Annonce
Annonce
Annonce
Film & tv

Filmens skjulte malerier er ved at uddø

Før i tiden blev 'falske' baggrunde malet. I dag foregår det hele på en computer.

Gem til liste

Serie

Truede filmjob
Digital teknologi overtager i stigende grad arbejdet fra mange filmfolk. I de kommende uger kigger Film nærmere på de job, der er i fare for at forsvinde fra branchen. Denne uge: Baggrundsmalerne. Tidligere bragt: Operatørerne (13. dec.), filmfremkalderne ( 29. nov.), Modelbyggerne ( 8. nov.).

Egentlig var Niels Valentin en udmærket maler.

På Designskolen fik han altid ros for sine tekniske evner, men underviserne efterlyste hele tiden historie og handling i hans landskabsmalerier. Han prøvede forgæves at forklare dem, at han helst bare ville male stemningsbilleder.

Men det var først, da han slog op i en bog om tilblivelsen af ’Star Wars’-filmene, at det gik op for ham, hvad det var han malede.

LÆS OGSÅDigitale biografer har aflivet den gamle filmoperatør

I bogen så han et billede af den verdensberømte maler og sit senere idol Michael Pangrazio i færd med at male de sneklædte bjerge og den blå himmel, der blev brugt som baggrund i slaget på isplaneten Hoth i 'The Empire Strikes Back’.

»Da jeg så det, sagde det kapow i mit hoved. Det var jo det jeg hele tiden havde lavet, jeg kunne bare ikke sætte ord på det. Men det var det, jeg skulle. Jeg skulle være baggrundsmaler«.

Her  ses Niels Valentins bjerglandskab som en del af en scene i den danske dukkefilm 'Strings'. Foto: Bald Film/Klaus DonsbySiden har han ernæret sig som baggrundsmaler på et væld af danske film og serier.

Med sin pensel og maling har han udsmykket kæmpestore lærreder, der er blevet brugt som baggrunde i bl.a. den ambitiøse dukkefilm ’Strings’ og Hella Joofs ’Oh Happy Day’.

Men tiden med penslerne er ved at være forbi. De fleste film optages i dag med lysegrønne baggrunde, der bagefter kan fyldes ud ved hjælp af computere, og det har tvunget folk som Niels Valentin til at sadle om.

På glas eller lærred
De kunstige baggrunde har været en fast bestanddel af filmindustrien siden dens spæde start.

Malerierne har en stoflighed, hvor der findes en stemning og en historie, og det er der ikke i det digitale show

I stedet for at bygge store dyre kulisser eller vente på den helt rigtige solnedgang hyrede instruktørerne dygtige malere til at udfylde baggrunden på deres film med deres pensler.

Blandt andet brugte instruktøren Edwin S. Porter et malet tog som baggrund i en af scenerne i filmen ’The Great Train Robbery’ fra 1903.

Nogle baggrunde blev malet på gigantiske lærreder, der fyldte hele filmstudiet ud, så skuespillerne kunne bevæge sig frit rundt foran dem.

Andre gange byggede man en del af scenen på settet og malede resten på et stykke glas, som blev holdt op foran kameraet, mens man optog.

Indiana  Jones (1981).Det ypperste indenfor baggrundsmaleri. Med undtagelse af nederste halvdel af gangen i midten er alt malert af baggrundmaleren Michael Pangrazio. For at optage sådan en scene optager instruktøren først scenen med skuespillere gennem et stykke glas, hvor alle de steder, der senere skal males er dækket af pap. Efterfølgende spoles filmen tilbage og pappet fjernes, og så udfylder baggrundsmaleren omhyggeligt resten af scenen ved at male på glasset. Når han er færdig sætter instruktøren kameraet til at optage igen, så resten af scenen kommer med på filmen. Derfor drejer manden i scenen ikke ind bag en række kasser, som det ser ud. Han forsvinder ind bag papstykket på glasset i forgrunden.
Et kompliceret arbejde, der krævede enorm koncentration og omhyggelighed fra malerens side, da selv den mindste rystelse kunne få kameraet eller glasbilledet til at flytte sig og dermed ødelægge illusionen.

Dengang var baggrundsmalerne blandt de vigtigste folk på settet, men i de sidste år har de været et presset folkefærd. Allerede i 80’erne begyndte man så småt at optage flere film ude i virkeligheden, hvor man ikke behøvede en maler til at lave en skov eller et stort slot.

Og i 90’erne, da Hollywood fik øjnene op for computergrafikkens muligheder, blev de store lærreder og farverige glas langsomt, men sikkert erstattet af store grønne skærme, som efterfølgende kunne udfyldes med en digital baggrund i Photoshop eller lignende softwareprogrammer.

For Niels Valentin, der blev færdig på Designskolen i 1995, betød det, at den profession, han havde følt sig kaldet til, næsten allerede var død og begravet, før han kom i gang.

»De havde jo lavet alle ’Star Wars’-filmene, da jeg så den bog, så jeg havde en fornemmelse af at være født 20 år for sent. Måske 25 år for sent. Men jeg har gjort, hvad jeg kunne for at vride de job ud af det, der var«.

Borte  med blæsten (1939) Er med over 100 malede baggrunde et hovedværk inden for genren. Hele fire malere arbejdede fuld tid på filmen og lavede blandt andet billedet af Scarlett og Rhetts store villa i Atlanta. Forgrunden og alleen er indgangen til det studie, hvor filmen blev optaget. Resten er malet.
Man skal turde klatte
Der var da også en del job tilbage til den nyuddannede og selvudnævnte baggrundsmaler.

En af hans første opgaver var en kortfilm på Den Danske Filmskole, hvor han skulle male et 24 kvadratmeter stort billede af godsbaneterrænet ved Københavns Hovedbanegård set fra et vindue i en lejlighed.

Til at begynde med virkede det som en uoverskuelig opgave, men Niels Valentin opdagede hurtigt, at man ikke behøvede at male med millimeterpræcision, men i stedet kunne nøjes med simple aftegninger og klatter.

»Det var en milepæl for mig. Det viste mig, at man selv med et sæt usle koste af pensler kunne lave en fantastisk effekt. Hvis man begynder at tegne tingene fuldstændig præcist med en lineal og måler op, hvor mange millimeter der skal være mellem trinene i en trappestige, så dør billedet fuldstændigt. Man skal ikke male, hvordan tingene ser ud, men hvordan de opleves, når de indgår i et miljø«.

Abernes  planet (1968) Slutscenen i den originale udgave af 'Abernes Planet' er en af filmhistoriens mest berømte scener. Optagelserne blev lavet på en tom strand i Malibu, og den henfaldne frihedsgudinde blev tilføjet af glasmaler af Emil Kosa, der var en af de første store baggrundsmalere.
Sidenhen er det blevet til et utal af baggrunde i danske film og tv-serier og endda et par forsøg med det klassiske glasmaleri, der ellers er så godt som uddød nu.

Men i dag foregår næsten alt Niels Valentins arbejde på computeren.

Og selv om computerens fortryd-funktion har gjort det en del nemmere at rette fejl på baggrundene, vil han altid foretrække gammeldags malerier.

»Malerierne har en stoflighed, hvor der findes en stemning og en historie, og det er der ikke i det digitale show, hvor opløsningen ikke kan blive høj nok, og hvor alting skal være hyperrealistisk. Det bliver kedeligt at se på«, siger han og fortsætter:

Ben  Hur (1959) William Wylers klassiske genindspilning af 'Ben Hur' er en af filmhistoriens store mesterværker. Størstedelen af kulisserne i det antikke Rom blev skabt af baggrundsmaleren Matthew Yuricich, som senere lavede baggrunde til blandt andet 'Nærkontakt af 3. grad' og 'Danser med ulve'.
»Det har selvfølgelig sin berettigelse inden for naturfilm og dokumentar, hvor man skal anskueliggøre noget, men når vi snakker om film, historie, drama og mennesker, er man nødt til at have noget stemning ind i billedet, ellers bliver det røvsygt«.

Men selv om computeren nu næsten har taget helt over, har det ikke fjernet hans glæde ved at lave baggrunde til film. Også selv om det er et erhverv, hvor folk aldrig lægger mærke til ens arbejde.

»Man er jo en del af et stort puslespil, som skal få en illusion til at virke, og hvis man har gjort sit arbejde rigtigt, spiller det fuldstændigt. Så er der en solnedgang et sted ude i baggrunden, som alle tuder over, og ingen skænker det en tanke, at det hele er fake. Det bedste, der kan ske, er, at folk ikke aner, hvad man har lavet på en film«.

Superman  (1978) Supermans fort på Nordpolen i Richard Donners første Superman-film blev malet af den berømte glasmaler Les Bowie og hans lærling Ray Caple. Effekten var så overbevisende, at Les Bowie vandt en Oscar for sit arbejde. Desværre døde han, dagen før vinderen blev annonceret.

PolitikenPlus
  • Inside Llewyn Davis Musikalsk perle skrevet og instrueret af Coen-brødrene

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Arvingerne Første sæson af DRs seneste drama succes om familieintriger og splid, når arven efter den rige kunstner Veronika Grønnegaard skal gøres op.

    Pluspris 350 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Gensynet Vinder af et hav af priser. Bl.a. Guldbaggen for årets bedste film i Sverige.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb