Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Tintin var i virkeligheden en dansk opdagelsesrejsende

Danske Palle Huld er forbilledet for Tintin, der i denne uge kommer på film.

Gem til liste

Steven Spielbergs 'Tintins eventyr: Enhjørningens hemmelighed' får dansk premiere på torsdag.

Og faktisk er der en klar forbindelse til Danmark, når vi nu igen skal interessere os for den kække journalist og opdagelsesrejsende, som belgieren Hergé tegnede første gang i avisen Le Vingtième Siècle helt tilbage i 1929.

Hergé skabte nemlig karakteren Tintin på baggrund af danskeren Palle Huld.

Han slog for alvor sit navn fast, da han som 15-årig i 1928 vandt en konkurrence i dagbladet Politiken. Præmien var en rejse jorden rundt med skib, jernbane og bil. Da Palle Huld kom tilbage til København efter 44 dage på farten, blev han hyldet af 20.000 mennesker.

Skuespiller og eventyrer
Jordomrejsen skrev den rødhårede gut om i bogen 'Jorden rundt i 44 dage med Palle'. Bogen blev oversat til 11 sprog, og da Hergé hørte om Hulds fantastiske tur, lagde den grobund for tegneserien om Tintin.

Siden jordomrejsen fortsatte Palle Huld med at tage på eventyr.

Hans mange rejser sikrede ham et medlemskab af Eventyrernes Klub. Huld gjorde sig også som skuespiller og spillede med i mere end 30 film og tv-serier, bl.a. 'Olsen Banden ser rødt', 'Min søsters børn vælter byen' og 'Poeten og Lillemor i forårshumør'.

Han sov stille ind i november sidste år, 98 år gammel. Men i den nye animerede Tintin-film, der er produceret af Peter Jackson ('Ringenes herre'), bliver Palle Huld altså - til dels - vækket til live igen.

LÆS OGSÅTintins danske muse er død

PolitikenPlus
  • Inside Llewyn Davis Musikalsk perle skrevet og instrueret af Coen-brødrene

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Arvingerne Første sæson af DRs seneste drama succes om familieintriger og splid, når arven efter den rige kunstner Veronika Grønnegaard skal gøres op.

    Pluspris 350 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Gensynet Vinder af et hav af priser. Bl.a. Guldbaggen for årets bedste film i Sverige.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb