Annonce
Film 28. dec. 2010 KL. 03.00

Zentropa tjener stort på at skræmme tyske filmpirater

'Antichrist' har tjent flere penge på piraterstatninger end på biografgængere.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Betal 9.000 kroner, eller vi sagsøger dig for det femdobbelte.

Det er den kontante besked fra filmselskabet Zentropa til tyskere, der ulovligt har downloadet Lars von Triers meget omtalte film ’Antichrist’ via internettet.

Det er rart at have at gøre med et samfund som det tyske, der tager det her seriøst. Hvor den, der bliver krænket, har mulighed for at gå efter den, der krænker.

Peter Aalbæk, Direktør for Zentropa



Foreløbig har mere end 600 tyskere indvilget i at betale tilsammen 5,5 millioner kroner for at undgå en retssag.

Solidt plaster på såret
Zentropa har ad den vej tjent flere penge end på biografvisninger, dvd og video.

»Det er et solidt plaster på såret. Vi har fået nogle af de penge hjem, vi har tabt, ved at filmen er blevet downloadet ulovligt«, siger Zentropa-direktør Peter Aalbæk.

»Det er rart at have at gøre med et samfund som det tyske, der tager det her seriøst. Hvor den, der bliver krænket, har mulighed for at gå efter den, der krænker. Det kan man jo ikke i Danmark«.

Erstatningskrav sendes via teleselskaberne
år en film som ’Antichrist’ ulovligt bliver spredt på nettet, kan eksperter se, hvilke computere der deler filmen.

Og så kan filmselskabet gå til teleselskaberne og få udleveret navn og adresse på ejeren. Hvorefter de tyske advokater sender erstatningskravet af sted.

I Tyskland skal advokaterne blot bevise, at ejerens computer er blevet brugt. I Danmark skal man kunne bevise, at det faktisk er ham eller hende, der har brugt den.

Amerikanske filmselskaber frygter for deres image

»Vi har en højesteretsdom fra 12. maj i år, der fastslår, at ejeren af en internetforbindelse har pligt til at sikre, at den ikke bruges til at krænke ophavsretten«, siger advokat André Nourbaksch fra advokatfirmaet BaumgartenBrandt, der fører sagerne for Zentropa.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at man i Danmark kan stjæle, uden at det har nogen konsekvenser

Ronnie Fridthjof, chef for Fridthjof Film

Ifølge André Nourkabsch er ingen af de store amerikanske filmselskaber endnu begyndt at forfølge filmpirater Tyskland.

»De frygter at miste goodwill og skade deres image.

Men loven er anderledes i Tyskland, og vi tror, at de store selskaber også snart vil begynde at føre retssager«, siger han.

Filmselskaber: Indfør tyske tilstande
Herhjemme opfordrer flere filmselskaber politikerne til at indføre tyske tilstande, så de kan forfølge pirater, der downloader deres film uden at betale.

Opfordringen er blandt andre signeret Fridthjof Film, der står bag film som ’Blå mænd’ og ’Armadillo’.

Netop krigsdokumentaren ’Armadillo’ blev downloadet ulovligt 10.000 gange, før den overhovedet var sat til salg på dvd i butikkerne.

»Det er simpelthen ikke rimeligt, at man i Danmark kan stjæle, uden at det har nogen konsekvenser«, siger Ronnie Fridthjof.

Advarselsbreve til danske pirater
Kulturminister Per Stig Møller (K) vil ikke kommentere sagen, før en arbejdsgruppe under ministeriet kommer med sine anbefalinger til, hvordan den omsiggribende piratkopiering kan stoppes.

Gruppen ventes om kort tid at anbefale en model, hvor internetpirater får tilsendt advarselsbreve, der fortæller dem, at deres ulovlige download er blevet opdaget.

Det håber arbejdsgruppen vil få mange pirater til at stoppe.

Omkring hver 8. dansker mellem 20 og 65 downloader jævnligt film ulovligt fra nettet, viser en undersøgelse fra YouSee.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Gadeplan
27. maj. KL. 11.48
Overtalelse? Det ville være rart, hvis kommunen tændte på ideen om en smukkere Rådhusplads, mener man på Politiken. Fra venstre er det teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, arkitekturredaktør Karsten Ifversen, journalist Kjeld Hybel og overborgmester Frank Jensen. Borgmestrene er skeptiske. - Foto: FINN FRANDSEN

Frank Jensen vil ikke lave rådhuspladsen om til en stor vandseng

Overborgmesteren er glad for forslagene til en ny rådhusplads. Mange andre ting er bare vigtigere.

Dine penge
27. maj. KL. 11.50
Fornuftigt. 13-årige Clara Hjersgaard Grant planlægger ikke at shoppe alle sine konfirmationspenge op, men sætte dem i banken. Privatfoto

Konfirmanden: Jeg regner med at sætte de fleste af pengene i banken

Opsparing på en konfirmandkonto i fars og mors bank. Nykonfirmerede Cara Kjersgaard Grant ved godt, hvad der skal ske med de 17.700 kroner, hun fik ved konfirmationen.

Annoncer

Seneste Film

Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe