OSCAR 2010

Foto: AP

Natten til mandag 8. marts har det amerikanske filmakademi uddelt Oscar-statuetter for 82. gang.

Det amerikanske filmakademis Oscar-site

Joachim Back kigger på papiret.

»Rebecca and Johan. Look at daddy now«, læser han op. Holder en pause. Og fortsætter.

»Thank you to the Academy. Mette, I love you«.

Ikke over 45 sekunder
Joachim Back sidder på sit hotelværelse på Hotel Four Sesaons i Hollywood. I boksershorts og med skjorte på. Han er i gang med at øve sin oscartale.

Det har han været de sidste par timer, for hvis det nu skulle blive ham, der vinder oscarstatuetten i ’bedste kortfilm’-kategorien, vil han gøre det ordentligt. Det har han også fået at vide, han skal, af Oscarakademiet. Ingen prismodtagere må snakke mere end 45 sekunder. Og så skal talen være sjov.

Oscarvinderen

Kortfilmen ’The New Tenants’ er reklamefilmmanden Joachim Backs første spillefilm.

Optaget over fem dage på Chelsea Hotel i New York og handler om, hvordan vi ignorerer døden.

Joachim Back bor på sjette år i New York med sin hustru, Mette Ambro, og deres to børn.

»Memorable«, kalder de det.

Joachim Back er nervøs. Det er søndag 7. marts i år, og der er kun et par timer, til at oscarshowet starter i Kodak Theatre i Hollywood. Men nu kan han i det mindste talen udenad. Så hvis han vinder, kan han være cool. Takke de rigtige folk. Det tror han i hvert fald.

Et par timer senere sker det. Joachim Back vinder sin Oscar sammen med producer Tivi Magnusson for kortfilmen ’The New Tenants’.

LÆS OGSÅDansk-produceret kortfilm vandt

Filmen er den første, den 38-årige reklamefilmsinstruktør har instrueret, og det var lige før, den aldrig blev til noget. Det har været en kamp op ad bakke helt fra starten.

»Det har simpelthen været så hårdt at lave den her film, at jeg var ved at give op«, siger Joachim Back over telefonen fra New York, hvor han bor med sin familie.

»Der har været så mange problemer med den. Men når jeg endelig falder for noget, så gør jeg alt for, at det kan lade sig gøre. Og det kunne det jo også heldigvis«.

’To lys på et bord’ som tema
I starten gik det ellers godt. Joachim Back fik tilsendt Anders Thomas Jensens manuskript til ’The New Tenants’ i 2006.

Han sad i sit hjem i Brooklyn foran computeren, ved skrivebordet, med Brooklyn Heights-promenaden og New Yorks skyline foran sig. Og mens han sad og kiggede på manuskriptet med Otto Brandenburg og ’To lys på et bord’ i højtalerne, gik det op for ham. At denne her film ville han lave. Sådan virkelig gerne lave.

Det var jo egentlig et ret banalt manuskript. Om en pusher, et homoseksuelt par, en ældre dame og et ægtepar. Og nogle mord. Men det skulle have stemningen fra ’To lys på et bord’ i sig. Som et modstykke til den simple handling.

Joachim  Back. Foto: AP Hvad sker der med dem, der kigger hinanden i øjnene, de to, der finder hinanden, når årene er gået? Det var det, han ville fortælle.

Så Joachim Back skaffede de 130.000 dollar, som filmen kostede at lave, fra Park Pictures, der repræsenterede ham som reklamefilmsinstruktør i USA. Og da der var én dag, til optagelserne skulle begynde, da skuespillerne var fundet, da locationen var klar, og alt bare var, som det skulle være, fik han et telefonopkald.

Det var produceren fra Park Pictures.

»Vi kan ikke give de penge, vi har lovet«, sagde han.

»Faktisk kan vi ikke give dig nogen overhovedet«.

Først troede Joachim Back, han løj.

»Vi stod jo med alting klar. Vi havde allerede holdt læsninger med skuespillerne og fundet location. Vi skulle jo begynde at optage næste dag«, siger han.

Det endte med, at Joachim Back fik forhandlet sig frem til, at Park Pictures alligevel skød 50.000 dollar i projektet. Hvis Joachim kunne skaffe resten inden for 24 timer, vel at mærke. Hvis det ikke lykkedes, ville de trække støtten helt.

Så Joachim ringede til sine venner og forretningsforbindelser. Fik skrabet 30.000 dollar sammen på et par timer og hev selv 40.000 ud af privatopsparingen.

For sent at indstille til Oscar
Så gik de i gang med at filme. Og det gik godt. Lige indtil Joachim og hans kone, Mette Ambro, der er producer af filmen, sagde, at de ville sende den ind til oscarshowet.

Det kunne der ikke blive tale om, mente hverken det danske filmselskab M&M eller Park Pictures.

»De syntes, at vi skulle vente et år. Lade den spille på nogle festivaler og skabe noget hype omkring den. De sagde også, at det alligevel var for sent at indstille film. Men jeg ville have den med i år. Den ville være outdated om et år, for den handler jo om, hvordan verden ser ud lige nu. Til sidst gav de efter. Hvis vi bare selv stod for alt arbejdet og alle udgifterne, var det o.k.«, siger Joachim Back.

LÆS OGSÅDansk Oscarvinder kender ingen middelvej

På det tidspunkt var der omtrent en uge til Oscarakademiets deadline. Og for at en film overhovedet må indstilles til en Oscar, skal den have haft biografpremiere og have spillet i mindst tre dage i en certificeret biograf i Los Angeles.

Så Mette Ambro skyndte sig på et fly til Los Angeles, fik filmen sat op i biografen The Landmark i Los Angeles. Og så kom publikum ellers ... overhovedet ikke. Ingen kom for at se filmen. Det maksimale antal gæster til en visning var fem.

Men da de tre dages visninger var overstået, satte Mette Ambro sig i bilen med en 35-mm kopi af filmen og kørte af sted til Oscarakademiet. Hun afleverede filmen en time før endelig deadline.

Omkring fem måneder senere sidder Joachim Back og Mette Ambro endelig i Kodak Theatre i Hollywood. Oscarnominerede.

Glemte hele talen
Men pludselig er Joachim ikke så sikker på, at han kan huske takketalen, som han øvede på hotelværelset få timer tidligere, hvis han vinder.

»Jeg kan slet ikke koncentrere mig under showet«, siger han.

»Jeg føler mig bare helt lamslået og har svært ved at trække vejret. Det føles, ligesom da jeg skulle giftes og skulle holde min bryllupstale – men der kunne jeg vælge at holde den tidligere, så jeg kunne få det overstået. Her kan jeg bare sidde og vente og se, om det bliver mig, der skal op på scenen«.

Og så lige efter fjerde reklameblok, midt i syvende akt, er kategorien der.

»Så siger de: »And the winner is ... ’The New Tenants’«. Og jeg sidder bare der ... det er simpelthen løgn, tænker jeg. Jeg havde det, som om jeg så mig selv udefra. Det er bare min krop, der går op mod scenen. Jeg kan ikke høre noget og ved ikke, hvor jeg skal gå hen. Og da jeg så endelig når derop, begynder jeg bare at tale. Og jeg bruger ikke et ord fra den tale, jeg har øvet mig på hele dagen«.

LÆS OGSÅDansk Oscarmodtager: Min krop gik ned på scenen

»Jeg er virkelig rørt, og jeg skal tage mig gevaldig sammen for ikke at bryde sammen. Det har jo simpelthen været så hårdt at lave den film«.

Man skal gøre, hvad man vil
Efter at Joachim Back har modtaget statuetten, er der landet en ordentlig bunke nye manuskripter i hans computers indbakke.

Men han har stadig endnu ingen planer for fremtiden.

»Jeg vil gerne i gang med at lave en længere film. Men det er virkelig også en hård proces. Måske kan det give mig lidt mere ro og selvtillid at have en oscarstatuette i bagagen. For det bliver man nødt til at have, når man vil lave film. Der er simpelthen så mange, der har en holdning og vil bestemme, og det allervigtigste at huske er, at det må de ikke! Hvis jeg havde givet folk lov til det med ’The New Tenants’, var den aldrig blevet til noget«.

»Man skal fandeme bare gøre, hvad man vil. Også selvom folk siger, at det ikke går. Det gjorde det jo for mig alligevel«.