6 hjerter i Politiken
Mildred Pierce (Oscar®-vinder Kate Winslet) lever et hårdt liv som enlig mor i Los Angeles under depressionen. Todd Haynes instruerer denne roste miniserie i fem dele.
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Pluspris 45 kr.
Alm. pris 50 kr
|
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 320 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
Babel-instruktør er tilbage med medrivende filmkunst
intens. 'Biutiful' er - som Alejandro González Iñárritus tre første film - yderst intens og en opvisning i virtuos og følelsesmæssigt medrivende filmkunst, skriver Kim Skotte. På fotoet ses den 46-årige mexicanske instruktør mandag i Cannes. - Foto: JOEL RYAN/AP
Mexicanske Inarritu skildrer de fattige, forslåede og uglesete i 'Biutiful'.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det
TV Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig
TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
TV Kim Skotte: Cannes har haft mere til hovedet end til hjertet
TV Se de bedste og vildeste bud på en ny Rådhusplads
TV Ny vinkel: Se stuntmanden styrte mod jorden uden faldskærm
TV Bagsiden gav frit lejde til at returnere statens ejendom
TV Er den politiske debat for overfladisk?
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Cannes 2012
Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.
BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)
Kan man være seriøs kun iført underbukser?
Jeg er under alle omstændigheder nødt til at gøre et seriøst forsøg. For kun få minutter efter mit vækkeur har ringet, ringer også P1 og vil gerne have mine kommentarer til den danske dokumentarfilm ’Armadillo’.
Et øjeblik efter sidder de derhjemme ved morgenkaffen og hører en seriøs mand udtale sig om dokumentarfilmens væsen og krigen i Afghanistan.
KIM SKOTTE 'Armadillo' er en forbløffende modig film
Mens jeg sidder i sengen på mit lille hotelværelse med morgenhår og bar mave og håber, mine argumenter er bedre klædt på end resten af mig!
En time senere er jeg mere standsmæssigt påklædt og parat til at møde en anden seriøs mand.
Inarritu på egen hånd
Eller rettere hans film. ’Biutiful’ er den mexicanske instruktør Alejandro Gonzalez Inarritus fjerde film.
Den første siden han i 2006 blev bedste instruktør i Cannes med ’Babel’.
’Biutiful’ er som hans tre første yderst intens og en opvisning i virtuos og følelsesmæssigt medrivende filmkunst.
Men ’Biutiful’ er på et afgørende punkt anderledes end ’Amores Perros’, ’21 Grams’ og ’Babel’.
LÆS ANMELDELSE af 'Babel' (26.10.6)
Det er ikke endnu en elegant flettefilm konstrueret af forfatteren Guillermo Arriaga. Inarittu er på egen hånd, og forskellen kan ses.
Formidable Bardem
Hvor de andre film er pertentligt konstruerede, er ’Biutiful’ mere kaotisk.
I stedet for at flette flere fortællinger sammen har filmen kun én altdominerende hovedperson. Nemlig Uxbal spillet af den endnu en gang formidabelt nærværende spanske skuespiller Javier Bardem.
Undervejs er jeg i tvivl om, hvorvidt alle den 138 minutter lange films mange dramatisk højspændte øjeblikke strengt taget er nødvendige.
LÆS OGSÅ Udenlandske medier står i kø for 'Armadillo'-interview
Men gang på gang haler Inarritu mig straks ind igen. Jeg elsker hans enorme seriøsitet, og jeg er vild med hans unikke filmiske øje.
Scenerne er måske nok følelsesmæssigt mere potente end komplekse, men der foregår hele tiden poetiske, politiske og emotionelle sidestrømme fortalt i detaljerne og i baggrunden i de lige så levende som smukt komponerede billeder.
Men i stedet for at flette sammen og folde problematikken ud er dens drama og kompleksitet flyttet ind i det enkelte billede, ind i den enkelte scene – ind i en enkelt mands historie.
Som samtidig kun er et flygtigt kapitel i menneskeslægtens.
Forhutlet mellemmand
Uxbal hutler sig igennem som småkriminel i Barcelona.
Han er mellemmand mellem illegale indvandrere og arbejdsgivere på jagt efter billig arbejdskraft.
FOTOS Filmene i hovedkonkurrencen
Han er også synsk og tager sig betalt for at være mellemmand mellem de levende og de døde. Han har to børn med den håbløst alkoholiserede og maniodepressive Marambra.
Og som om det ikke er nok, får han konstateret uhelbredelig prostatakræft.
Biutiful.
Iñárritu og Bardem i forbindelse med mandagens filmvisning i Cannes. Foto: AP
En spirituel dimension
I hænderne på en mindre instruktør ville det bare være for meget, men Inarritu tror man på.
Også når han tør tilføre sin skildring af de fattige, de forslåede og de uglesete en spirituel dimension, der sammen med det voldsomme følelsesniveau og det spanske sprog mere udtalt end i ’Babel’ placerer Inarritu i en latinsk ramme.
Filmen udspiller sig i en myldrende storby i små rum, hvor livet helt konkret er ved at lukke sig om Uxbal.
Inarritu kan filme ansigter, fabrikker og myrer, så de er lige fantastiske.
Han filmer lig, der skyller op på en strand, så morgenlysets skønhed bliver en del af tragediens prosa og det spirituelles stædige modvægt til verdens forarmende økonomiske realiteter.
’Biutiful’ er sine kompositoriske ujævnheder til trods en enestående film, der fastholder indtrykket af Inarritu som en af klodens mest visuelt engagerende filmskabere.
Stoisk fortælling fra Tchad
Stoisk.
Mahamt-Saleh Harouns film lever fint som billedfortælling, men selve historien er tyndbenet, skriver Kim Skotte. Foto fra festivalens hjemmeside
Seriøsiteten og temaet har ’Biutiful’ til fælles med ’Un Homme Qui Crie’ fra Tchad.
Mahamt-Saleh Harouns historie er en meget mere enkel affære, der lever i kraft af sin stoiske fortællings renfærdige balance og sit funktionelle billedsprog.
Det er historien om den 58-årige tidligere konkurrencesvømmer Adam, der igennem mange år har været poolmand på et hotel i Ndjamena.
LÆS ARTIKEL Afrikansk film rykker i Cannes
Hans hjælper er sønnen Abdel. Men idyllen er skrøbelig.
Lige lovlig enkel
Rebellerne truer hovedstaden, og hotellets kinesiske ejere dekreterer nedskæringer.
Da Adam bliver degraderet til fordel for sin søn, lader han sig i bitterhed overtale til at ’give’ sin søn til militæret.
Adam får sin identitet som poolbestyrer tilbage, men til en høj pris.
Historien er lovlig enkel, men billedfortællingen fungerer, og fraregner man kontinentets middelhavslande, er det altså ikke tit, man ser seriøse palmekandidater fra Afrika.
Fjollet japansk auteur
Seriøs kan man ikke beskylde Takeshi Kitano for at være i ’Outrage’.
Efter tre miserabelt fjollede selvbiografiske film vender den japanske auteur tilbage til sine gamle yakuza-film.
Drabsmetoderne er absolut opfindsomme, men scenerierne monotone og historien er ’de ti små gangstercyklister’.
Sovende frikadellesnedker
Humoren udarter til en slem omgang racistisk fjolleri i en sidehistorie om en afrikansk ambassadør.
Værst savner man dog Kitanos poesi og uforudsigelige indfald i mesterlige film som ’Sonatine’ og ’Hana-bi’.
Kitano har sammenlignet sig selv med en slags japansk frikadellesnedker, der kan lave yakuza-film i søvne. Og det er så, hvad han har gjort, konkluderer jeg.
Cannes 2012
22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.
I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.
Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P
Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P
Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P
Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P
Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P
Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9
Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7
Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7
Walter Salles: 'On the Road' - 2,7
Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P
Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P
Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6
Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)
Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1
John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1
Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1
Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)
David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9
Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7
Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4
Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)
Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)
Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.
Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:
2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg
2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)
2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)
2005 'Manderlay' - Lars von Trier
2003 'Dogville' - Lars von Trier
2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)
1998 'Idioterne' - Lars von Trier
1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)
1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)
1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)
1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)
1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)
1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn
1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)
1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)
1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen
1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen
1957 'Qivitoq' - Erik Balling
1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen
1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)
2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:
2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)
1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)
Research: Politikens Bibliotek
Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent
Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør
Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter
Emmanuelle Devos, fransk skuespiller
Diane Kruger, tysk skuespiller
Jean Paul Gaultier, fransk designer
Ewan McGregor, britisk skuespiller
Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent
Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent
Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)
Research: Politikens Bibliotek
15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år
Guldpalmen for bedste spillefilm
Juryens Grand Prix
Juryens pris
Juryens særpris
Bedste instruktør
Bedste manuskript
Bedste kvindelige skuespiller
Bedste mandlige skuespiller
Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)
Pris for en livslang indsats for filmkunsten
Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Specialpris til kortfilm
Certain Regard-priser
Cinéfondation - sidekonkurrencen
Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Research: Politikens Bibliotek
Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.
1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.
1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.
1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.
1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.
1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.
1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.
1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.
Research: Politikens Bibliotek
3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.
På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.
1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck
5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)
Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2
Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.
Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.
Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.
4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.
9 gange har to film delt Guldpalmen.
19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.
964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.
26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.
2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier
2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti
2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski
2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant
2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore
2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne
2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach
2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu
2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet
2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke
2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul
2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick
Research: Politikens Bibliotek
Se også
Ekstra Bladet lukker. Vil koncentrere sig om Nationen!
Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform
Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.
32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre
Larm fra karneval udløste knivstikkeri
24-årig mand var ved at dø, da han blev overfaldet i baggård i Aalborg. Gerningsmanden virker psykisk syg.
Frank Jensen vil ikke lave rådhuspladsen om til en stor vandseng
Overborgmesteren er glad for forslagene til en ny rådhusplads. Mange andre ting er bare vigtigere.
Skadet og usikker Thomas Sørensens EM-deltagelse er i fare
Nimb har fået et gastronomisk løft til overkommelige priser
Konfirmanden: Jeg regner med at sætte de fleste af pengene i banken
Opsparing på en konfirmandkonto i fars og mors bank. Nykonfirmerede Cara Kjersgaard Grant ved godt, hvad der skal ske med de 17.700 kroner, hun fik ved konfirmationen.
Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det
Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste Film
Tophistorier Kultur
Seneste IBYEN