Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Twitter-dobbeltgænger gør tykt grin med mesterinstruktør

En falsk profil udbreder sig om alt og alle i østrigske Michael Hanekes navn.

Gem til liste

Joken har stået på siden november.

I en tid, hvor den østrigske filminstruktør Michael Haneke har boltret sig i den ene fornemme filmpris efter den anden, bliver der gjort tykt grin med ham på Twitter.

Her har en ukendt person oprettet en profil i Michael Hanekes navn. Profilen sender spydige kommentarer efter andre fremtrædende filminstruktører, eksempelvis Terrence Malick. Den laver sjov med, at Haneke går absurd meget op i katte. Og den prøver at få smil frem ved at fortælle om hans brug af rullekravesweatre.

Den falske Twitter-profil så første gang dagens lys samme dag som det kom frem, at Michael Haneke blev nomineret til en Golden Globe for 'Amour'. Og i lang tid forsøgte man faktisk at holde profilen hemmelig for den 70-årige filminstruktør.

»Jeg er sikker på, at han (Haneke, red.) ikke bliver glad for profilen, når han opdager den«, udtalte Michael Barker fra Sony Pictures, der distribuerer 'Amour' i USA.

LÆS OGSÅ Arcels kongefilm fik tæv af 'Amour' ved Golden Globe-showet

Stram, seriøs, diktatorisk
Los Angeles Times satte sig, da den falske profil først blev kendt, for at finde ud af, hvem der stod bag. Men endnu er det ikke lykkedes.

Derfor har man løbende kunnet læse skøre kommentarer, som denne om skuespillerinden Isabelle Huppert, der spiller en markant rolle i 'Amour':

»Izzy Huppert siger altid sandheden, selv når hun er på noget«.

Dobbeltgængeren på Twitter gav endda et 'interview' til den britiske avis The Guardian, hvori 'Haneke' fortalte om sin forkærlighed for 'Sex and the City'.

Det påfaldende ved, at en person på denne måde gør grin med den aldrende, østrigske mesterinstruktør, er, at Haneke er kendt som lidt af en diktator, når han laver film.

Han er fåmælt, stram og seriøs og udøver streng disciplin over for alle i sin nærhed. Samtidig tager han nogle af de tungeste og mest alvorlige emner i tilværelsen op i sine film, senest i 'Amour', som handler om ægteparret Anne (Emmanuelle Riva) og Georges (Jean-Louis Trintignant), der nærmer sig livets afslutning.

LÆS OGSÅ'Amour'-instruktør: Døden kan også være sød

Dobbeltgængeren fortsætter
Ikke desto mindre har Michael Haneke vundet stort set samtlige store filmpriser i verden det seneste år.

Først blev 'Amour' hædret med Guldpalmen i Cannes. Så løb filmen med de tre største priser ved European Film Awards. Og søndag sejrede Haneke i dysten om en Golden Globe-statuette for bedste udenlandske film.

Ved overrækkelsen af Golden Globes-priserne på luksushotellet Beverly Hilton i Los Angeles blev Michael Haneke så endelig konfronteret med den falske Twitter-profil.

»Jeg er ikke så interesseret i den slags ting. Det er ikke noget for mig«, sagde mesterinstruktøren på vanlig afmålt vis.

Og så skulle man tro, at der ikke var mere at sige om den sag. Men Michael Hanekes dobbeltgænger fortsætter med at tweete på livet løs. Fredag aften kom den seneste af slagsen.

»Jeg leder efter nogen, der kan holde min drink, når de annoncerer, hvem der skal have en Oscar for bedste instruktør. Kan nogen hjælpe?«. stod der på Twitter. Med reference til, at Haneke er nomineret til ikke mindre end fem Oscar-statuetter senere i år.

LÆS OGSÅDanske anmeldere bøjer sig i støvet: 'Amour' er årets bedste film

PolitikenPlus
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • True Detective - sæson 1 Forrygende syret krimiserie om de to politifolk Rust Cohle og Martin Hart

    Pluspris 250 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Gloria Prisbelønnet chilensk film emd en forrygende Paulina Garcia i hovedrollen.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • The Secret Life of Walter Mitty Ben Stiller spiller hovedrollen som Walter i denne komiske bearbejdelse af James Thurbers novelle.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • American Hustle Stjernespækket og anmelderrost krimidrama. Nomineret til hele 10 Oscars.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb