Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Politikens anmeldere: Her er de film, vi skal se i 2012

Politikens filmanmeldere løfter sløret for hvilke film, man skal glæde sig til næste år.

Gem til liste

Det bliver bestemt ikke kedeligt, filmåret 2012.

Blandt de store - og vidt forskellige - film, der får premiere næste år, nævner vi i flæng 'My week with Marilyn', Peter Jacksons 'Hobitten: En uventet rejse', 'Jernladyen' (med Meryl Streep som Margaret Thatcher), Christopher Nolans 'The Dark Knight Rises' og Clint Eastwoods 'J. Edgar' (ja, den handler om J. Edgar Hoover).

Samt, ikke mindst, de med spænding imødesete hjemlige titler som Nikolaj Arcel Struensee-drama 'En kongelig affære', komedien 'Undskyld Jeg Forstyrrer' og det unge danske instruktørtalent Mads Matthiesens '10 Timer til Paradis'.

Men hvad skal vi også holde øje med i biograferne? Politikens filmanmeldere løfter sløret for hvilke film, de selv glæder sig til at se næste år.

KIM SKOTTE, FILMREDAKTØR
»De kommende måneder tegner virkelig spændende! Martin Scorsese er en filmskaber, der både mestrer det store drama og det historiske fix ned til mindste nørdede detalje. Jeg har en lumsk fornemmelse af, at han i 'Hugo' forener begge ting i en fortælling om en dreng i Paris for længe siden, der samtidig er en film om filmens barndom og om menneskets drøm om at skabe levende automatisk maskineri«.

»Næste år er også Alexander Payne, en af Amerikas mest begavede instruktører, tilbage. Han har taget sig gooood tid siden vinfavoritten 'Sideways' kom i 2004, så mon ikke 'The Descendants' er ventetiden værd?«

»Men mest af alt glæder jeg mig i denne tid som et velvoksent barn til gensynet med Michel Hazanavicius' franske stumfilm 'The Artist'. Jeg så filmen i år i Cannes og var helt betaget af dens kvaliteter. En stum film i sort og hvid og med Jean Dujardin som den tappert smilende stumfilmstjerne. Det er 'Singin' In The Rain' - uden regn og sang, men med smil og klump i hals«, siger Kim Skotte.

'The Artist' har premiere 9. februar. The Descendants' har premiere 16. februar.

Stjerne.  Carey Mulligan spiller hovedpersonens søster i 'Shame'.SOPHIE ENGBERG SONNE, FILMANMELDER
»I spillefilmsdebuten 'Hunger' om IRA-fangen Bobby Sands' sultestrejke viste billedkunstneren Steve McQueen sig som en stærk og kompromisløs filmkunstner, og samarbejdet eller skulle man sige symbiosen med hovedrolleindehaveren Michael Fassbender var forbilledligt. I sin kommende film, 'Shame', har McQueen igen slået sig sammen med Fassbender, som er en af de største skuespilkometer lige nu, i en film om en mand, der er sygeligt afhængig af sex. Hvis nogen kan gøre sådan en historie filmisk interessant, er det makkerparret McQueen og Fassbender, og jeg glæder mig afsindigt«, siger Sophie Engberg Sonne.

'Shame' har premiere 8. marts.

Comeback.  Gary Oldman spiller spionchef i 'Dame, Konge, Es, Spion'.SØREN VINTERBERG, FILMANMELDER
»Både John Le Carrè-filmatiseringen 'Dame, Konge, Es, Spion' og Henning Carlsens version af García Marquez’ ’Erindringen om mine vemodige ludere’ stemmer sindet til forventning. Men på børne- og tegnefilmfronten er der ingen tvivl: Peter Dodd og Gert Fredholms succesrige animationsfilmatisering af ’Orla Frøsnapper’ var et af 2011s danske pletskud – for første gang et filmudtryk, der fuldkommen matcher Ole Lund Kirkegaards skæve streg og fortælleform. I det nye år kommer turen til ’Gummi T’, altså animation af den ’Gummi-Tarzan’, som Søren Kragh-Jacobsen med sin live action-film i 1981 gjorde til folkeeje og kulturministerielt kanoniseret dansk børnekultur«, siger Søren Vinterberg.

'Dame, Konge, Es, Spion' har premiere 9. februar. ’Gummi T’ har premiere 16. maj.

LÆS OGSÅGuide: Her er årets bedste spillefilm

PolitikenPlus
  • Gloria Prisbelønnet chilensk film emd en forrygende Paulina Garcia i hovedrollen.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • The Secret Life of Walter Mitty Ben Stiller spiller hovedrollen som Walter i denne komiske bearbejdelse af James Thurbers novelle.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • American Hustle Stjernespækket og anmelderrost krimidrama. Nomineret til hele 10 Oscars.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • True Detective - sæson 1 Forrygende syret krimiserie om de to politifolk Rust Cohle og Martin Hart

    Pluspris 250 kr. Alm. pris 300 kr. Køb