Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Soldater kæmper i underbukser i amerikansk 'Armadillo'

Rå scener præger prisbelønnet Afghanistandokumentar, der ligner 'Armadillo'.

Gem til liste

Fakta

To film om krigen

'Restrepo', instrueret og filmet af: Tim Hetherington og Sebastian Junger.
Plot: En deling, en dal, et år.
Optagelse: Under 10 månedlange ophold hos en deling amerikanske soldater på Restrepo Outpost i Korengal-dalen fra maj 2007 til juli 2008.
Premiere: 2. juli 2010 i USA.
Priser: Juryens specialpris ved Sundancefestivalen 2010.

'Armadillo', instrueret af: Janus Metz Pedersen.
Filmet af: Lars Skree.
Optagelse: Under fire ophold hos en deling danske soldater på Armadillo Outpost i Helmand-provinsen fra februar til august 2009.
Premiere: 27. maj 2010 i Danmark.
Priser: Semaine de la Critique-prisen på Cannes.

De er bange. De er rå. De er kry. De er liderlige. De vil have hævn. De er kammerater.

Det er alle menneskets urfølelser, der bliver udstillet, når soldater i krig i døgndrift har et kamera helt oppe i ansigtets sved.

På den måde tegner den amerikanske Sundancevindende dokumentarfilm ’Restrepo’ nøjagtig det samme billede af krigen i Afghanistan som den danske Cannesvinder ’Armadillo’.

LÆS ARTIKELArmadillo vinder pris i Cannes

Begge film har taget navn efter lejre i Afghanistan, der er opkaldt efter henholdsvis en falden soldat og en falden soldats maskot. Parallellen synes at blive komplet med de lidt komiske scener, da de amerikanske soldater i bjergene og de danske soldater i lavlandet er kommet i problemer med en død ko og en vred afghansk bonde.

Tabu i Danmark
Men da Politiken sætter de to instruktører – filmmanden Janus Metz og pressefotografen Tim Hetherington – stævne på en café i New York, falder snakken meget hurtigt på de forskellige virkeligheder, de har arbejdet fra og til.

Janus Metz hæfter sig blandt andet ved, at ’Restrepo’ uden blusel viser døde civile og døde soldater samt lader soldaterne tale om, at »man har slået x antal civile ihjel, fordi man skulle slå nogle andre ihjel. Og det er selvfølgelig ærgerligt, men sådan var det«.

»Lige præcis de ting var noget, vi havde det svært med. Nu var vi ikke i en konkret situation, hvor det skete lige for øjnene af os. Men stemningen i den danske lejr var virkelig, at den slags filmede man altså ikke. Det var ikke sådan det fede at snakke om, og det synes jeg er meget tankevækkende. Det er jo sådan et uskyldskompleks. Den uskyldsrenhed, som vi i Danmark i hvert fald indtil for nylig har været indspundet i, den faldt jo herovre under Vietnamkrigen. Der er ikke nogen herovre, der vil kunne sige, at krig ikke går ud over de forkerte. At krig ikke er grimt. Eller at det er uskyldigt. I Danmark har de ting nok i langt højere grad været tabu, end de er i USA«, siger Metz.

Menneskeliggør soldaterne
For ham at se er den danske offentlighed kun så småt ved at erkende, at vi er en nation i krig. Og at der er en bagside af »ulvekoblet, kammeratskabet og soldaternes liv i deres egen boble«, hvor den almindelige befolkning i Danmark ellers har set krigen legitimeret i opfattelsen af, at »vi er der for at hjælpe afghanerne.

Soldater er for mig at se nærmest Amerikas sjæl. De er symboler mere end virkelighed, og det er det, vi udfordrer

Tim Hetherington

Vi er der for at redde verden og hjælpe andre, mens amerikanerne kæmper for sig selv og deres egen sikkerhed«.

Tim Hetherington – der er brite, men som bor og arbejder i USA og også har en amerikansk makker på sin film – siger, at amerikanere på en helt anden måde har bygget soldaterne og krigen ind i deres virkelighed.

»Det amerikanske publikum ved godt, at vi er i krig. De er bare ikke så vant til at se, hvad det er for en slags krig, vi udkæmper. Det er det, der chokerer ved min film. Og det skyldes i høj grad også, at amerikanske soldater tit bliver brugt som symboler. De er nærmest umenneskeliggjort som symboler for patriotisme eller fra venstrefløjens side som den fattige knægt, der bruger militæret som en mulighed for at forbedre sin økonomi. Så vi forsøger at gøre soldaterne til mennesker igen. At genskabe forbindelsen mellem soldaternes virkelighed og den amerikanske krigsmaskine. Vi er så vant til de her todimensionelle symboler på patriotisme koblet med Apache-helikoptere og hangarskibe. Vores film siger: Nej, nej, nej, det er det her, der er krigsmaskinen«, siger Hetherington.

Uskyld i den danske debat
Han giver Metz ret i, at det gør en stor forskel, at amerikanerne allerede flere gange i den nyere historie er blevet konfronteret med, hvor forfærdelige ting nationens unge mænd kan sige og gøre, når de er i krig.

Vietnam og Abu Ghraib er bare de grelleste eksempler. Og sådan er man ifølge den danske instruktør ikke vant til at se danske soldater.

»Jeg tror, der har været denne her opfattelse i Danmark af, at danske soldater var bedre end amerikanske soldater. At de i hvert fald ikke udførte de samme uhyrligheder som amerikanerne. At amerikanerne er brutaliseret af flere generationers krigsførelse, og når de rykker ud, så sker det med en regn af kugler, hvor de skyder på alt, hvad der rører sig. Mens danskerne nok har set sig selv som sådan en slags vikingekrigere, der kun skyder, når de bliver beskudt. Og som altid rammer deres mål. Og selvfølgelig kun slår de slemme fyre ihjel. Der er en form for uskyld i den danske debat«, siger Metz.

LÆS ARTIKELArmadillo-instruktør: Vi skal tale mere om krigen

De to film er forskellige, fordi den danske er lavet af filmfolk med stort kamera og en skitse til manuskriptet på forhånd, mens den amerikanske er lavet af journalister, der i højere grad bare har ladet deres lille kamera rulle og så har besluttet sig for selve historien i redigeringsrummet.

I ’Restrepo’ optræder kameraet både i lejrlivet og i skudvekslinger, nærmest som om det selv var en af soldaterne. Mens det i ’Armadillo’ i højere grad fungerer som iagttager og laver velkomponerede billeder.

LÆS OGSÅEkspert frifinder 'Armadillo'

Men det amerikanske og det danske folks forskellige forhold til krig kommer også til udtryk i den måde, filmene er optaget, redigeret og præsenteret på. Og det betyder igen meget for, hvordan de er blevet modtaget.

Til kamp iført klipklapper
Debatten om ’Armadillo’ i Danmark har i høj grad taget udgangspunkt i den situation, hvor de danske soldater skyder et antal Talebansoldater, som i første omgang kun er blevet såret af en håndgranat.

De danske soldaters brug af ordet ’likvidere’ var medvirkende til, at forsvaret gennemførte en intern undersøgelse af, om Genèvekonventionen var overtrådt.

Der er ikke en decideret parallel scene i ’Restrepo’. Men der er blandt andet et par meget rå scener, hvor soldaterne åbent beskriver deres behov for at hævne en død kammerat, og en situation, hvor mindst fem civile afghanere bliver dræbt.

Men det amerikanske militær har især hæftet sig ved de scener, hvor soldaterne bryder protokollen og er filmet i kamp i underbukser og klipklapper.

Jeg tror, der har været denne her opfattelse i Danmark af, at danske soldater var bedre end amerikanske soldater. At de i hvert fald ikke udførte de samme uhyrligheder som amerikanerne.

Janus Metz

Kritik fra højre og venstre
Derudover er holdet bag ’Restrepo’ blevet kritiseret fra både venstre- og højrefløjen.

Venstrefløjen er ifølge Hetherington skuffet over, at de ikke som selverklærede liberale reportere har benyttet lejligheden til at følge den amerikanske dokumentarfilmtradition og lave en aktivistisk dokumentarfilm a la Michael Moore.

»Der er mange, der har følt sig udfordret af filmen, fordi vi ikke følger en bestemt politisk linje. Kulturelt er det sådan, at man i USA gerne vil have aktivistiske dokumentarfilm. Det er simpelthen en nødvendighed for at få filmene ud. Man skaffer penge til filmen ved at få nogen til at synes, det er en god og værdig idé. Men vi er reportere, så mens vi nok har lavet en meget direkte film, så er der ikke noget forsøg på at farve det med vores egen politiske holdning. Og det har forvirret folk«, siger Hetherington.

Ridser i billedet
Han har samtidig oplevet, at højrefløjens generelle skepsis over for ’liberale reportere’ har gjort det så godt som umuligt at få filmen omtalt f.eks. på tv-kanalen Fox News. Ikke at han bliver angrebet for at være uamerikansk.

Men fordi filmen ved at følge soldaterne og deres følelser så tæt i slagmarken laver ridser i billedet af det magtfulde apparat, der er kendt som ’det militærindustrielle kompleks’, er den en udfordring for begge USA’s politiske yderfløje.

»Soldater er for mig at se nærmest Amerikas sjæl. De er symboler mere end virkelighed, og det er det, vi udfordrer. Vi spørger, hvad det er, de symboliserer, og vi gør dem meget menneskelige. Jeg er humanist. Jeg er humanistisk fotograf, for jeg mener, at vi alle tilhører samme menneskehed. Også soldater«, siger han.

Krigen gør ondt
Tim Hetherington er selv langtfra færdig med at drage i krig med sit kamera. Blandt andet fordi han synes, der stadig i USA er »et enormt behov for at holde folk i kontakt med krigen. Det er enormt vigtigt, fordi den har langt større og dybere indflydelse på det politiske system, end amerikanerne overhovedet har fattet. Folk føler sig forbundet med soldaterne og symbolerne og uafhængighedsdagen 4. juli og den slags. Men i hverdagen er der en tendens til, at man skubber krigen fra sig – følelsesmæssigt og intellektuelt – fordi den gør for ondt. Det gør ondt at blive mindet om, at man kæmper som besættelsesmagt, og hvad det har af følger for de unge mænd og det folk, man er der for at hjælpe«, siger han.

Har fået nok af Afghanistan
Janus Metz siger, at han »egentlig har fået nok af Afghanistan«. Men han er heller ikke i tvivl om, at danskerne også stadig har brug for at holde nøje øje med krigen.

»Der er nogle farlige forbindelser på spil her. Hvis man bruger militæret som eneste informationskilde i en krigssituation og regner deres ord for sandheden om krigens forløb, så er der stor fare for, at perspektivet bliver sløret af soldaternes lejrmentalitet. Jeg tror, det har stor betydning på det overordnede politiske niveau, hvordan soldaterne holder sammen som gruppe. I Danmark er vi kun lige begyndt at se det. Men jeg håber, at det ikke vokser til samme niveau og bliver lige så stor en udfordring for Danmark, som det er for USA«.

LÆS OGSÅ'Armadillo'-filmfolk følte sig truet af forsvaret

PolitikenPlus
  • Arvingerne Første sæson af DRs seneste drama succes om familieintriger og splid, når arven efter den rige kunstner Veronika Grønnegaard skal gøres op.

    Pluspris 350 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Inside Llewyn Davis Musikalsk perle skrevet og instrueret af Coen-brødrene

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Gensynet Vinder af et hav af priser. Bl.a. Guldbaggen for årets bedste film i Sverige.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb