Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Mads Brügger laver ny 'eksplosiv' Afrika-film

Manden bag 'Ambasadøren' laver dokumentarfilm med arbejdstitlen 'Operation Celeste'.

Gem til liste

Det er mildt sagt sjældent, at en dansk dokumentarfilm vækker så meget opsigt, som Mads Brüggers 'Ambassadøren' har gjort.

Brügger er blevet anklaget for i filmen at snyde på vægten. Liberias regering har besluttet at retsforfølge Mads Brügger for at købe sig til titlen som liberisk diplomat. Og flere har postuleret, at filmen, der udspiller sig i Den Centralafrikanske Republik, overhovedet ikke kan karakteriseres som en dokumentarfilm.

Det ændrer dog ikke ved, at 'Ambassadøren' har vundet en Robert-statuette for årets lange dokumentarfilm, samt at filmen har været nomineret til to priser på den prestigiøse Sundance Film Festival.

LÆS OGSÅ Positive anmeldere roser stadig 'Ambassadøren' trods beskyldninger om fusk

Og hvad gør man så, hvis man er en ukuelig filminstruktør og journalist på det niveau, Mads Brügger er? Ja, så laver man da selvfølgelig bare endnu en dybdegående og - formentlig - kontroversiel film, der udspiller sig i Afrika.

Dag Hammarskjöld havde lagt sig ud med alle stormagterne, alle var vrede på ham.

Mads Brügger

Mystisk flystyrt i Zambia
Brügger er nemlig i fuld gang med et nyt filmprojekt, der umiddelbart lyder lige så sprængfarligt som forgængeren.

'Operation Celeste' er arbejdstitlen. Der er allerede skudt enkelte scener til dokumentarfilmen, hvori Mads Brügger undersøger den tidligere FN-generalsekretær Dag Hammarskjölds død ved et flystyrt i byen Endola i det daværende Rhodesia i 1961.

Dokumentarfilmen undersøger en påstand om, at Dag Hammarskjöld i virkeligheden blev myrdet af en række stormagter, der arbejdede hemmeligt sammen om at få ham dræbt i det, der angiveligt blev kaldt 'Operation Celeste'.

»Dag Hammarskjöld havde lagt sig ud med alle stormagterne, alle var vrede på ham. Khrusjtjov stod på talerstolen i New York og krævede Hammarskjöld fyret. Han havde gjort sig til talsmand for de nye, uafhængige afrikanske nationer og prøvede at beskytte dem mod neokoloniale interesser. Hammarskjöld stod for et handlekraftigt, muskuløst FN. Det døde med ham«, siger Mads Brügger til politiken.dk.

LÆS OGSÅ Mads Brügger: Nogle har helt misforstået 'Ambassadøren'

Den svenske kilde
Hovedpersonen i 'Operation Celeste' er en ældre, svensk mand ved navn Göran Björkdahl. Han er Sveriges konsul i Burkina Faso, men i sin fritid har han kigget på forholdene omkring Dag Hammarskjölds død i 1961.

Göran Björkdahl har først og fremmest oparbejdet et væld af indicier omkring flystyrtet, blandt andet baseret på udsagn fra vidner i Rhodesia, som i dag hedder Zimbabwe.

Det er et alvorligt emne, så jeg prøver at lave en iskold, matematisk ligning.

Mads Brügger

»Flere officielle undersøgelser af flystyrtet op gennem 60'erne nåede frem til den konklusion, at det var et uheld. Men Göran fik i en ung alder et stykke metal fra flyvraget overdraget. I metalstykket er der nogle mærkelige huller i, som han nu er begyndt at undersøge årsagen til. Han har opsporet og talt med en række aldrende, afrikanske mænd, der overværede, hvad der skete dengang. Og hvis det, han er nået frem til, passer, så giver det et helt andet og foruroligende billede af Hammarskjölds død«, fortæller Mads Brügger.

Den danske instruktør kommer ikke selv til, som tilfældet var det i 'Ambassadøren', at være med foran kameraet i den kommende dokumentarfilm. Til gengæld har han travlt med at grave dybere i arkiver og dokumenter, som kan gøre verden klogere på FN-generalsekretærens endeligt.

»Jeg prøver én gang for alle at komme til bunds i sagen. Det er et alvorligt emne, så jeg prøver at lave en iskold, matematisk ligning. Hvis Dag Hammarskjöld virkelig blev myrdet, er det jo den mest opsigtsvækkende historie, man kan tænke sig«, siger Mads Brügger til politiken.dk.

LÆS OGSÅLiberias konsul: Brüggers film er ussel

Risikerer retsforfølgelse
Han har netop nu engageret en filmfotograf, der følger svenske Göran Björkdahl på dennes færd i Afrika. Brügger selv drager også til Afrika i forbindelse med optagelserne.

»Men jeg skal ikke til hverken Liberia eller Den Centralafrikanske Republik«, konstaterer han tørt.

Det er nok en god idé. For hvis Mads Brügger skulle ombestemme sig og på et tidspunkt tage til Liberia, risikerer han at blive anholdt og retsforfulgt af regeringen i landet.

En ny dokumentarfilm på det afrikanske kontinent barsler han dog under alle omstændigheder med. Når 'Operation Celeste', som altså blot er en arbejdstitel, engang kommer op i biograferne, vil det vise sig, om flere højtstående politikere og andre magtfulde mennesker i Afrika til den tid igen kommer op i det røde felt.

LÆS OGSÅ Liberisk topadvokat anklager Mads Brügger for journalistisk fusk

PolitikenPlus
  • Breaking Bad - Bokssæt - alle sæsoner Alle sæsoner af den prisbelønede serie samlet på 21 dvd'er i én boks

    Pluspris 650 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Adèles Liv Stærkt prisbelønnet drama

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • A Late Quartet En verdenskendt strygekvartet er på vej mod deres 25 års jubilæumssæson, da et af medlemmerne bliver diagnosticeret med de tidlige symptomer på Parkinsons sygdom.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hobbitten 2 Fra den Oscarvindende instruktør Peter Jackson kommer nu ?Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark?, som er den anden film i trilogien baseret på J.R.R. Tolkiens populære mesterværk ?Hobbitten?.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Mad Men - sæson 6 6. sæson af den forrygende og prisbelønnede serie. Nu til en helt ny lav pris!

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 200 kr. Køb