Måske er det vinterens jerntæppe af kulde, der straks fjerner enhver illusion om glade dage og kulørte cocktails fra Berlin?

Eller er det kanske snarere en helt menneskelig ligning, hvori film og biografsale rimer mere på eventyr, romancer og virkelighedsflugt end på 10 dages påmindelser på det helt store lærred om, at tingenes tilstand dårligt kunne være værre her på vor kriseramte klode?

LÆS OGSÅBerlin 2012: Her er årets jury

Uanset hvad forklaringen er, gentager det scenarie, som for arrangørerne må minde om en kold gyser, sig år for år.

Vi tilrejsende journalister fra den ganske verden skælder og smælder på den stakkels Berlinale, så dens præmier i skikkelse af bjørne af guld og sølv, må ryste af skræk i deres aflåste skabe.

Den værste festival nogensinde
Sidste år var bestemt ingen undtagelse, men tvært imod »den værste festival nogensinde i Berlin« at dømme efter det internationale grædekor fra medierne.

Hvis den påstand, som undertegnede selv var med til at bære frem, virkelig skulle være sand, skulle de berlinere, der endnu engang købte billetter til deres festival i et antal, så den slog alle rekorder, være de rene masochister.

Og film, som Win Wenders dokumentar i 3D, ’Pina’ og den iranske bjørnevinder ’Nader og Simin - en separation’, der begge ved deres premierer her i Danmark blev rost til skyerne, være det argeste møg.

LÆS ANMELDELSETysk dansefilm fortjener 3D-visning

Det arabiske forår
Sådan er det selvfølgelig ingenlunde.

Når der ind i mellem vokser noget, der minder om modvilje op blandt de tusindvis af akkrediterede journalister på de tæt pakkede stolerækker i de berlinske biografer, er den mest sandsynlige forklaring, at der er så overvældende meget forholden sig til virkeligheden på Berlinalen.

Således også i år, hvor fokus på festival nummer 62 i den tyske hovedstad, er lagt på den internationale virkning af ’det arabiske forår’. Som begyndte at gå grassat just under sidste års forfrosne arrangement.

Historiske film i hovedkonkurrence
Der er film, som direkte tager udgangspunkt i optøjerne og kampen for demokrati, dog ikke i hovedkonkurrencen. Her er det historiske film, der fylder mest op, måske som en mulig fra de nutidige problemer med finanskrise, klimakrise, terrorisme og de andre fænomener?

Og dog. Selv om udgangspunktet er royalt som i Nikolaj Arcels enlige danske bidrag, ’En kongelig affære’ og denne torsdags franske åbningsfilm ’Les adieux à la Reine’, kan budskabet jo godt være både nutidigt og revolutionært.

I hvert fald i følge Berlinalens direktør, Dieter Kosslick, der aldrig er bange for at bekende (politisk) kulør på vegne af sit arrangement:

»Det er en tendens i år, at mange film bliver fortalt fra de berørtes perspektiv«, sagde han i søndags til avisen Berliner Morgenpost. Og fortsatte på vegne af dagens åbningsfilm, der ser på optakten til den franske revolution:

»Jeg tror ikke, at verden så meget anderledes ud for Mubarak eller de andre despoter i Mellemøsten før deres fald. Det var måske bare ikke helt så sexet« - som den franske film, forstås.

Fornemt selskab
Trods rosen fra den karismatiske og magtfulde berliner-boss er det dog næppe i Frankrig, man skal finde vinderen af Guldbjørnen næste lørdag.

Eller i Danmark, selv om Nikolaj Arcel, der slog igennem med 'Kongekabale' i 2004, har fornemt selskab på sin 'En kongelig affære'.

LÆS ARTIKELBerlin 2012: Her er årets danske bidrag

Således er manuskriptet skrevet af Lars von Trier og hovedrollen som livlægen Struensee varetages af Mads Mikkelsen, mens unge svenske Alicia Vikander spiller dronning Caroline Mathilde og Trine Dyrholm har partiet som den beregnende dronningemoder.

Har man lidt kendskab til den politiske linje på arrangementet, er det en god idé at søge blandt Brillante Mendoza’s ’Captured’ om udlændinge, der bliver kidnappet af en muslimsk terrorgruppe i Filippinerne, Benedek Fliegaufs ungarnske epos om mordet på en romafamilie, ’Just the Wind’ eller Kim Nguyens canadiske ’Rebelle’ om den gravide børnesoldat, Komona, på 14 år.

Se, det er den slags problemer, Berlinalen elsker.

Angelina Jolies debut som instruktør
Til at drysse lidt glamour over festivalen har man vanen tro sendt bud til Hollywood, hvorfra Steven Soderberghs thriller ’Haywire’ og Stephen Daldrys ’Extremely Loud Incredibly Close’ er inviteret til en visning i hovedkonkurrencen.

Som de dog naturligvis ikke er værdige til at deltage i.

I en af de talrige andre kategorier, Berlinale Special, kan man se Angelina Jolies debut som instruktør i den bosniske ’In The Land of Blood and Honey’ om borgerkrigen på Balkan.

Så fik vi alvoren tilbage. Ligesom kulden, der har bidt sig grundigt fast i Berlin i disse dage....igen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken