Den overdimensionerede bodybuilder Dennis folder det lille stykke linjerede papir ud og holder det mellem sine store hænder. Han stirrer på telefonnummeret.

»Patricia«, står der med blå kuglepen.

Dennis sidder på kanten af en seng på et lille værelse med en rød fastnettelefon ved siden af sig. Han sidder foroverbøjet med albuerne på knæene.

Iført en hvid undertrøje og træningsbukser i lysegrå bomuld. Den slags, mange bodybuildere bruger, fordi deres lår er for tykke til almindelige jeans.

Under trøjens hvide stof smyger en mørkegrøn tribal-tatovering sig ned over højre skulder og videre ned ad den stolpetykke underarm mod hånden, som holder den lille seddel. Mens han kigger på sedlen, taster han telefonnummeret med sin venstre hånd.

Succes, men ingen penge
Scenen er fra den danske kortfilm ’Dennis’.

Den rørende film om den 38-årige bodybuilder Dennis, som bor i et parcelhus sammen med sin mor, har de seneste år turneret fra Los Angeles til New York og videre ud i verden. Den har været udtaget til blandt andet filmfestivalen Sundance og vundet flere internationale priser.

Der er bare ét problem: Den har stort set ikke tjent nogen penge.

LÆS OGSÅBodybuilderdrama får filmstøtte

Og det er et generelt problem for kort-, dokumentar- og smalle spillefilm. Trods international anerkendelse tjener de sjældent mere end til at betale lejen af et billigt videokamera.

Men i sidste uge lancerede filmfestivalen Sundance og online-videotjenesten YouTube et initiativ, som skal hjælpe små filmproducenter med at tjene penge: udlejning af film på YouTube.

Matthiesen: Nye muligheder
»Det er en god ide«, synes instruktøren af filmen om bodybuilderen Dennis, Mads Matthiesen.

»Det er ekstremt svært at tjene penge på kort- og independent-film, men internettet giver nogle nye muligheder for at sælge film i flere lande uden at have et stort selskab i ryggen. Jeg er overbevist om, at det bliver den nye måde at distribuere på«, siger han.

Den nye aftale giver filmproducenterne en del af de 20 kroner, som det koster at leje en film på YouTube i 48 timer. De første fem film blev sat på ’udlejningshylderne’ i en kort forsøgsperiode i USA under den netop overståede Sundance-filmfestival.

En af filmene var den amerikanske ’Children of Invention’. Filmen er blevet vist på mere end 40 internationale filmfestivaler og har modtaget 15 priser, men blev alligevel kun set 450 gange og indtjente altså omkring 9.000 kroner.

Som vel at mærke skal deles mellem producenten og YouTube.

'Dennis' har hittet stort
»Så lille et beløb betyder stort set ikke noget økonomisk«, siger filmens producer, Mynette Louie.

»Men vi fortryder ikke at have været med i eksperimentet. Vi vidste, at det ville være op ad bakke, fordi brugerne på YouTube ikke er vant til at betale for indhold«.

Tidligere har YouTube forsøgt sig med en aftale, hvor producenterne får en del af kanalens reklameindtægter. 4 øre per klik. Sådan en aftale lavede Mads Matthiesen med kanalen i 2009. Med succes. Siden december har 1,5 millioner mennesker set ’Dennis’, som altså har tjent omkring 60.000 kroner.

»Det er ret vildt«, siger Mads Matthiesen.

»Jeg havde troet, at den ville nå omkring 5.000 klik, men efter halvanden uge var den oppe på 1 million«.

Ekspert: Vil publikum finde filmene?
Men langt de færreste film på YouTube får så meget opmærksomhed. Og det kan blive et problem, siger Jesper Strandgaard, som er professor ved Copenhagen Business School:

»YouTube giver filmene et kæmpe udstillingsvindue, men spørgsmålet er, om publikum finder frem til dem. Der er så meget andet spændende på nettet, og måske vil YouTube forblive et sted med sjove videoer«, siger han og fortæller, at han under sit seneste besøg på YouTube så et ukrainsk band spille en coverversion af Katy Perrys ’Hot N Cold’.

Den store konkurrence fra hjemmevideoer har fået filmproducenterne til at beklage sig. En video med ’Nora the Piano Cat’ er set flere end 16 millioner gange, 10 gange mere end Mads Matthiesens prisvindende kortfilm, og de færreste filmproducenter kan skrabe klik nok sammen til at skabe sig en indtægt.

Derfor forsøger YouTube sig altså nu med at udleje film. En logisk konsekvens, siger Strandgaard.

»Filmbranchen er på vej igennem den samme udvikling, som musikbranchen har været igennem. Først ser man en udvikling, hvor problemerne med piratkopiering vokser, og så en udvikling, hvor man eksperimenterer med forskellige løsninger. YouTubes initiativ er et af disse eksperimenter«.