Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

106 års dansk filmhistorie slutter i dag

I dag lukker Skandinaviens sidste filmlaboratorium. Tiden for analog film er forbi.

Gem til liste

De har været der alle sammen.

Poul Reichhardt, Bodil Udsen og Mads Mikkelsen. Ikke i levende live, men som små kopier af sig selv. På et eller andet tidspunkt i deres karriere er de fløjet igennem en af Nordisk Film Shortcuts store fremkaldemaskiner.

Ved hjælp af trisser og spoler er de blevet trukket gennem kemiske bade, som trin for trin har foreviget dem på film og senere på det store lærred

Men fra i dag er det slut. Når de sidste ruller film er kørt igennem den store maskine på Tagensvej i København, bliver den skilt ad og solgt til udlandet.

I stedet skal den store fabrikshal med lange udsugningsrør og betongulv omdannes til Skandinaviens største color grading-biograf, hvor man kan lave digital billedbehandling på film.

106 års dansk filmshistorie slutter
For efter 106 år kan det ikke længere betale sig at fremkalde analoge film, så nu skal Nordisk Film Shortcut udelukkende lave digitale effekter, billedbehandling og kopier.

Dermed lukker det sidste analoge filmlaboratorium i Skandinavien.

»Det har været undervejs i 15 år. I lang tid troede vi nok, at det ville ske tidligere, men vi har været vel vidende om, at når det endelig skete, så ville det gå rigtig stærkt. Og det skete så inden for det sidste år«, siger Nordisk Film Shortcuts direktør, Pia Tellefsen.

Et stykke filmhistorie
Filmlaboratoriet er det næstældste af sin slags i verden og har fremkaldt næsten alle danske film nogensinde. Fra ’Ordet’ til ’Den eneste ene’.

Det hele begyndte tilbage i 1906, da Nordisk Films grundlægger, Ole Olsen, begyndte at fremkalde og kopiere sine egne film i sit køkken på Kronprinsensvej.

Samme år stiftede han Nordisk Films Kompagni, og året efter etablerede han det første danske filmlaboratorium i Frihavnen.

LÆS OGSÅFilminstruktør: Teleselskaber skal støtte dansk film

Fabrikken fremkaldte og kopierede kompagniets spillefilm og distribuerede dem til resten af verden. Da produktionen var på sit højeste, var der omkring 140 ansatte i laboratoriet.

Blandt andet et hold smede, som var med til at bygge den første danske maskine, der kunne fremkalde farvefilm.

Kemsike væsker
Gennem årene har laboratoriet skiftet navn og beliggenhed op til flere gange, men metoderne er stort set forblevet de samme.

Ved hjælp af kemiske bade fremkalder medarbejderne negativer, som derefter bliver klippet til af en negativklipper og projiceret ned på blanke filmruller i en slags kopimaskine, så de kan sendes ud til biograferne. Foto:  Peter Hove Olesen

Før der var noget, der hed digital billedbehandling, var det under disse processer, at instruktøren havde mulighed for at ændre på filmen.

Ved at justere på de kemiske væsker eller sætte et farvet filter ind i kopieringsmaskinen kunne de dygtige folk for eksempel gøre en film lysere eller mere varm i farverne.

Ikke en udvikling man skal kæmpe imod
Men op gennem 1990’erne overtog computerne langsomt disse opgaver. Til at begynde med var det kun billedbehandlingen, der var nemmere at lave på en computer, men da producenterne begyndte at optage på digitale kameraer, var der heller ikke brug for at fremkalde film længere.

Og de sidste år har laboratoriet næsten kun lavet analoge kopier af digitale film, som kan sendes ud til de dele af verden, som endnu ikke har fået digitale biografer.

LÆS OGSÅDigitaliseringen hægter de svage af

Så bliver man jo lidt stolt, når de vinder en Oscar. Det var jo vores barn

Helle Hansen, negativklipper

Derfor kan det heller ikke længere betale sig at drive laboratoriet, forklarer Pia Tellefsen.

»Det er hverken en udvikling, som vi skal eller kan kæmpe imod, for det går jo, som det går. Hvis du er producent af floppydisk, så har du også måttet erkende, at der ikke er så meget efterspørgsel efter det mere«.

Den sidste negativklipper
Manglen på opgaver har betydet, at man gennem de sidste mange år gradvis har skåret ned på produktionen, og i dag er der bare fem ansatte tilbage i laboratoriet. Og af dem er der kun to, som er blevet omskolet til digitale medarbejdere.

Dansk filmhistorie

I dag stopper et af verdens ældste filmlaboratorier, Nordisk Film Shortcut, med at fremkalde film.

Siden 1906 har de fremkaldt og kopieret omkring 2.000 danske og udenlandske film og så mange reklamefilm og trailere, at det er umuligt at tælle.

Det anslås, at der er blevet fremkaldt 200 millioner meter film, i løbet af de 106 år laboratoriet har været åbent, hvilket er nok til at nå fem gange rundt om Jorden eller halvvejs til månen.

Den første film, de fremkaldte, var den to minutter lange reportage ’Duer og Maager’ i 1906. En af de sidste var Nicolas Winding Refns nye film ’Only God Forgives’.

Kun en enkelt er det gået galt. I 2005 blev negativerne til Jacob Thuesens ’Anklaget’ placeret forkert i en rensemaskine og fik en ridse hele vejen gennem filmens fjerde akt. Heldigvis kunne fejlen rettes digitalt efterfølgende.

En af de to er 54-årige Helle Hansen. Hun har arbejdet på laboratoriet siden 1978, da hun som 20-årig kom i lære som negativklipper. I over 30 år har det været hendes job at klippe de unikke negativer til efter instruktørernes anvisninger, før de bliver kopieret over på filmrullerne.

Dengang hun begyndte, var der seks negativklippere. Sidste år var der to. Men nu er der kun hende.

»Jeg er jo lidt en dinosaur. Jeg føler mig lidt som en af de 10 små cyklister, hvor jeg er den sidste, der er tilbage«, siger Helle Hansen.

Sat i baggrunden
Gennem årene har hun arbejdet på så mange store danske film, at næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt må have set en film, som har været gennem de to store spoler på hendes klippebord. Og det er da også blevet til hele to Oscars for Helle Hansen.

»Jeg klippede ’Babettes gæstebud’ og ’Pelle Erobreren’ i sin tid, og så bliver man jo lidt stolt, når de vinder en Oscar. Det var jo vores barn, når man sad med en film i så lang tid«.

Men i de seneste par år har der ikke været mange opgaver for negativklipperen. Hendes sidste rigtige spillefilm var Hella Joofs ’Se min kjole’ fra 2009, og siden har der kun været små opgaver.

LÆS OGSÅHella Joofs roadmovie er autentisk og alvorlig

»Vi har nogle kunstnere, som får klippet nogle små sort-hvid film. Men det er kun sådan en lille bitte rulle med 10-15 klip. Det er sådan noget, der kører i baggrunden af en kunstudstilling. Spillefilm er jo noget helt andet. Der er et sted mellem 800 og 1.600 klip, og det tager en måneds tid at blive færdig med«.

Mus i stedet for hvide fløjlshandske
Men fra næste uge er det slut med at arbejde i laboratoriet. Så skifter Helle Hansen Kansasbukserne og den hvide fløjlshandske, der skal beskytte negativerne, ud med mus og computer i den digitale afdeling.

Her skal hun være med til at lave de digitale kopier af nye film, som skal sendes ud til de danske biografer på krypterede harddiske. Lidt af en omvæltning, når man som hun har været vant til at sidde med originale kopier af de største danske filmperler mellem hænderne.

»Nu har jeg i stedet ansvaret for, at filmene ikke kommer ud før tid. Vi har jo filmene, før de har premiere«, siger Helle Hansen.

Hun slipper dog ikke den analoge produktion fuldstændigt. Sideløbende med kopieringen kommer hun til at hjælpe med at skanne gamle negativer ind, når de skal restaureres og digitaliseres.

Og hvis der skulle være en kunstner eller to, der skal have klippet en lille film, så kan hun også ordne det på klippebordet.

Sætter korn ind i filmen
Når Helle Hansen siger endeligt farvel til laboratoriet og slutter sig til de digitale medarbejdere, kommer hun dog til at møde en paradoksal virkelighed.

For efter at have været en del af et laboratorium, som har brugt 106 år på at stræbe efter den perfekte fremkaldelse og minimere ridser og støv på filmene, skal hun nu arbejde på en afdeling, hvor man ifølge direktør Pia Tellefsen fra tid til anden bruger tid på at gøre de rene digitale film mere »filmiske«.

»Der er nogle filmskabere, som synes, at det digitale billede bliver for rent eller for skarpt. Vi har brugt rigtig mange år på at forfine vores metoder og sikre, at der ikke var støv, korn eller ridser på filmene, men i dag sidder vi på den digitale side og sætter korn ind i filmen«.

PolitikenPlus
  • Breaking Bad - Bokssæt - alle sæsoner Alle sæsoner af den prisbelønede serie samlet på 21 dvd'er i én boks

    Pluspris 650 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Adèles Liv Stærkt prisbelønnet drama

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • A Late Quartet En verdenskendt strygekvartet er på vej mod deres 25 års jubilæumssæson, da et af medlemmerne bliver diagnosticeret med de tidlige symptomer på Parkinsons sygdom.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hobbitten 2 Fra den Oscarvindende instruktør Peter Jackson kommer nu ?Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark?, som er den anden film i trilogien baseret på J.R.R. Tolkiens populære mesterværk ?Hobbitten?.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Mad Men - sæson 6 6. sæson af den forrygende og prisbelønnede serie. Nu til en helt ny lav pris!

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 200 kr. Køb