Annonce
Annonce

Sektioner

Medier

Aktuelle temaer

Satire

Genveje

Services

Andre websites

Kontakt

Fokus Cannes 2013

Annonce
Film 22. maj. 2012 KL. 08.50

Kim Skotte: Filmjournalister i Cannes er stokkonservative

I Cannes' kaos af aftaler og logistik hæger alle mand om de basale rutiner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
AF Kim Skotte, filmredaktør, Cannes

Cannes 2013


Cannes Film Festival nr. 66. finder sted 15.-26. maj 2013. 20 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)

»Og alt det pis på grund af en iransk film skudt i Japan!«, kommer det syrligt fra en amerikansk filmjournalist, da vi efter en halv time i kø skuttende os under et tag af paraplyer omsider bliver lukket ind til den iranske instruktør Abbas Kiarostamis japanske film, ’Like Someone in Love’.

Silende regn er en af de slags ting, der irriterer filmjournalister. Sol hører sig til i Cannes.

Arbejdslivet på en filmfestival lægger op til en ekstrem konservatisme. Filmene er uforudsigelige, mange vigtige aftaler er flydende, og man skal konstant komme med lynhurtige vurderinger af svære film.

Derfor bliver det vigtigt, at alt andet går efter en snor.

Så ortodoks som en kvæker i kirken sætter man sig nøjagtig samme sted i biografen omgivet af de samme mennesker og læsende de samme filmmagasiner.

Man finder toilettet med den korteste kø og restauranterne med de mest fleksible åbningstider. Om morgenen står jeg op på nøjagtig samme tid og foretager mine ritualer i rask rækkefølge.

Efter formiddagsfilmen sidder jeg på mit lille hotelværelse og skriver. Det betyder, at det søde ægtepar, som pludrer på arabisk, mens de gør rent, er et fast indslag i dagligdagen. De reder min hotelseng, og lige nu løfter jeg fødderne, så de kan støvsuge under mig, mens jeg skriver videre.

Med mine øjne i nakken kan jeg se, at de kaster undrende blikke på rugbrødet, jeg denne gang har slæbt med hjemmefra for ikke at kløjes i de sædvanlige tre kilometer baguettes, som to ugers morgenmad og frokost let løber op i.

Efterbrænder
Jeg var ikke glad for at skulle give Michael Hanekes ’Amour’ karakter til de danske filmanmelderes barometer lige efter filmen. Den kunne meget vel have en langsom efterbrænder.

Især Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Rivas spil som det gamle ægtepar i Hanekes uafviseligt vigtige drama om gamle menneskers sidste tid vokser sig roligt endnu større.

Så for en gangs skyld har jeg besluttet mig for at ombestemme mig og her dagen efter bede om at få hævet karakteren fra 3 til 4 ud af 4.

LÆS ARTIKELKim Skotte: Haneke skildrer parforholdets død - skridt for skridt

Gamle instruktører og purunge piger
Det vil ikke gentage sig med dagens film. Kiarostami, som vandt en delt guldpalme i 1997 med ’Smagen af kirsebær’, blev eurolækker med Toscanafilmen ’Copie Conforme’ i 2010.

Aldrende filminstruktører er berygtede for at elske ’troværdige’ film om unge piger, der falder for gamle mænd

Nu er han taget til Japan for at lave en globalmondæn film om et kærlighedsforhold mellem en gammel mand og en purung pige. Uha. Aldrende filminstruktører er berygtede for at elske ’troværdige’ film om unge piger, der falder for gamle mænd.

»Lolita, mit livs lys, mine lænders ild«. Er det stemningen fra Nabokovs ’Lolita’, Kiarostami vil lufte?

Men ’Like Someone In Love’ bliver ikke lummer i Tokyo.

Filmen er en velvoksen bagatel med gode små tvist i historien om en gammel mand, der bestiller en ung callgirl, men får et problematisk ’barnebarn’ på halsen i stedet.

Engang lod Kiarostami sine hovedpersoner skrumple rundt i biler i Iran. Nu sidder de bag rattet i støddæmpede, lydløse biler, og billederne er som komponeret med vaterpas.

2 x Sangsoo
Det kan kun være, fordi de i Cannes syntes, det var sjovt at have både Im Sangsoo og Hong Sangsoo med i konkurrencen, at sidstnævntes ’In Another Country’ er med.

En frustreret filmstuderende keder sig på landet og skriver en historie om en fransk kvinde i Korea. Hun viser sig at være tre kvinder, der alle bliver spillet af Isabelle Huppert.

Hun flirter med en filminstruktør og en livredder i en film, der har sine små fnisende, finurlige scener og typisk for Hong masser af smøger. Men i modsætning til Kiarostamis film er denne bagatel ikke velvoksen.

Selvsmagende filmteater
Den 89-årige franske instruktør Alain Resnais har kastet sig over dramatikeren Jean Anouilhs ’Eurydice’.

Det er blevet et nydeligt stykke filmet teater med en række af fransk film og teaters største navne, hvor de unge hovedroller spilles af gamle veteraner. Men som så meget andet filmteater forbliver det mere teater end film, og projektet har en grundlæggende selvsmagende karakter.

Fine præstationer af bl.a. Matthieu Amalric, mens den rødhårede Sabine Azéma som Eurydike decideret går mig på nerverne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken