Annonce
Annonce

Sektioner

Medier

Aktuelle temaer

Satire

Genveje

Services

Andre websites

Kontakt

Fokus Cannes 2013

Annonce
Film 19. maj. 2010 KL. 07.30

Religionen gør stærkt indtog i Cannes

Fransk film skildrer forholdet mellem kristne og muslimer med rod i virkeligheden

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
AF Kim Skotte, filmredaktør, Cannes

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Her i Cannes kan det umiddelbart være svært at få øje på andre former for officielt sanktioneret religion end dansen om guldkalven og den kultiske stjernetilbedelse.

Men lige om hjørnet fra mit hotel har protestanterne hovedkvarter i Eglise Refomée de Cannes, mens katolikkerne holder til lidt længere henne i Notre Dame de Cannes.

Så der er stadigvæk et ekko fra de blodige religionskrige i 1500-tallets Frankrig, hvor kongens katolikker og de protestantiske huguenotter slagtede hinanden af hjertens lyst.

En blodig epoke, som udgør rammen om Bertrand Taverniers flot udstyrede historiske drama ’Prinsessen af Montpensier’.

LÆS OGSÅ Dansk fængselsfilm solgt til USA

Det er dog en anden fransk film, som med stor effekt temmelig overraskende har sat religion og kristendom på dagsordenen i Cannes.

Xavier Beauvois’ ’Des Hommes et Des Dieux’ (’Om mennesker og guder’) er en film, som i helt usædvanlig grad orker at fokusere seriøst på religionens livsindhold og troens væsen.

Munke i klemme
Det er en film, der nok er holdt oppe af en bemærkelsesværdig indre og ydre ro, men samtidig udspiller sig i dramatisk tilspidset og til og med autentisk historie.

'Om  mennesker og guder' er instrueret af 43-årige Xavier Beauvois. Foto: Cannes Festivalens hjemmeside Under de stadig mere blodige og bestialske opgør mellem fundamentalistiske fanatikere og en repressiv regering i 1990’ernes Algeriet bliver en gruppe kristne munke fanget i en stadig mere katastrofal klemme.

Da en gruppe kroatiske gæstearbejdere med tilknytning til klostret får skåret halsen over, rykker livsfaren for alvor tæt på.

De otte munke i Atlas Klosteret begynder naturligt nok at diskutere, om de skal stikke af.

Troen på Kristus er mobil, men munkene er knyttet til landskabet og den arabiske landsby, der er dybt afhængig af især klosterlægen Lucs færdigheder.

Tro på højere harmoni
Filmen bliver en uhyre interessant indføring i klosterlivets hverdag og tankegang, men bliver samtidig et fornemt portræt af en gruppe ældre mænd, som er dybt knyttet til hinanden.

LÆS OGSÅ Kim Foss: Mike Leigh er stadig forbistret dyr

Billederne ånder med en passende dyb tro på en højere harmoni uanset den brutale virkelighed.

Samtidig formår Beauvois at skildre forholdet mellem kristne og muslimer nuanceret med rod og hold i virkeligheden snarere end i propaganda.

På et tidspunkt citerer en af munkene Pascal for at have sagt, at intet kan som religiøs overbevisning få blodtørsten op i mennesket.

Hvor tåbeligt det er, at protestanter og katolikker og kristne og muslimer flår hovedet af hinanden, når det nu er den samme gudsfølelse, der giver deres liv mening, er både Taverniers og Beauvois’ oplagte pointe.

LÆS ARTIKEL Armadillo høster international anerkendelse

Indtrængende film
Her har Den Økumeniske Jury to oplagte kandidater, når den skal uddele sin pris 22. maj. Det økumeniske fokuserer på det fælles i forskellige trosretninger.

Men ’Des Hommes ...’ er heldigvis mere end plæderen for ’præster uden grænser’.

Det er en film, som trænger dybt ind i hele spørgsmålet om tro og tvivl.

Om, hvad det er, troen kan tilføre et menneskes liv, når troen på kærligheden baner vejen for håbet.

Uinteressant Guldpalmevinder
Meget tro på en Guldpalme til Abbas Kiarostami har jeg til gengæld ikke.

Den iranske instruktør vandt i 1996 med ’Smagen af kirsebær’, men har nu for første gang filmet uden for Iran. Nærmere bestemt i Toscana, hvor han prompte er blevet deprimerende europæisk.

Kiarostami er helt klart på udebane i ’Copy Conforme’.Skuffer.  De danske anmeldere er hårde mod Abbas Kiarostamis 'Copie Conforme', der er havnet i bunden af anmelder-barometeret, se nedenfor. Foto: Cannes Festivalens hjemmeside.

Ideen er ikke dum, men lille. To mennesker mødes og beslutter sig for at lege gammelt ægtepar.

Smagfuldt ligegyldigt
Det kaster et par vittigt-nostalgiske og ømme øjeblikke af sig, fordi Juliette Binoche vitterlig er en vidunderlig skuespillerinde.

Men resultatet er smagfuldt ligegyldigt, og de mange filosofiske samtaler om mennesket og kunsten, det originale og kopierne, så forbløffende uinteressante.

En af påstandene i filmen er, at kunstværket ikke er noget i selv, men kun er dets virkning i beskueren.

Hvis det er sandt, og jeg i dette tilfælde er en målestok, er Kiarostami virkelig endt på herrens mark.

Men trods alt i Toscana.