Annonce
Film 28. jul. 2010 KL. 14.13

Britisk regering sparer filmråd væk

Den britiske filmverden er i oprør, efter at filmrådet er blevet sparet væk.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

The British film council

Blev dannet i 2000 og har haft 75 ansatte.
Det årlige budget er blevet leveret af tipsmidler (30 millioner pund) og regeringstilskud (25,5 millioner pund).
Rådets opgave har bestået i at hjælpe med finansiering af britiske film og at promovere dem udenlands.
Blandt de store salgssucceser, der blev støttet af BFC, var ?The Last King of Scotland?, ?Bend it Like Beckham?, ?Gosford Park?, ?Pige med perleørering? og ?The Constant Gardener?.

Hvis det havde været en film, ville manuskriptforfatteren muligvis være blevet sendt hjem nu med besked om at skabe en happy ending.

Men det er ikke en film, selv om det, ifølge mange personligheder i den britiske filmverden, minder om en gyser.

Som et led i den britiske regerings skrappe spareplaner bliver The British Film Council slet og ret afskaffet fra den ene dag til den anden.

LÆS OGSÅ Desperat filminstitut: Hitchcock-klassiker går i opløsning

Rådets 75 ansatte har indtil nu haft til opgave at være bindeleddet mellem britiske film og filmskaberes adgang til tilskud og samtidig være en af de drivende kræfter bag promoveringen af britiske film i udlandet.

Internationale succeser
Siden det blev oprettet i 2000, har British Film Council været med til at støtte mere end 900 film økonomisk. Mange af dem er gået videre til at blive internationale succeser som eksempelvis ’Bend it Like Beckham’, ’Gosford Park’ og filmatiseringen af John le Carrés ’The Constant Gardener’.

Det er en destruktiv handling, der bliver udført med fuldt overlæg

Kevin Macdonald, instruktør

Det har længe stået klart, at den britiske koalitionsregering er nødt til at skære hårdt og dybt i statsbudgettet, også når det gælder kulturen, hvor der har været tale om besparelser på mellem 25 og 55 procent på enkelte områder.

»En destruktiv handling«
Men det er alligevel kommet som et chok for store dele af den britiske filmverden, at kulturminister Jeremy Hunt med et enkelt pennestrøg har fjernet rådet.

»Det er en destruktiv handling, der bliver udført med fuldt overlæg«, mener instruktør Kevin MacDonald, der blandt andet står bag filmen ’The Last King of Scotland’.

Også hans kollega Mike Leigh, der vandt De Gyldne Palmer for filmen ’Hemmeligheder og løgne’, er »ekstremt bekymret«. »Det svarer til, at man vælger at afskaffe sundhedsvæsenet med et slag. Det er helt uhørt«, siger han.

LÆS OGSÅ London er en grusom og gyselig hovedstad...

Ikke overraskende er formand for filmrådet, John Bevan, heller ikke tilfreds med beslutningen.

»At fjerne den mest succesfulde institution, Storbritannien nogen sinde har haft på dette område, er en dårlig beslutning, og den er blevet truffet uden nogen form for konsultering eller evaluering. Folk vil med rette kunne se tilbage på denne beslutning og konstatere, at det var en stor fejltagelse, der var drevet af snæversyn og en kortsigtet tankegang. Britisk filmindustri har fortjent bedre«, siger han.

Uvished lammer
Ifølge kulturminister Jeremy Hunt vil afskaffelsen af The British Film Council »fjerne et lag bureaukrati« og »sikre bedre valuta for pengene«.

I sin levetid har British Film Council investeret 160 millioner pund i knap 900 film, der har indtjent til sammen 700 millioner pund.

LÆS OGSÅ’This is England’-instruktør laver munter socialrealisme

Filmrådet har indtil nu været delvis finansieret af tipsmidler, delvis af regeringstilskud, og Jeremy Hunt har forsikret om, at nedlæggelsen af rådet ikke betyder, at der bliver færre midler til britiske film.

Hvem skal tage over?
Flere instruktører og producere er især bekymrede, fordi det endnu ikke er fastlagt, hvem der skal overtage filmrådets opgaver, og for, om den uvished vil lamme filmverdenen og gøre det umuligt at sætte nye projekter i gang.

Meget tyder på, at organisationen The British Film Institute (BFI), der indtil videre har haft som hovedopgave at sikre den britiske filmarv, er på tale som en organisation, der for fremtiden bliver sat til at varetage filmrådets tidligere opgaver.

LÆS OGSÅ Mike Leigh: »Det upolitiske menneske findes ikke«

Men der er ikke den store tiltro i filmverdenen til, at BFI har specialviden og kapacitet nok til pludselig at håndtere fordelingen af millioner af pund til britiske filmprojekter.

Strukturen er ganske enkelt ikke til stede i øjeblikket.

The British Film Institute har selv været under stort pres af de britiske spareplaner og har netop mistet et tilskud på 45 millioner pund til et nyt filmcenter i London, som den tidligere regering havde lovet.

Annonce
Annoncer
Gældskrisen
23. maj. KL. 19.00

Thorning forventer vækstpagt i juni

Den danske statsminister har ingen holdning til omstridt initiativ.

Gadeplan
23. maj. KL. 15.54
Nordfløj. Integrationen af bæredygtige bygningsløsninger skal sammen med grønne belægninger både ude og inde skabe et grønnere Rigshospital. - Foto: 3XN

Sådan ser fremtidens Riget ud

Vinderforslaget til den 76.000 m2 store Nordfløj er netop offentliggjort.

Stjernetræf. Kirsten Dunst og Viggo Mortensen spiller to af de vigtigste roller i 'On the Road'. - Foto: Lionel Cironneau/AP

Cannes-film med Viggo Mortensen var otte år undervejs

Den dansk-amerikanske stjerneskuespiller gæstede i dag Cannes med 'On the Road'.

Annoncer

Seneste Film

Annoncer

Det sker
Rootsrock. Publikum kan glæde sig til Dr. Johns karakteristiske Farfisa-orgel, messingblæs og kvindekor. - Foto: Toke Hage
23. maj. KL. 12.48

Funky voodoomusiker kommer til Roskilde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe