fakta

Både i Danmark og udlandet har man forsøgt at overføre tv-serier til lærredet. Med varierende succes. Tv-redaktør Henrik Palle bedømmer nogle af forsøgene:

Ballade på Christianshavn

Det lå lige til højrebenet at filmatisere de tidlige 1970?eres mest elskede situationskomedie, ?Huset på Christianshavn?. Hvorfor Erik Balling da heller ikke tøvede og leverede en velskabt folkekomedie.

Winnie & Karina – The Movie

Serien om de to tabertøser Winnie og Karina fra Sydhavnen var fornem og grænsesøgende satire, da den dukkede op som indslag i DR 2?s ?Flemmings Helte?. Men blæst op til spillefilmformat går gassen i den grad af ballonen.

Simpsons Movie

Efter 20 sæsoner skulle man egentlig have troet, at alt var fortalt om den dysfunktionelle arbederklassefamilie fra Springfield, USA; men nej... Det er faktisk bare et meget langt afsnit af den tegnede serie. Men med de morsomme detaljer, det vid og den intelligens, der har gjort serien til noget af den bedst begavede masseunderholdning, verden har set siden Carl Barks? fortællinger fra Andeby.

Sex and the City

Ifølge fans ikke så slem som frygtet; og det kunne da også have være meget værre. Men helt grundlæggende føjer filmatiseringen ikke noget nyt til billedet af Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha. Men underholdende, bevares.

The Monkees – Head

De populære poppedrenge fra Bob Rafelson og Bert Schneiders 1960?er-serie om et boyband vandt ingen Oscars, da de blev flyttet over til det store lærred. Udsyret er en beskrivelse, der passer uhyre godt. Man må håbe, de havde det sjovt. For filmen er virkelig ikke ret god.

Ved Fotokomik i Tivoli er omkring 15 teenagere stimlet sammen i en lille tæt klump. Med mobilerne blitzer ungerne minder af Casper Christensen og Frank Hvam, mens de udstøder små undertrykte grin fra struben.

Da seancen er forbi, står to svenske piger tilbage i regnen. De aner ikke, hvad der foregår.

»Hvem er I«, spørger den ene.

»Vi er rockmusikere. Berømte rockmusikere«, svarer Casper Christensen.

»Ahh, okay«.

»Ham der«, digter Casper Christensen videre og peger på Frank Hvam, som laver trommebevægelser og i swingrytme siger »på tirsdag, på tirsdag ...«.

»Han er en meget berømt jazzbassist«.

Frank Hvam og skifter rolle.

»Ja, vi spiller jazz. Jåååååss, som I siger på svensk«.

Uden for Frederiksberg
Makkerparret er i Tivoli for at tale om deres kommende film – en spillefilm over universet fra Danmarks mest populære komedieserie, ’Klovn’.

Serien drejer sig om dem selv – Frank og Casper – i stærkt karikerede udgaver, som to fyre, der kæmper for at holde fast i ungdommen, selv om deres dåbsattester nærmer sig det midaldrende.

Efter seks sæsoner på tv kommer der nu en film. Manuskriptet er klar og afleveret til Filminstituttet, og de to komikere løfter for første gang en flig af, hvad filmen kommer til at handle om.

Omdrejningspunktet bliver, at Frank og Casper kommer på tur rundt i landet med en 13-årig dreng på slæb.

»Og det er ikke verdens bedste idé, kan vi godt afsløre«, siger Casper Christensen

Klovnen bliver menneske
Filmen vil i rykke sig uden for det vante Frederiksbergmiljø fra serien, og så bliver den tilsat en helt ny ingrediens: Frank, den kroniske klovn, skal for første gang til at udvikle sig som menneske.

Christensen: »Det handler om, at Frank har et liv, han er meget, meget glad for. Og det er i fare. Og det er måske meget godt, for Frank er en meget stor egoist«.

»Det at kunne synes om andre mennesker, det er en vigtig ingrediens for Frank at kunne mestre, og det er den udvikling, han et eller andet sted gennemgår. I serien har vi ligesom gjort alt, hvad vi kunne, for ikke at udvikle ham – lige meget hvad man udsatte Frank for, røg han tilbage«.

LÆS OGSÅTv-serien 'Klovn' stærkt 'inspireret' af amerikansk serie

Hvam: »Vi vil gerne et spadestik dybere ... med hensyn til de store følelser«.

Christensen: »Men bare rolig, der er masser af sex også. Og det foregår i hele Danmark«.

Mangler en 13-årig
Filmens rolleliste bliver, som vi kender den fra serien med Iben Hjejle og Mia Lyhne som Frank og Caspers kærester. I vanlig stil vil den også blive krydret med en række danske kendisser i roller som næsten sig selv.

Det store nybrud bliver introduktionen af en 13-årig dreng i en bærende rolle. Filmfolkene mangler bare lige at finde ham, og derfor holdes der casting den kommende weekend.

Og det behøver ikke være en smuk dreng, bare en rigtig dreng, siger Hvam og Christensen. Måske en, der er tyk, ligesom Frank Hvam var i den alder. Går alt efter planen, begynder optagelserne til august, og filmen ligger klar i biograferne til december.

Hvorfor vil I lave en film?

Christensen: »Det er for pengene«.

De griner begge to.

Bange for at lave en lortefilm
Hvam: »Nej, vi laver det, fordi det er en rigtig stor udfordring at tage det her kendte univers, som ’Klovn’ er, op i filmformatet. Vi har stor respekt for filmformatet, og håndværksmæssigt er det en udfordring«.

Christensen: »Og så har Frank og jeg været væk fra hinanden i halvandet år, hvor vi ikke har arbejdet sammen. Det er første gang i 11 år, hvor vi har prøvet det. Nu skal vi ikke lave det som tv-serie, men vi er ikke trætte af ’Klovn’«.

LÆS OGSÅSjette sæson af 'Klovn' er en trist affære

»Vi var rigtig glade for ’Klovn’, konceptet, figurerne og måden at arbejde på. Der var sådan en lyst til at sige: Lad os prøve det og sætte det ind i den her kasse i stedet for«.

I har tidligere talt om, at en mulig ’Klovn’-film ville være en stor udfordring. Hvad er det for en udfordring?

Hvam: »Vi er vel bange for at lave en lortefilm. Vi vil gerne lave en god film, det er derfor, vi har forsøgt at tænke os godt om. Hen ad vejen har vi snakket ideer og har fundet en, som morede os begge to, og som kunne fungere som film«.

»Det fungerer jo ikke med tilbagevirkende kraft«
Men er I ikke bange for at sætte succesen over styr?

Hvam: »Det er svært at spekulere i de baner, for så skulle vi være stoppet efter sæson 2 eller 3. Vi er jo fortsat, fordi vi har haft lyst til det «.

Christensen: »Hvad skulle man også få ud af det? Hvis man stadig synes, arbejdet er sjovt, er det vel frugten i det, fordi hvad fa’en ... Okay, lad os forestille os, vi lavede en lortefilm. Skulle folk så gå tilbage og aflevere deres dvd’er og sige ’nu kan vi overhovedet ikke lide ’Klovn’?’. Det fungerer jo ikke med tilbagevirkende kraft«.

De ved dog godt, at det er anderledes at lave en spillefilm på halvanden time end et serieafsnit på 25 minutter. Og da ingen af dem har prøvet det før, har de grebet arbejdet meget systematisk an, siden de for snart et år siden kiggede hinanden i øjnene og aftalte: »Vi gør det«.

Svært at begrænse sig
Hvam: »Vi har grebet det tørt an. Sat os ind på skolebænken, læst bøger, studeret dramaturgi. Det er ikke bare at lave tre ’Klovn’-afsnit i røven på hinanden«.

Christensen: »Vi har holdt små læsegrupper sammen med Mikkel (Nørgaard, ’Klovns’ instruktør, red.)«.

Hvad har I så fundet ud af?

Christensen: »At det er meget, meget overvurderet. Film. I forhold til at lave tv«.

»Nej, det har faktisk ikke været skræmmende at skrive halvanden time. Det, der har været hårdt, har været at begrænse sig, for vi er vant til at have ti gange 25 minutter, og pludselig har vi halvanden time. Superinteressant og skidesjovt«.

Flere muligheder på film
Fra 2001 til 2003 havde makkerparret stor succes med ’Langt fra Las Vegas’, der også blev vist på TV 2 Zulu. Men de stoppede, fordi der ikke var flere udfordringer. Men efter seks sæsoner med ’Klovn’ føler de langtfra, at dette materiale er udtømt.

Hvam: »Vi laver ikke en syvende sæson af ’Klovn’. Vi synes, vi har været de fleste steder. Filmen har en helt anden udfordring i sig. Der er også et andet budget på en film, så man pludselig kan gøre nogle af de ting, man aldrig har haft råd til i tv. Vi stepper lige op«.

Christensen: »Vi kan lave aftenoptagelser, bare for at give et lille eksempel«.

Hvam: »Det lyder dumt, det lyder banalt, men for os har det tidligere været en næsten umulig opgave at lave aftenscener. Det har været meget ressourcekrævende«.

Langt fra ’Krøniken’
Christensen: »Hvis vi skulle lave noget, der foregik inde i soveværelset, så måtte vi have sådan noget sort tæppe for vinduerne, og hvis det var udenfor, måtte vi skrive scenen om, så den foregik om dagen, eller håbe, det var i vintersæsonen, vi skød den scene«.

»Der er mange begrænsninger – det er jo en lille tv-serie på mange punkter. Den er noget billigere at lave end for eksempel ...«.

Hvam: »’Krøniken’«.

Christensen: »Ja ja. ’Krøniken’ ... Som også var god, skæg komedie. Jeg grinede i hvert fald meget og tænkte: Nej, sådan har det da aldrig været, hvad er det for noget?«. De klukker begge to.

Bliver den her film et punktum for ’Klovn’?

Hvam: »Det er i hvert fald ikke noget, vi vil love«.

Christensen: »Nu laver vi den film her, og hvis den er sjov at lave, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke – hvis vi har lyst – skulle vende tilbage igen. Men vi har faktisk en anden film, vi gerne vil lave«.

Bedre end 'Klovn'-filmen
Hvad er det for en film?

Hvam: »Det vil jeg også gerne vide«.

Casper Christensen hvisker ham i øret, mens Frank Hvam mumler: »Ja, den er god, den er rigtig god«.

Christensen: »Men den kan du intet få at vide om. Intet!«.

Han trækker sin pegefinger som en kniv over halsen.

Hvam: »Det er en rigtig god idé faktisk. Den er bedre end den her film«.

Christensen: »Nu laver vi lige ’Klovn’-lortet. Så er det overstået ... Og så kommer den gode«.