Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Zentropa indgår forlig med filmmagasin

Peter Aalbæk Jensen har droppet injuriesag efter månedlang strid.

Gem til liste

Direktør Peter Aalbæk Jensen og Zentropa dropper nu den verserende injuriesag mod Filmmagasinet Ekko.

Parterne har indgået forlig i striden, der opstod i kølvandet på en artikel i Ekko, der blev bragt tilbage i januar, oplyser de til Ritzau.

Parterne har desuden aftalt, at de onsdag ikke vil udtale sig yderligere om sagen.

Sagen begyndte, da Zentropa-direktøren Peter Aalbæk Jensen i september stævnede Ekko, fordi han mente, at filmmagasinet beskyldte ham og Zentropa for at have franarret 750 håbefulde unge skuespillere omkring 250.000 kroner i forbindelse med en åben casting.

Begge parter beklager
Artiklen blev bragt i Ekko under overskriften 'Tjente kvart million på åben casting' illustreret af et foto af Peter Aalbæk Jensen.

LÆS OGSÅ Zentropa er parat til at indgå forlig med Ekko

Injuriesagen udløste samtidig en Zentropa-boykot af Ekkos filmanmeldere ved pressevisninger af Zentropas film.

Ekko.  Filmmagasinets chefredaktør Claus Christensen (bill.) og Zentropaboss Peter Aalbæk Jensen er blevet enige om en forligstekst. Foto: Anders Birch (arkiv)

Nu har parterne imidlertid bilagt striden.

I aftalen, som parterne kun har villet sende til Ritzau, beklager Filmmagasinet Ekko, »hvis nogen har kunnet få den opfattelse, at Zentropa har taget pengene fra den åbne casting, som sagen omhandler«.

Og også Peter Aalbæk beklager noget, nemlig »at hans anklager til tider har været skingre i debatten om sagen mod Filmmagsinet Ekko«.

Boykot ophævet
Zentropa indstiller omgående enhver boykot mod Filmmagasinet Ekko, fremgår det af aftalen, ligesom parterne erklærer, at »alle kendte uoverenstemmelser [anses] for bilagt«.

CARSTEN JENSEN Ålen er et hæmningsløst magtmenneske uden selvkritik

PETER AALBÆK JENSEN Carsten Jensen er en hulemand - ligesom mig

Dermed er der sat punktum i den langvarige strid, der har involveret flere aktører og fået andre filmanmeldere til at true med boykot af Zentropa, ligesom Danske Dramatikere og Danske Filminstruktører samt kulturminister Uffe Elbæk (R) har bakket filmmagasinet op.

I den omstridte artikel beskriver Ekko, hvordan 750 skuespillere i 2009 betalte et gebyr på 350 kroner for at deltage i castingen på et filmprojekt 'Klar til optagelse'. Penge som blev indbetalt på instruktøren Manyar I. Parwanis konto, men som siden forsvandt.

LÆS ARTIKEL Den 'hemmelige' hovedperson i Ekko-konflikten udpeger skurken

PolitikenPlus
  • Gloria Prisbelønnet chilensk film emd en forrygende Paulina Garcia i hovedrollen.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • The Secret Life of Walter Mitty Ben Stiller spiller hovedrollen som Walter i denne komiske bearbejdelse af James Thurbers novelle.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • American Hustle Stjernespækket og anmelderrost krimidrama. Nomineret til hele 10 Oscars.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • True Detective - sæson 1 Forrygende syret krimiserie om de to politifolk Rust Cohle og Martin Hart

    Pluspris 250 kr. Alm. pris 300 kr. Køb