Annonce
Film 16. maj. 2010 KL. 17.41

Armadillo-instruktør: Vi skal tale mere om krigen

Folks krigsopfattelse trænger til et virkelighedstjek, siger Janus Metz i Cannes.

Annonce

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Seneste uge

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
AF Christina Zemanova, Cannes

Cannes 2011


Cannes Filmstival nr. 64. finder sted 11.-21. maj 2011. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om 'Den Gyldne Palme'.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

Trods den søvnige søndag formiddag var biografen fyldt, da den danske dokumentarfilm ’Armadillo’ i dag havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes.

Instruktør Janus Metz bød velkommen fra scenen sammen med filmfotograf Lars Skree.

De to har fulgt de en gruppe danske kampsoldater tæt under seks måneders udstationering i Armadillo-lejren i Helmand-provinsen.

Fra livet i lejren med planlægning, træning, telefonsamtaler med forældre, krigscomputerspil og internetporno til patruljer i et minerede områder, samtaler med den opgivende lokalbefolkning og under konstante trusler fra de væbnede talebanere.

Slår ihjel i det godes navn
Instruktørens mål med dokumentarfilmen er at få en debat, fortæller han efterfølgende til politiken.dk.

»Jeg håber, at vi kan diskutere de menneskelige og nationale konsekvenser af at være et land i krig. Hvad betyder det, at vi har en gruppe mennesker i samfundet, der er veteraner? Hvad betyder det for vores medmenneskelige relationer, at vi slår andre mennesker ihjel i det godes navn? Jeg vil gerne give danskerne et virkelighedstjek«, siger den skjorteklædte instruktør.

Filmen deltager i festivalens konkurrence 'La Semaine de la Critique'.

LÆS ARTIKELFilm afslører brutale danske soldater

Soldaterne bliver portrætteret som mennesker under pres. De kommer ud for nogle ekstreme ting, og de bearbejder det, som de gør. Hvis der er nogen, der tager anstød af dette, skal man nok overveje, hvilket billede, man har af krig

Janus Metz

Filmen, der blev modtaget med et langt bifald og et enkelt, højlydt 'Bravo!' fra det internationale publikum, følger med fra afskedsmiddagen med forældrene og de sidste kys i lufthavnen til samtalerne i Armadillolejren, der kredser om at komme i kamp, rigtig kamp, og skyde nogle talebanere.

Som en af soldaterne siger på en patrulje, mens han keder sig:

»All dressed up and no one to blow«.

Likvidering og ministersamråd
Allerede inden premieren har især en scene skabt debat.

Soldaterne kaster en håndgranat ned i en grøft med talebanere, og straks efter løber de hen og beskyder dem.

Bagefter bruger en soldat ordet ’likvidering’ om kampen. Det har fået Frank Aaen til at kalde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) i samråd om filmen.

LÆS ARTIKELMinister kaldt i samråd om dansk krigsfilm

Men selv om soldaterne bliver fremstillet uden filter og deres kommentarer kan virke grove - f.eks. da de fisker de døde talebanere op af grøften og en af dem siger: »Hvis man har slagtet dyr, er dette her ikke noget problem« - mener instruktør Janus Metz ikke, at soldaterne fremstår usympatiske.

»Jeg synes, de bliver portrætteret som mennesker under pres. De kommer ud for nogle ekstreme ting, og de bearbejder det, som de gør. Hvis der er nogen, der tager anstød af dette, skal man nok overveje, hvilket billede, man har af krig. Hvis man f.eks. tror, at de sidder og lytter til klassisk musik inde i lejren, skal man tro om«, siger han.

Soldaterne er bekymrede
Soldaterne har set filmen og reageret vidt forskelligt.

»Nogle synes, at det er en god film, der viser krigens virkelighed. Nogle er meget bekymrede for, hvad den kommer til at betyde for dem personligt og for samfundsdebatten«.

Indtil videre er Janus Metz meget tilfreds med de internationale reaktioner, han har fået på filmen.

»Nogle ser det som en rystende dokumentar, der går tættere på end noget andet, der er lavet om krig siden Vietnam«, siger han.

Den danske forfatter Carsten Jensen kaldte filmen for ’et jordskælv’ og mente, at filmen ville ændre danskernes selvopfattelse.

LÆS ARTIKELCarsten Jensen: ’Armadillo’ er et jordskælv

Til det siger Janus Metz:

»Hvis et jordskælv betød, at man kunne skabe et jordskælv i debatten, vil jeg være glad. Vi trænger til at ryste posen omkring opfattelsen af krigen«.

Holdet  bag dokumentarfilmen 'Armadillo' bliver præsenteret af instruktør Janus Metz (tv) på scenen i Cannes.

Cannes Filmfestival gennem 64 år

Foto: PR FOTO
Foto: PR FOTO

Danmark har to film med i hovedkonkurrencen om Den Gyldne Palme i år: Lars von Triers 'Melancholia' og Nicolas Winding Refns amerikansk producerede 'Drive'.

Derudover vises også danske Frederikke Aspöcks film 'Labrador' som special screening i hovedprogrammet.

Alle tre film har verdenspremiere, når de vises i Cannes.

Juryens præsident er i år den amerikanske skuespiller, producent og instruktør Robert de Niro, der blandt andre får selskab af stjerner som Jude Law og Uma Thurman.

Fire gange har danske instruktører hentet Den Gyldne Palme med hjem fra Cannes.

I 2000 vandt Lars Von Trier for filmen 'Dancer in the Dark'
I 1992 vandt Bille August for 'Den gode vilje' og i 1988 vandt han for 'Pelle Erobreren'
I 1946 vandt Bodil Ipsen og Lau Lauritzen Junior for 'De røde enge'

Der er kun fem instruktører i alt, hvoraf Bille August er den ene, der nogensinde har vundet prisen to gange.

I 1998 vandt Thomas Vinterberg Grand Prix-prisen for sin film 'Festen'.

Hovedprisen på filmfestivalen er Den Gyldne Palme, på fransk 'Palme d'Or'. Det er en international filmpris, der uddeles hvert år i Cannes til den bedste film. Det hænder dog, at juryen vælger at give prisen til flere film samtidig.

Indtil 1955 og igen mellem 1964-1974 hed prisen Grand Prix. Dette navn bruges nu til den næstfineste pris på filmfestivalen.

Derudover uddeles der blandt andet priser til bedste instruktør, bedste mandlige og kvindelige skuespiller og bedste debutfilm.

Foto: JONATHAN SHORT/AP
Foto: JONATHAN SHORT/AP

Filmfestivalen i Cannes er verdens mest prestigefyldte af slagsen.

Den blev holdt første gang i 1946 og er siden blevet afholdt hvert år i maj, bortset fra i 1968 hvor festivalen blev aflyst på grund af massive demonstrationer og strejker i Frankrig.

Juryen skifter fra år til år og består af en udvalgt gruppe filmfolk som skuespillere, instruktører og lignende fra forskellige lande.

Festivalen får hvert år massiv medieomtale og tiltrækker derfor mange filmstjerner, ligesom begivenheden er et populært sted for filmproducenter, der vil lancere og sælge deres film til de mange fremmødte distributionsselskaber fra hele verden.

Cannes ligger i den sydlige del af Frankrig ved den franske Riviera. Byen har cirka 70.000 indbyggere, men huser langt flere om sommeren, hvor tusindvis af mennesker strømmer til feriebyen på den franske middelhavskyst.

Vindere af Den Gyldne Palme gennem tiden

Mellem 1964-1974 hed hovedprisen Grand Prix i stedet for Den Gyldne Palme

1955: Marty af Delbert Mann

1956: The silent World af Jean-Yves Cousteau and Louis Malle

1957: Friendly persuasion af William Weyler

1958: The Cranes are flying af Mikhaïl Kalatozov

1959: Black Orpheus af Marcel Camus

1960: La Dolce vita af Federico Fellini

1961: Viridiana af Luis Bunuel / The long absence af Henri Colpi

1962: The Promise af Anselmo Duarte

1963: The Leopard af Luschino Visconti

1964: The Umbrellas of Cherbourg af Jacques Demy

1965: The Knack... and how to get it af Richard Lester

1966: Alfie af Lewis Gilbert

1967: Happy Gypsies af Aleksandar Petrovic / Accident af Joseph Losey

1968: Festivalen fandt ikke sted

1969: Adalen 31 af Bo Widerberg

1970: Investigation of a citizen above suspicion af Elio Petri

1971: Johnny got his gun af Dalton Trumbo / Taking off directed af Milos Forman

1972: Solaris af Andrei Tarkovski

1973: The mother and the whore af Jean Eustache

1974: A thousand and one nights af Pier Paolo Pasolini

1975: Chronicle of the burning years af Mohammed Lakhdar-Hamina

1976: Taxi driver af Martin Scorsese

1977: Padre, padrone af Vittorio et Paolo Taviani

1978: The tree of wooden clogs af Ermanno Olmi

1979: Apocalypse now af Francis ford Coppola / Le tambour af Volker Schlondorff

1980: All that jazz af Bob Fosse / Kagemusha af Kurusawa Akira

1981: Man of iron af Andrezj Wajda

1982: Missing af Costa Gavras / Yol af Yilmaz Guney

1983: Ballad of Narayama af Inamura Shohei

1984: Paris Texas af Wim Wenders

1985: When Father was away on Business af Emir Kusturica

1986: The mission af Roland Joffe.

1987: Under the sun of Satan af Maurice Pialat

1988: Pelle the conqueror af Bille August

1989: Sex, lies and videotape af Steven Soderbergh

1990: Wild at heart af David Lynch

1991: Barton Fink af Ethan et Joël Coen

1992: The best intentions af Bille August

1993: Farewell my concubine af Kaige Chen / The piano af Jane Campion

1994: Pulp Fiction af Quentin Tarantino

1995: Underground af Emir Kusturica

1996: Secrets and lies af Mike Leigh

1997: The Eel af Inamura Shohei / Taste of Cherry af Abbas Kiarostami

1998: Eternity and a day af Theo Angelopoulos

1999: Rosetta af Jean-Pierre et Luc Dardenne

2000: Dancer in the dark af Lars Von Trier

2001: The son’s room af Nanni Moretti

2002: The pianist af Roman Polanski

2003: Elephant af Gus Van Sant

2004: Fahrenheit 9/11 af Mickael Moore

2005: The child af Jean-Pierre et Luc Dardenne

2006: The wind that shakes the barley af Ken Loach

2007: 4 months, 3 weeks and 2 days af Christian Mungiu

2008: The Class af Laurent Cantet

2009: The White Ribbon af Michael Haneke

2010: Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives af Apichatpong Weerasethakul

Se også

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

Annoncer
Erhverv
23. feb. KL. 03.00
God. En ud af fire danskere mener, at de er overkvalificerede til deres arbejde. (Arkivfoto) - Foto: FINN FRANDSEN

Hver fjerde føler sig for god til jobbet

»Jeg føler mig overkvalificeret«. Sådan siger mange danskere om deres job.

Golf
23. feb. KL. 06.44
Videre. Anders Hansen er klar til et møde med Rory McIlroy. - Foto: KAMRAN JEBREILI/AP

Anders Hansen er klar til Wozniackis kæreste ved VM

Golfspilleren er videre til anden runde ved WGC Accenture Match Play Championship.

Biografen
22. feb. KL. 21.41
Ukuelig. Margaret Thatcher brød frem i en mandeverden og måtte tåle spot og spe i underhuset - for sit køn og sin skingre stemme. Da hun gik efter lederposten i det konservative parti, fik hun stemmetræning og ny frisure for at virke som en leder. - Foto: Scanbox

Følsomme Streep bagatelliserer Thatchers benhårde politik

'Jernladyen' reducerer med stor dygtighed de politiske konsekvenser til tidskolorit.

Sport Seneste nyt

IBYEN Seneste nyt

Tjek Seneste nyt