeouf og Frank Langella, pressen i en propfyldt sal.

»Det var sindssygt«
I filmen retter Oliver Stone en hård kritik mod Wall Street og den jagt på absurd mange penge, der førte til nedsmeltningen af de finansielle markeder.

»Det var sindssygt. Det hele nåede utrolige højder. Det var uholdbart«, siger instruktøren om tiden, hvor aktiemarkederne toppede.

Egentlig havde Oliver Stone først afslået at skabe en to'er, fortæller han.

»Michael (Douglas) og Ed (Pressmann, produceren på den første Wall Street-film) opsøgte mig med et manuskript for en del år siden, men jeg sagde nej. De enorme formuer … Det var for meget. Men så kom kollapset, og de kom tilbage med et nyt og bedre manuskript. Tiden var inde. Tak for det«, siger Oliver Stone og smiler til mændene ved sin side.

Stor uretfærdighed
Adspurgt, om han er imod kapitalismen, svarer han tøvende:

»Jeg er forvirret omkring, hvorvidt det kapitalistiske system kan fungere. Jeg ville gerne se det gennemgå en reform i USA. For det er gået ned af bakke i lang tid. Arbejderne fik mindre og mindre i løn, selv om firmaerne tjente penge og de administrerende direktører tjente mere og mere. Det er klart, at det har skabt en stor uretfærdighed i samfundet«, siger filminstruktør Oliver Stone.

LÆS OGSÅ Cannes er stadig verdens mest sexede festival - trods alt

»Har I selv handlet på børsmarkederne?« spørger en journalist i salen.

»Ja«, svarer Michael Douglas prompte.

Og tilføjer, henvendt til sine kollegaer på scenen: »Kom nu, svar, vær ikke generte«.

Forstår godt mekanismerne
En scene i Wall Street: ’Money Never Sleeps’ viser en gallamiddag, hvor kvinder med strålende diamantringe, tyngende halssmykker og juvelbesatte ørenringe glimter ved de skræddersyede børsmægleres side.

Velstanden er kvalmt høj. Så kommer krakket.

Josh Brolin, der spiller den finansielle skurk, Bretton James, forstår godt de mekanismer i markedet, der gør, at pengebegæret får overtaget.

LÆS ARTIKEL Katastrofe-doku afslører grotesk korruption i Italien

»Jeg har selv kun handlet i det små, men jeg forstår, at man kan miste sin egen identitet i den grådighed. Man begynder at tænke: »Hvis jeg bare havde 15 minutter mere, kunne jeg tjene endnu flere penge««, forklarer han.

Bankverdenen er arrogant
I 1987 dedikerede Oliver Stone den første Wall Street-film til sin far, der arbejdede for en Wall Street-bank.

»Min far arbejdede for bankens kunder. Han var en ærlig mand. Men sådan er bankverdenen ikke længere. Man tjener penge til banken selv og til de få investorer, der har rigtig mange penge. Der eksisterer en meget arrogant holdning til almindelige mennesker«, siger Stone.

Han spærrede øjnene op, da han opdagede, hvordan dele af befolkningen tog imod karakteren Gordon Gekko dengang:

»Vi var alle sammen dybt overraskede og chokerede over, hvordan mange mennesker så på Gordon Gekko. Han var en skurk, der ødelagde firmaer. Vi havde ikke regnet med, at han ville danne skole for en hel generation af kandidater fra universiteterne«.

LÆS ARTIKEL Minister kaldt i samråd om 'Armadillo'

Cannes 2012

22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.

I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.

Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P

Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P

Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P

Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P

Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P

Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9

Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7

Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7

Walter Salles: 'On the Road' - 2,7

Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P

Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P

Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6

Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)

Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1

John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1

Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1

Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)

David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9

Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7

Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4

Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)

Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)

Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.

Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:

2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg

2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)

2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)

2005 'Manderlay' - Lars von Trier

2003 'Dogville' - Lars von Trier

2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)

1998 'Idioterne' - Lars von Trier

1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)

1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)

1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)

1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)

1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)

1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn

1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)

1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)

1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen

1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen

1957 'Qivitoq' - Erik Balling

1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen

1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)


2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:

2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)

1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)

Research: Politikens Bibliotek

Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent

Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør

Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter

Emmanuelle Devos, fransk skuespiller

Diane Kruger, tysk skuespiller

Jean Paul Gaultier, fransk designer

Ewan McGregor, britisk skuespiller

Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent

Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)

Research: Politikens Bibliotek

15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år

Guldpalmen for bedste spillefilm

Juryens Grand Prix

Juryens pris

Juryens særpris

Bedste instruktør

Bedste manuskript

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)

Pris for en livslang indsats for filmkunsten

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm

Specialpris til kortfilm

Certain Regard-priser

Cinéfondation - sidekonkurrencen

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm

Research: Politikens Bibliotek

Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.

1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.

1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.

1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.

1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.

1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.

1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.

1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.

Research: Politikens Bibliotek

3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.

På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.

1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck

5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)

Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2

Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.

Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.

Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.

4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.

9 gange har to film delt Guldpalmen.

19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.

964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.

26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.

2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier

2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti

2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski

2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant

2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore

2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne

2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach

2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu

2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet

2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke

2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul

2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick

Research: Politikens Bibliotek

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Gadeplan
27. maj. KL. 11.48
Overtalelse? Det ville være rart, hvis kommunen tændte på ideen om en smukkere Rådhusplads, mener man på Politiken. Fra venstre er det teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, arkitekturredaktør Karsten Ifversen, journalist Kjeld Hybel og overborgmester Frank Jensen. Borgmestrene er skeptiske. - Foto: FINN FRANDSEN

Frank Jensen vil ikke lave rådhuspladsen om til en stor vandseng

Overborgmesteren er glad for forslagene til en ny rådhusplads. Mange andre ting er bare vigtigere.

Dine penge
27. maj. KL. 11.50
Fornuftigt. 13-årige Clara Hjersgaard Grant planlægger ikke at shoppe alle sine konfirmationspenge op, men sætte dem i banken. Privatfoto

Konfirmanden: Jeg regner med at sætte de fleste af pengene i banken

Opsparing på en konfirmandkonto i fars og mors bank. Nykonfirmerede Cara Kjersgaard Grant ved godt, hvad der skal ske med de 17.700 kroner, hun fik ved konfirmationen.